Nyhed Naturgenopretning

Godt nyt for naturgenopretning i EU

Der er håb for EU's naturgenopretningslov mener Nikolaj Villumsen efter en aftale med EU-landene ser ud til at forbedre forslaget. Han kalder det en sejr over højrefløjens udvanding.

Pelle Christy Geertsen

Nikolaj Villumsen er glad for at der endeligt er godt nyt i historien om EU’s omdiskuterede men stærkt tiltrængte naturgenopretningslov. Forslaget til naturgenopretningslov var tidligere i år i fare for slet ikke at blive til noget, ikke mindst efter pres fra EU-Parlamentets konservative gruppe, det yderste højre – og dele af den Liberale Renew Europe-gruppe. Efter afstemningerne i EU-Parlamentet skulle det udvandede forslag fra EU-Parlamentet forhandles med EU’s Ministerråd, og her håbede mange på forbedringer.

En del af disse forhåbninger blev indløst om aftenen torsdag 9. november. Efter intense forhandlinger mellem EU-Parlamentets delegation og EU-landenes regeringer blev der nemlig indgået en kompromisaftale, som er bedre end hvad højrefløjen ville have. Om aftaleteksten siger Enhedslistens EU-Parlamentariker:

Jeg synes det er en vigtig sejr, at det ikke lykkedes højrefløjen at lægge loven i graven. samtidigt er det vigtigt at det resultat vi nu ser er bedre end EU-Parlamentets udvandede forslag på en række områder. Der er godt ny for naturen!

Nikolaj Villumsen regner med at ville stemme for kompromisaftalen når den kommer til afstemning i EU-Parlamentet.

Positive ændringer

Den nye aftale forbedrer på flere punkter som sagt situationen i forhold til hvordan EU-Parlamentets højreorienterede flertal havde ønsket det. Om nogle af de konkrete forbedringer siger Nikolaj Villumsen:

Jeg synes det er vigtigt at målet om 20% naturgenoprettelse består og at det nu ikke længere begrænses til de særlige Natura2000 områder, siger han og fortsætter:

Det er også vigtigt at alle økosystemer nu igen er omfattet, så landbrugsområder igen skal genoprettes – det var ellers en af de ting landbrugslobbyen og EU-Parlamentets højrefløj hev ud.

Villumsen understreger at der på denne måde bliver bedre muligheder for at sikre en meningsfuld naturgenopretning, og han er glad for at en del af den misinformation der blev spredt i EU-Parlamentet, nu er blevet lagt i graven.

Stadigt mange minusser

På trods af den positive udvikling på flere punkter er Nikolaj Villumsen dog også bevidst om, at der desværre stadigt er store mangler i forslaget:

Det er helt klart negativt at der stadigt er alt for mange helt unødvendige huller og kattelemme i forslaget, fordi det svækker indsatsen. Samtidigt synes jeg det er problematisk at man slækker på krav om ikke-tilbagefald, altså at EU-landene ikke må indfri forpligtelse til at genoprette økosystemer for blot at lade dem forfalde igen.

Bliver et klart valgkampspunkt

Enhedslistens EU-Parlamentariker mener at kampen om EU’s naturgenopretning bliver et naturligt indslag i den kommende EU-valgkamp. Han peger i den sammenhæng på at flere danske højrefløjspolitikere var aktive i forsøgene på helt at sænke forslaget, og senere deltog aktivt i udvandingen af naturgenopretningsloven: mens andre glimrede ved deres lange tavshed:

Under sidste EU-valgkamp stod mange af mine kollegaer i kø for at påstå hvor grønne de var. Men deres handlinger i forbindelse med blandt andet naturgenopretningsloven har jo med tydelighed vist at det i flere tilfælde kun var flotte ord og ingen handling. Eller i nogle tilfælde handling stik imod afgivne løfter.

Han fortsætter:

Det er svært at forestille sig at nogle af dem ikke vil blive konfronteret med deres svigt i den kommende valgkamp.

Næste skridt

Aftalen skal nu godkendes EU-landenes repræsentanter i COREPER, hvilket sker den 22/11. Herefter skal EU-Parlamentets miljøudvalg godkende aftalen den 28. el 29. november, hvorefter hele EU-Parlamentet skal give formel godkendelse. Dette finder i første del af 2024.

 

Læs også omtalen hos Berlingske: Ny EU-lov skal sikre naturgenopretning

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed