Nyhed Klima

EU’s nye 2040 mål er en omgang blandede bolsjer

Nikolaj Villumsen kommenterer på EU-Kommissionens forslag om 2040-mål.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

EU-Kommissionen har netop, som den var forpligtiget til under EU’s klimalov, fremlagt forslag til EU’s klimamål for 2040. Der er tale om det sidste delmål henimod 100% klimaneutralitet i 2050.

Enhedslistens Nikolaj Villumsen hilser det velkomment at EU-Kommissionen endeligt er kommet på banen med målene, men mener der både er gode og dårlige ting i udspillet:

På den ene side er jeg glad for at forslaget er kommet, og at det ikke er blevet mere udvandet end det, for det havde jeg ærlig talt frygtet. På den anden side synes jeg der er nogle bekymrende ting i det, herunder at man stadigt vil forlade sig på troen på at en magisk løsning pludseligt udvikles i tide. Det synes jeg er en farlig naivitet at basere vores klimamål på.

Nikolaj Villumsen håber at udspillet vil føre til konkret handling, frem for flere flotte men tomme, løfter:

Det bør stå klart for enhver at det vi har behov for er reel klimahandling, ikke flere undskyldninger, krumspring eller undtagelser.

Svært at forklare at landbruget slipper

Én af de ting han retter sin kritik imod er, at EU-Kommissionen i sidste øjeblik trak en række forpligtigelser for at landbruget skal bidrage i større stil. En af de ting der blev fjernet i sidste øjeblik var en 30% reduktion i forurening fra landbruget i 2040 i forhold til 2015.  Han mener det er forkert hvis det viser at EU-Kommissionens konservative formand i sidste øjeblik giver efter for pres fra den europæiske landbrugslobby og, ikke mindst, de europæiske konservative i EPP, for handling er nødvendig:

Som Financial Times’ chef i Bruxelles for nyligt skrev: EU’s landbrug står for 1.4% af vores BNP, 4.2% af beskæftigelsen – men hele 14.3% af EU’s drivhusgasudledninger. Det er går jo ganske enkelt ikke. Det er klart at vi må se på måder vi kan hjælpe landbruget til drastisk at reducere deres udledninger. Der er ingen vej udenom.

Han fortsætter:

Jeg må også sige at jeg synes det er svært at forklare min nabo i Herlev hvorfor hans gamle bil skal skiftes ud for at leve op til klimamålene, når han samtidigt kan høre at hvis blot bønderne går på gaden, så blødes der op for dem gang på gang.

Farlig tro på magisk løsning

Nikolaj Villumsen retter også kritik af at dele af EU’s mål om en 90% reduktion i 2040 baserer sig på en idé om storstilet kulstoflagring i undergrunden. Det er, pointerer han, en teknologi der langt fra er færdigudviklet og som vi slet ikke ved om vil kunne klare de store mængder men går efter, eller om den nødvendige infrastruktur til det vil kunne bygges og være oppe at køre i stor nok skala i tide:

Ærlig talt synes jeg vores klimapolitik er alt for alvorlig en sag til at basere på luftkasteller og troen på at en ny teknologisk løsning på magisk vis opstår, færdigudvikles og kan opstilles i stor stil inden for de næste 15 år. I stedet bør vi se hvad vi kan gøre med den teknologi der eksisterer og som vi ved virker.

 

Mere om 2040-Målene

Du kan læse mere om EU-Kommissionens forslag via deres kommunikation omkring 2040-målene, den kan findes her.

Eller du kan læse nogle af historierne i pressen hvor Nikolaj Villumsen er citeret, eksempelvis:

1. AgriWatch: Landbruget går fri af konkrete krav i EU-klimamål.

2. Ritzau: Medie: EU-Kommission vil foreslå 90 procent mindre udslip i 2040.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed