Når millioner af ældre, europæiske bygninger over de kommende år skal klimarenoveres som en del af EU’s Green Deal, vil rigtig mange gulve, lofter, rør, lofter, tage og isolering skulle fjernes og forbedres.Og selvom det siden 2005 har været forbudt at bruge asbest i EU, findes det fortsat overalt. Asbesten vil nu for alvor komme frem i lyset, når den ældre bygningsmasse skal renoveres. Europæiske bygningsarbejdere vil på trænge lofter og i smalle kældre blive udsat for støv med tidligere tiders storforbrug af kræftfremkaldende asbestfibre.

Det er ikke kun uforsvarligt, det kræver også handling, inden milliarderne ruller ud fra EU-kasserne. Her må vi insistere på, at den grønne omstilling selvfølgelig skal gå hånd i hånd med et sikkert arbejdsmiljø.

Derfor er jeg også netop nu chefforhandler på en rapport i Europa-Parlamentet om en europæisk strategi for fjernelse af al asbest. Rapporten skal til afstemning i arbejdsmarkedsudvalget på mandag og indeholder både krav om nationale strategier for fjernelse af asbesten, en opdatering af asbestdirektivet om asbest på arbejdet med en lavere grænseværdi og bedre træning, samt krav om bygningsscreeninger. Alt sammen med det klare sigte, at ingen skal dø under den grønne omstilling af Europas bygningsmasse.

Tikkende sundhedstrussel

Asbest er gemt i rigtig mange bygninger, ikke kun i Danmark, men over hele Europa.

Og selv små koncentrationer af asbest kan udvikle sig til blandt andet livstruende lungehindekræft. Alene i 2019 døde 90.000 europæere af asbestrelateret kræft. Det tal vil kun stige, hvis ikke vi handler nu.

Allerede i dag er sikkerheden for bygningsarbejdere, som arbejder med asbest, nemlig nærmest det vilde vesten. Der findes i Danmark ingen kortlægning af, hvor den farlige asbest gemmer sig, ligesom det kun er et fåtal af danske bygningsarbejdere, som reelt er uddannet i at håndtere asbest.

Konsekvenser kan for de berørte bygningsarbejdere og familier være fatale. Det ser vi fortsat de store menneskelige omkostninger af fra blandt andet eternitfabrikken i Aalborg.

Og senest har sagen om det københavnsk byggesjak, som er blevet løjet for op i deres åbne ansigt og derved udsat for livsfare af en byggeleder, vist, at der i den grad er brug for, at der bliver strammet op på reglerne.

Vi må og skal simpelthen ikke acceptere de livsfarlige sundhedsrisici, som asbest skaber. Ikke kun bygningsarbejdere, men også de mennesker, der bor i asbestforurenede bygninger og brugere af forurenet europæisk infrastruktur. Derfor skal ikke kun grænseværdien for asbest sænkes markant til en hundrededel af det tilladte i dag.

Bygningsejere skal samtidig forpligtes til at få udført autoriserede asbestscreeninger af bygninger, før de kan sælges eller udlejes eller klimarenoveres. Samme krav skal selvfølgelig også gælde forud for, at en bygning kan klimarenoveres. Screenede bygninger skal indgå i offentligt tilgængelige registre, hvor myndigheder, bygningsarbejdere og privatpersoner kan få adgang.

EU-Kommissionen tøver

Stadig flere bygningsarbejdere arbejder på tværs af EU’s landegrænser.

Og da der kan gå op til 40 år, før lungehindekræft udvikler sig, er det afgørende, at der på tværs af Europa bliver lavet klare retningslinjer for asbestrelaterede sygdomme, som sikrer et hurtigt og ubureaukratisk system med et retfærdigt niveau af kompensation.

Ligesom det er afgørende, at bygningsarbejdere på tværs af Europa, som kan risikere at komme i berøring med asbest, selvfølgelig skal have krav på et minimumsniveau af uddannelse i identificering af og håndtering af asbest.

Derudover bør der naturligvis også indføres et forbud mod indkapsling af asbest, da det blot vil betyde, at de næste generationer af bygningsarbejdere også vil risikere at blive syge. Det hele bør selvfølgelig gå hånd i hånd med en styrkelse af de nationale arbejdstilsyn på asbestområdet.

EU-Kommissionen har meldt ud, at de først vil se på grænseværdierne for asbest i 2022, men at man hverken har planer om at åbne asbestdirektivet eller ønsker at lave en strategi for at fjerne al asbest i Europa, som kobles på de klimarenoveringer, som vi står overfor.

Det er ikke bare useriøst, men også hamrende asocialt at efterlade tusindvis af bygningsarbejdere til betale prisen. Uden sikkerhed i deres arbejde. Derfor er der også virkelig behov for, at Europa-Parlamentet nu presser på for handling.

Mere absurd bliver det kun af, at Kommissionen i sin arbejdsmiljøstrategi har et mål om nul arbejdsrelaterede dødsfald. Indtil videre er det blot varm luft og skåltaler, når Kommissionen ikke samtidig har planer om, at det skal følges op af konkrete initiativer på asbestområdet.

Brug for en fælles dansk front

I Danmark har det været forbudt at bruge asbest siden 1980’erne, men danske bygningsarbejdere udsættes også fortsat for livsfarlig asbest, når de arbejder i gamle bygninger.

Fordi Kommissionen blot sidder på sin flade og holder skåltaler, er det afgørende, at Europa-Parlamentet lægger maksimalt pres på for, at vi med de kommende års klimarenoveringer bruger den oplagte mulighed for at få kortlagt og fjernet asbesten. Og at vi i den forbindelse selvfølgelig skal beskytte dem, der skal udføre arbejdet.

Derfor er der også brug for en fælles dansk front – på tværs af partier – som lytter til den danske og europæiske fagbevægelses ønske om, at der bliver strammet op på sikkerheden med asbest.

Så kan vi samlet sætte retningen for, at vi én gang for alle får fjernet asbest fra det europæiske landkort.

Indlægget er bragt i Altinget d. 27 september 2021