En trist dag for klimaet, sådan kan man godt beskrive, hvad der skete, da EU-Parlamentet stemte 6. juli.

På dagsordenen var spørgsmålet om, hvorvidt man skulle forkaste EU-Kommissionens kontroversielle taksonomiforslag. Det er et forslag om, at gas og atomkraft skal kunne kaldes for både grønne og bæredygtige, og at private – som eksempelvis pensionskasser – skal opfordres til at investere i dem.

At kalde et fossilt brændstof som gas for bæredygtigt er helt gak

At kalde et fossilt brændstof som gas for bæredygtigt er helt gak, og derfor foreslog en lang række politikere, primært fra venstrefløjen og centrum af EU-politik, at forkaste forslaget. Ikke blot fordi vi ikke kunne lide det, men fordi det helt åbenlyst ikke var baseret på videnskabelige kriterier.

Det førte til en intens kamp internt i EU-Parlamentet, for at søge at overbevise vores kollegaer om at gøre det rigtige. Det lykkedes i første omgang, og et flertal i både Miljø- og Økonomiudvalgene forkastede i første omgang EU-Kommissionens forslag.

Men afstemningsresultatet skulle bekræftes af det samlede parlament, og før end det kunne finde sted, trak den fossile lobby for alvor i arbejdstøjet. De mobiliserede den sorte side af EU-Parlamentet, den del, hvor kortsigtede og snævre interesser, vinder over langsigtede planer, videnskab og til tider almindelig logik. Som de har gjort før, mobiliserede de deres venner, for de bryder sig ikke om, at der siges fra overfor deres forsøg på at green washe fossile og klimaskadelige brændsler.

Fra dansk side kan vi desværre ikke sige os fri for at have deltaget i denne green washing, og det på trods af at mange ellers normalt erklærer sig klimavenlige. Der var nemlig to af de danske EU-politikere, der stemte direkte imod at forkaste forslaget, og hertil kommer to andre, der indirekte gjorde det samme.

Den ene af dem der stemte imod, De Konservatives Pernille Weiss, lovede ved valget i 2019 tit og ofte, hvor klimavenlig hun ville være. De løfter har gang på gang vist sig at være tomme, og denne afstemning var ingen undtagelse. Den anden, der stemte imod, var Venstres Søren Gade, der blandt andet er tidligere toplobbyist for landbruget.

Dansk deltagelse på den forkerte side af klimakampen i denne sag stopper dog ikke ved de to, for både Venstres Asger Christensen og Morten Løkkegaard stemte blankt. På grund af afstemningsformen betyder det i praksis det samme som at stemme imod, selv om det måske ved første øjekast ser pænere ud. Det er noget, de begge godt ved.

Fra det borgerlige Danmark var det kun Venstres Linea Søgaard-Lidell og DF’s Peter Kofod, der stod på den rigtige side af afstemningen – sammen med alle os andre.

Før afstemningen blev der joket på Twitter om, at man burde kåre ”Danmarks sorteste EU-parlamentariker”. Her efter afstemningen er der klart, at der sagtens kan være flere kandidater til sådan en titel. Desværre.

Jeg håber, at vælgerne husker dette klimasvigt, når de samme politikere ved næste valg endnu engang vil prøve at påstå, at de er klimavenlige. De kan naturligvis blive ved med at påstå det, men ingen bør tro dem længere. Vi bør ikke green washe hverken virksomheder eller politik – og heller ikke politikere.

Jeg håber, at vælgerne husker dette klimasvigt, når de samme politikere ved næste valg endnu engang vil prøve at påstå, at de er klimavenlige.