Det er en virkelig god nyhed at Peter Hummelgaard i dag, har indkaldt Folketingets partier til drøftelser om, hvordan der kan tages yderligere handling mod asbest.
Et af kernepunkterne i den grønne omstilling og klimakampen, er at gamle og energiueffektive bygninger skal renoveres. Alene i Danmark handler det om tusindvis af bygninger, store som små.
Desværre ved vi, at mange af disse bygninger indeholder asbest, hvilket betyder at de bygningsarbejdere der skal være med til at få os til at nå klimamålene, risikerer at blive syge. Med andre ord kan renovationer komme til at koste liv og helbred.
Det må ikke ske, og derfor har vi også behov for, at der sikres bedre viden, kontrol og beskyttelse når det gælder hvordan asbest bedst kan håndteres – og bortskaffes.
Både i Danmark og Bruxelles har det længe været et krav fra Enhedslisten at der gøres mere for at sikre, at arbejdsmiljøet og sikkerheden kommer i fokus når det gælder asbest.
Det er derfor et godt skridt at vi nu endelig har udsigt til ny handling i Danmark. På EU-plan knokler vi hådt for mere handling, og EU-Kommmissionen kommer, langt om længe, med et udspil i efteråret.
Læs mere
Du kan læse meget mere om Enhedslistens arbejde med asbest i EU, eksempelvis her:
- Enhedslisten skaber historisk asbestsejr i EU
- Handler om liv eller død for europæiske arbejdere
- Ingen skal dø under den grønne omstilling af Europas bygningsmasse