Klimalov i EU

Klimaloven skal sætte kursen, det er derfor afgørende, at målsætningerne bliver ambitiøse nok. Vi bliver nødt til at forpligte os selv, hinanden og fremtidens politikere på at sætte klimaet først.

Målsætninger der betyder noget

I EU er der ikke enighed om at hæve reduktionsmålet for 2030. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og næstformand i Kommissionen Frans Timmermans har igen og igen proklameret, at de ønsker mellem 50 og 55 procents reduktion i 2030. Men det er langt fra nok til at indfri Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Enhedslisten og resten af venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet ønsker en reduktion på mindst 65 procent og allerhelst 70 procent. Vi vil kæmpe for at opnå klimaneutralitet i 2040 i stedet for i 2050, som Kommission lægger op til. Det er, hvad forskningen og samtlige eksperter i grønne organisationer også mener, er nødvendigt.

Klimaloven skal være adgang til pengekassen

Ved at koble EU-budgettet til klimaloven kan vi sikre, at alle kommer med. Ved at lukke EU-kassen i for de lande, som ikke vil tilslutte sig klimalovens reduktionsmål, skaber vi størst muligt incitament for at komme med i den grønne klub. Samtidig kan vi omlægge EU-budgettet til at støtte og fremme overgangen fra kul til vedvarende energi.

Vi skal starte med at indstille alle direkte og indirekte subsidier af fossile brændstoffer. EU har via EU-budgettet støttet brugen og produktionen af fossile brændstoffer for milliarder af kroner. Det lægger man nu op til at forsætte med i det nye EU-budget. Det skal stoppes.

Krisen skal løses med rød og grøn politik

Når vi redder klimaet, kan vi samtidig redde os ud af den økonomiske krise som Corona-nedlukningen efterlader. Klimahandlinger nemlig også svaret på den økonomiske krise, vi står overfor. Ved at investere i omlægninger og udvikling, skaber vi grønne arbejdspladser.

Grønomstilling skal også sikre minearbejderes fremtid

I kul-lande som Polen, er det ikke noget, der bliver modtaget med begejstring. Det handler fuldt forståeligt om frygten for at miste arbejdspladser. Og en grøn omstilling vil unægtelig betyde, at nogle bestemte typer arbejdspladser vil forsvinde. Det betyder ikke, at vi skal droppe den grønne omstilling for, det er en bunden opgaven. Men vi kan sikre, at den bliver social og retfærdig.

Det er også forudsætningen for at sikre opbakning til den store forandring, som den grønne omstilling kræver af vores samfund. Det betyder, at der skal tages hånd om dem, der mister jobbet. Klimahandling skal også skabe muligheder for minearbejdere.

Det nødvendige opgør med fossil energi og sort landbrug

Fossileprojekter modtager for meget støtte

Så sent som i februar vedtog EU med opbakning fra blandt andre Radikale Venstre en ny liste over energi-investeringer, som kan modtage EU-støtte. Listen er fuld af fossile projekter, som eksempelvis Baltic Pipe, som samlet set løber op i mere end 200 mia. kroner.

Vi skal i stedet vælge kun at give EU-støtte til tiltag, som er klimamæssigt og socialt bæredygtige. Når EU-budgettet finansierer infrastrukturprojekter i eksempelvis Italien, skal der være tale om udbygning af kollektiv transport frem for motorvej. Når EU-budgettet finansierer regional udvikling i Spanien, er målet at skabe lokal, bæredygtig produktion med korte forsyningskæder.

Landbruget er en omvendt Robin Hood

Der er masser af penge i EU-budgettet, som bør bruges til grønne investeringer i stedet for, at forstørre klimakrisen.

Det vil være oplagt at gå hårdt og grundigt til værks i reformen af landbrugspolitikken. Ultimativt ved at afskaffe støtteordningen og i en overgangsperiode bruge en del af de frigjorte midler på at understøtte en omlægning til økologi og vegetabilsk produktion.

I dag udgør landbrugspolitikken knap 35 procent af EU’s samlede budget. Hovedparten af pengene går til direkte udbetalinger til landmændene – jo flere hektar land, des flere penge. Det har betydet, at 80 procent af støtten i dag går til 20 procent af landbrugene – en slags omvendt Robin Hood. Den nuværende landbrugspolitik har understøttet intensivt landbrug og øget presset på naturen, som allerede er i knæ. Det skal laves om.

Økonomien er allerede til rådighed

En gennemgribende grøn omstilling i EU kræver, at vi tør sætte en retning og sende et klart signal til erhvervslivet og investorer om, hvor de skal kigge hen.

En klimalov gør det ikke alene. Det er afgørende, at der stilles klare grønne krav til modtagere af støtte fra EU’s budget og den kommende genopretningsfond, som lige nu diskuteres. Men når det gælder selve EU’s budget, er det ikke et spørgsmål om at finde nye penge, men om at bruge dem, vi allerede har, fornuftigt og grønt.

EU’s budget er mere end nok

EU’s budget for 2020 er på mere end 1.200 mia. kr. Omlægges budgettet til at være møntet direkte på grøn omstilling, vil det skabe tusindvis af nye arbejdspladser, men der er også mere end rigeligt at gøre med økonomisk inden for de eksisterende budgetrammer. Det handler blot om at prioritere midlerne.

Alene omprioriteringen vil være nok til at sikre fremtiden for den grønne omstilling. Men det kræver den nødvendige politiske vilje at gøre op med gamle politiske dogmer, og erstatte disse med en klimaindsats.

Skrot finanspagten for altid

Over alt i Europa hører vi om regeringer, som vil investere sig ud af den økonomiske krise, Corona-nedlukningen efterlader. Det har medført en midlertidig suspendering af finanspagten og gør det dermed muligt for staten, regioner og kommuner at fremrykke planlagte klimatiltag såsom havvindmølleparker, klimarenoveringer af offentlige bygninger og investeringer i kollektiv og bæredygtig trafik. Det gavner klimaet, og det skaber nye job. Det viser også, at den liberalistiske sparepolitik har været en hæmsko i forhold til at kunne sikre klimahandling nu.

At opsætte uambitiøse mål for klimaet er at gøre ingenting. Og vi har brug for både klimaforbedringer og arbejdspladser. Der er ingen undskyldning for ikke at sikre klimahandling nu og samtidig holde hånden under økonomien ved at skabe nye arbejdspladser.