184 milliarder kroner. Et beløb svarende til prisen på mere end fire nye storbæltsbroer.

Så meget taber EU-landene i skatteindtægter til multinationale selskaber, der flytter overskud i skattely i Schweitz, Storbritannien, Holland og Luxemburg. Det afslører en ny rapport fra organisationen Tax Justice Network.

Organisationen har undersøgt, hvordan amerikanske multinationale selskaber undslipper selskabsskat ved at flytte deres overskud fra Europa til USA. Det sker via EU-lande, der i praksis har lav eller ingen selskabsskat. Og rapportens konklusioner er dyster læsning.

Alene Danmark mister ifølge rapporten skatteindtægter for 4,2 milliarder kroner om året. Det er især EU-landet Luxembourg, som hjælper de multinationale selskaber med at undslippe skattebetalingen. Over 40% af de indtægter EU-landene mister i selskabsskatter skyldes således skatteflugt til Luxembourg.

Men de reelle tal kan være endnu højere vurderer Tax Justice Network. Organisationen peger på, at deres beregninger kun inkluderer multinationale selskaber fra USA. Der er heller ikke tager højde for de mere indirekte konsekvenser, som bl.a. pres for at sænke skatterne. Indregnes disse forhold, vurderer organisationen, at de tabte skatteindtægter i EU på grund af de fire skattely er langt højere. Muligvis helt op til astronomiske 1,7 billioner kroner.

Hjælpepakker kan havne i skattely

Diskussionen om skattely er bluset op igen, efter at virksomheder i skattely har fået adgang til penge fra corona-hjælpepakkerne. Det har gjort det endnu mere aktuelt at gribe ind overfor skattely, mener Tax Justice Network,

I årevis har Storbritannien, Schweiz, Holland og Luxembourg  som en skatteunddragelsens akse givet næring til et ræs mod bunden på selskabsskat

Alex Cobham, Tax Justice Network

– Corona-pandemien har synliggjort de alvorlige omkostninger, der er ved et internationalt skattesystem, der er programmeret til at sætte multinationale selskabers interesser over befolkningens behov, forklarer Alex Cobham, økonom i Tax Justice Network.

– I årevis har Storbritannien, Schweiz, Holland og Luxembourg – som en skatteunddragelsens akse – givet næring til et ræs mod bunden på selskabsskat, og overdraget magt og penge til nogle af de største virksomheder. Det er sket på bekostning af de sygeplejersker og offentlige ansatte, som i øjeblikket sætter deres liv på spil for at passe på os andre, forsætter han.

EU-lande som Danmark, Polen og Frankrig, har forsøgt at lave regler, der skal sikre, at virksomheder i skattely ikke kan modtage penge fra hjælpepakkerne. Men kun en mindre del af de milliarder, som sendes til skattely er omfattet af reglerne.

Det skyldes, at ’skattely’ defineres som de 12 lande, som står på EU’s sortliste over skattely – og de lande spiller alle en begrænset rolle i den skatteunddragelse, der finder sted. Blandt verdens 10 største skattely, er således kun Cayman Islands at findes på EU’s sortliste.

Kræver sortlistning af alle skattely

Det får Enhedslisten til at genfremsætte krav om en mere omfattende dansk sortliste over skattely, som indeholder alle skattely,

– Vi er nød til at tænke nyt, hvis vi skal skattely til livs. Belgien og Frankrig har allerede taget initiativ til at lave nationale sortlister, som går videre end EU’s liste. Det er derfor oplagt, at Danmark gør det samme. Vi skal have en sortliste som indeholder alle skattely – også dem i EU, siger Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

EU’s sortliste er hullet som en si. Blandt de 10 værste skattely i verden er kun ét på EU’s liste. Det er jo helt til grin

Nikolaj Villumsen, MEP

Han peger på, at EU’s sortliste i dag har alt for store mangler til at være et effektivt værktøj,

– EU’s sortliste er hullet som en si. Blandt de 10 værste skattely i verden er kun ét på EU’s liste. Det er jo helt til grin, og tegner desværre endnu engang et billede af et EU, der reelt ikke ønsker at gøre op med skattely og skatteunddragelse, udtaler han.

Enhedslisten fremsatte tilbage i 2018 et beslutningsforslag i Folketinget om, at lave en udvidet national sortliste over skattely. Dengang kunne det ikke samle flertal, da kun Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Alternativet støttede forslaget.