Danmark går hvert år glip af 5 milliarder kroner i skatteindtægter, fordi multinationale selskaber gemmer deres overskud i skattelylande i EU.
Det er penge, som kunne være brugt på eksempelvis at sikre flere sosu’er i ældreplejen, flere sygeplejersker på hospitalerne eller sætte fart på den grønne omstilling.

EU’s sorte liste

Spørger man EU-systemet hvad der gøres for at bekæmpe skattely, vil et typisk svar handle om Unionens såkaldt sorte liste over skattelys lande.

Udover det prestigetab der medfølger for nogle lande ved at blive erklæret som skattelysland af EU, er der også en række praktiske forhold forbundet med listerne. Dette indkluderer øget overvågning af pengetransaktioner til og fra skattelyslandene, samt muligheden for at de enkelte EU-lande kan tage en eller fra yderligere tiltag, ud fra en liste bestemt af EU.

Desværre er det dog ofte sådan at åbenlyse skattely enten ikke tilføjes EU’s sorte liste, eller hurtigt fjernes igen. Det er noget der ikke mindst sker når visse skattely sætter et eller flere EU-lande under pres.

Her kan du se Nikolaj Villumsens reaktion på den sorte liste der blev offentliggjort i februar 2022:

EU-lande blandt de værste skattely

Mange tænker nok på caribiske øer, når snakken falder på skattely. Men nogle af verdens værste skattely ligger faktisk i EU. Især EU-lande som Luxembourg, Holland og Irland bliver brugt af de multinationale selskaber til at unddrage sig skat.

Næsten 90% af de skatteindtægter Dannmark mister fordi multinationale selskaber gemmer deres penge i skattely går til skattely i EU. Det skyldes blandt andet, at den fri bevægelighed for kapital på EU’s indre marked har gjort det nemt for virksomheder at flytte deres overskud til lande, hvor beskatningen er lav eller tæt på nul.

Det har skabt et ræs mod bunden på selskabsskatten i EU, hvor lande tvinges til at sænke selskabsskatten for at undgå virksomhedsudflytning og kapitalflugt. Siden midten af 1990’erne er den gennemsnitlige selskabsskat i EU faldet fra over 35% til 22% i 2017.

Desværre har indsatsen mod skattely i EU været helt utilstrækkelig.

Skattely internt i EU frikendt på forhånd

Bag lukkede døre skjult for pressens og befolkningers søgelys har EU vedtaget en sortliste over skattely. Som det første valgte man at undtage EU-lande fra overhovedet at kunne komme på listen. Kendte skattely som Luxembourg og Irland er derfor ikke at finde. Og hvad værre er, så har EU efterfølgende også frikendt en række kendte skattely uden for EU.

Senest har EU’s finansministre besluttet at fjerne Cayman Islands fra sortlisten. Det skete, selvom østaten er kendt som et notorisk skattely og forsat har en selskabsskat på nul procent.

Ikke ét eneste af verdens 10 største skattely, ifølge organisationen Tax Justice Network, er at finde på EU’s sortliste.

EU-regler sender skattekroner i skattely

Staten, kommuner og regioner køber hvert år ind for milliarder af kroner til det offentlige. Det er bl.a. legetøj til vores børnehaver, medicin til vores sygehuse og rengøring på vores plejehjem.

Selv hvis vi besluttede, at det offentlige skulle sige nej til at handle med virksomheder med base i EU-skattely som Luxembourg eller Irland, kunne vi ikke. Det forhindrer EU-regler, hvilket Konkurrence-og forbrugerstyrelsen har oplyst i en redegørelse til Folketinget. Det betyder, at vores skattekroner kan ende i skattely.

De samme EU-regler betød, at Danmark blev forhindret i at udelukke Goldman Sachs fra at købe af dele af DONG med henvisning til, at spekulationsbanken var placeret i skattelyet Luxembourg.

Senest er det kommet frem, hvordan millioner af skattekroner fra corona-hjælpepakker er gået til virksomheder i skattely. EU-Kommissionen har i den forbindelse gjort klart, at Danmark ikke må nægte at udbetale hjælpepakker til virksomheder med base i et EU-skattely på grund af kravet om kapitalens fri bevægelighed i EU.

Vi skal stoppe skattely – også i EU

I Enhedslisten vil vi gøre meget mere for at bekæmpe virksomheders brug af skattely – både i EU og i Danmark. Derfor kæmper vi sammen med venstrefløjen i hele Europa for at gøre op med de EU-regler, som forhindrer os i at lukke de offentlige kasser i for virksomheder, der ikke bidrager til fællesskabet.

Konkret foreslår vi: 

• Sortlist alle skattely – også EU-lande.
• Udeluk virksomheder i skattely fra at kunne modtage hjælpepakker fra staten.
• Pålæg techgiganter som Google, Facebook og Apple en særlig omsætningsskat.
• Stil krav til de multinationale selskaber om at rapportere overskud og skattebetaling i hvert land, hvor de har aktiviteter.
• Sæt en fælles bundgrænse for selskabsskatten i Europa.
• Indfør fuld åbenhed og gennemsigtighed i EU’s skattely-arbejde. Politikerne skal ikke kunne gemme sig bag lukkede døre.
• Opdater EU’s udbudsdirektiv, så virksomheder i skattely kan udelukkes fra at deltage i offentlige udbud.