I 2019 var Tørsløv medforfatter på studiet Missing Profits of Nations, der blev et banebrydende studie for vores opfattelse af, hvad skattely egentlig er.

Han er drevet af skattejagten på megaselskabernes faktiske regnskaber dem, som virksomhederne sjældent selv præsenterer, men som skal søges frem igennem nationalregnskaberne. Samtidig er Tørsløv også drevet af en interesse for, hvor stor forskel der er på hvad der er lovligt for multinationale selskaber, og hvad de fleste borgere og politikere synes er rimeligt.

Kortlægningen af skattely ledte til nye niveauer

Når Missing Profits of Nations fortæller noget nyt om skattely, skyldes det, at holdet bag har grebet undersøgelsen an på en ny måde.

I vores opdaterede data fra 2017 fandt vi, at der blev flyttet 741 mia. dollars til skattely, hvilket har resulteret i at der blev undgået 212 mia. dollars i skat på verdensplan. Heraf lidt over 6 mia. kroner i tabte danske skatteindtægter.

Thomas Tørsløv, ph.d. i skattely

– Det nye er, at vi fandt et samlet mål for, hvor mange milliarder der mistes på verdensplan. Vi så på hele verden i stedet for, at se på nogle enkelte lande. Og det kan være helt nødvendigt fordi, det nogle gange kan være svært at se, hvad der sker imellem skattely, siger Tørsløv og uddyber:

– Der er nogle datasæt, hvor Irland er et gigantisk skattely, og så er der andre, hvor Irland er mindre mens andre skattely bliver kæmpestore. Det er i virkeligheden fordi, at profitten reelt set ikke placeres noget sted, eller nærmest placeres mellem lande, så intet land ser den som en del af deres skattebase. Så at tage alle skattely, og samle dem som en stor gruppe lande, giver et meget bedre helhedsbillede. I vores opdaterede data fra 2017 fandt vi, at der blev flyttet 741 mia. dollars til skattely, hvilket har resulteret i at der blev undgået 212 mia. dollars i skat på verdensplan. Heraf lidt over 6 mia. kroner i tabte danske skatteindtægter.

Derefter kiggede forskerne på, hvor de registrerede penge stammer fra ved, at kigge på handel mellem skattely og andre lande. Den overdrevne profit fra skattely blev helt konkret fordelt til de lande, som betaler store summer til skattely i specifikke typer serviceimports – imports som ofte forbindes netop med at flytte overskud til skattely.

– Det er lidt kontroversielt, at fordele pengene i skattely til de steder, hvor de kom fra. For i virkeligheden er der jo ikke noget land, hvor pengene naturligt hører til. De fleste selskaber, der bruger skattely, følger jo bare de regler, der er. Om man så er er enig i de udfald, der kommer er en anden diskussion.

EU-landene har et langt større ansvar end tidligere antaget

Projektet belyste også, hvor stor en rolle EU-medlemslande spiller som skattely. Ifølge undersøgelsen betegnes Irland som verdens største skattely, mens andre medlemslande som Luxemburg og Holland ligger lige bag dem. Skattely er altså ikke kun små øer med flotte badestrande.

I EU-Parlamentet har der været en årelang diskussion om, EU-lande kan betegnes som at være skattely. Dette kommer dog ikke bagpå Tørsløv.

– Jeg tror, problemet med det er, at der ikke er nogen klar definition af skattely, så det står folk frit, at definerer skattely, som de har lyst. Men i forhold til forskningen er der forskellige definitioner af skattely. Vi bruger en definition, som kræver, at et land med en meget lav effektiv skattesats på profit fra udenlandske selskaber samtidig lykkes med, at tiltrække meget profit, som ikke er skabt i det land. Når jeg siger ”ikke skabt i det land” mener jeg, at der er bogført meget høj profit uden, at der er nogen aktivitet eller utroligt lidt aktivitet. Efter denne definition er blandt andre Irland, som er medlem af EU, klart et skattely, siger han.

Ifølge Tørsløv er der ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for, at der er opstået skattely inden for EU’s grænser. Adspurgt hvor ansvaret for problemet med skattely burde ligges, der er Tørsløv ikke i tvivl.

– Min holdning til det er, at hvis man laver en lovgivning, der giver mulighed for at spare i skat, så må man forvente, at virksomheder også konkurrerer på det parameter. Hvis man ikke ønsker det udfald som reglerne giver, må man ændre reglerne.

En fælles bund under selskabsskatten kan være den rigtige løsning

Tørsløv peger på OECD’s forslag til en bund under selskabsskatten som en af mulighederne for, at komme skattely til livs.

– Her får det land selskabets hovedkontor er placeret i mulighed for, at beskatte datterselskaberne i andre lande, hvis der i de lande betales for lav selskabsskat. Man behøver altså ikke at have skattelylandene med i ordningen, men den kan laves på en fælles baggrund blandt både medlemmerne af OECD og EU’s medlemsstater.

– Den fælles bund under selskabsskatten rammer – i modsætning til de digitale omsætningsskatter som indføres for tiden – målrettet den profit, hvor man har undgået, at betale skat i de selskaber, der benytter sig af skattely. De danske skattemyndigheder vil fx kunne sige, at virksomhed X, som har aktivitet i Luxemburg betaler meget lidt skat af den aktivitet. Så den beskatter vi i Danmark i stedet for. Så rammer man lige præcis den virksomhed og lige præcis den profit, det drejer sig om.

Tørsløv og hans medforfattere har tidligere peget på andre løsningsmodeller, som dog aldrig blev realistiske politisk. Når noget nu tyder på at der er politisk opbakning til OECD’s forslag understreger han, at det er afgørende, at OECD arbejder sammen om en fælles bund under selskabsskatten, og at den i så høj grad som muligt indføres sammen med den nye amerikanske administration under præsident Joe Biden, som selv har planer om en bund under selskabsskatten. Jo flere lande som er med, jo mere effektiv bliver reformen.

– Der er flere forskellige mulighed for at løse problemet. Men set ud fra det, der sker i både OECD og den nye Biden-administration i USA, vurderer jeg, at en bund under selskabsskatten er den politisk mest realistiske løsning.