Nyhed Pressemeddelelse

Vigtig sejr at EU-Parlamentet vil have EU ud af kontroversiel ECT traktat

I en vigtig sejr har EU-Parlamentet besluttet at kræve at EU skal udtræde af den kontroversielle Energichartertraktat - et punkt som det lykkedes Enhedslistens gruppe at få på dagsordenen.

(Foto: Chris LeBoutillier/Unsplash)
Pelle Christy Geertsen

I Strasbourg har et flertal af EU-Parlamentet netop vedtaget en fælles resolution om at træde ud af den kontroversielle Energichartertraktat, også kendt som ECT. Det er en traktat der allerede har indbragt energifirmaer milliarder når de har sagsøgt lande for at føre grønne politikker. Derfor frygter mange også at den kan bremse den grønne udvikling, ikke mindst i udviklingslandene.

Enhedslistens EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen er glad for, at et flertal har valgt at kræve, at EU udtræder af traktaten:

Det vi har vedtaget er nemlig en sønderlemmende kritik af Energichartertraktaten, og det synes jeg er vigtigt. Dermed øges presset på lande som Danmark til at følge de EU-lande der allerede har trukket sig ud, siger Enhedslistens EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen.

Dermed øges presset på lande som Danmark til at følge de EU-lande der allerede har trukket sig ud

Der har lange været diskussioner om at reformere den kontroversielle traktat, men meget lidt er sket og det virker ikke realistisk at den vil kunne blive ændret tilstrækkeligt i de kommende år, noget der også kommenteres på i EU-Parlamentets resolution.

Italien var det første EU-land til at tage konsekvensen, og allerede i 2015 trak de sig fra traktaten. Senere har både Belgien, Frankrig, Holland, Luxembourg, Polen og Spanien også erklæret at de vil forlade traktaten, ligesom der i Tyskland er snak om at gøre det samme.

Det er virkelig vigtigt at EU-Parlamentet kræver at EU forlader Energichartertraktaten. Jeg håber det vil bidrage til at en kommende dansk regering gør det fornuftige, og følger lande som Holland og Frankrig og trækker sig fra ECT. Det er det eneste rigtige at gøre, siger Nikolaj Villumsen.

Det er virkelig vigtigt at EU-Parlamentet kræver at EU forlader Energichartertraktaten

NB: Det var Enhedslistens gruppe i EU-Parlamentet, Venstrefløjsgruppen, der fik sikret at parlamentarikerne kunne komme til at diskutere ECT.

 

Mere om ECT

Nikolaj Villumsen har tidligere skrevet om behovet for at trække sig fra traktaten, det kan findes her.

Politikens media Klimamonitor har også dækket sagen, herunder med citater fra Nikolaj Villumsen. Omtalen kan findes her.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed