De leverer vores aftensmad på de travle dage, gør rent i vores hjem, når det hele bliver for meget, og fritager os for lange køer i supermarkedet, når de leverer vores dagligvarer lige til døren. I travle børnefamilier er de en af hverdagens helte, men de bliver langt fra behandlet sådan.
For de er platformsarbejdere, der arbejder gennem apps på deres telefoner og under algoritmer, der leder og fordeler dagens arbejde. De er ofte unge mennesker i en usikker branche, der sjældent tilbyder forsikringer, pensioner, barsel eller løn under sygdom, selvom de burde have ret til det.
De er moderne daglejere, der i arbejdskravene behandles som ansatte, og i job- og socialsikkerheden som selvstændige.
Og så bliver de kun flere. I 2022 arbejdede 28 millioner europæere som moderne daglejere på digitale platforme, og i 2025 er det tal forventet at stige til 43 millioner. Det svarer til hele Belgien, Sveriges, Tjekkiets og Grækenlands befolkning.
Arbejdsmarkedets B-hold
I Bruxelles har frustrationen længe ulmet, mens vi i afmagt har set til, mens tallene steg. Dag for dag har vi set flere og flere unge mennesker træde ind på arbejdsmarkedets B-hold, og som den lille dreng i “Kejserens nye klæder” har vi ikke kunnet gøre andet end blot at råbe:
”De er jo ikke selvstændige!”
Indtil nu. For i sidste uge vedtog vi endelig EU’s ”Platformsdirektiv”.
I al sin enkelthed er direktivets intention at skærpe definitionen af, hvornår en person, der udfører et stykke arbejde, kan antages at være arbejdstager frem for selvstændig.
Konkret gøres det ved, at der opsættes en række betingelser for arbejdets rammer, og hvis de er opfyldt, indtræder en automatisk antagelse om, at personer, der udfører arbejdet på platformen, også er ansat af platformen.
Venstre uden alternativ
Inden afstemningen lovede vi hinanden, at denne frihed, som medlemslandene har fået til selv at definere betingelserne for arbejdstagerdefinitionen, i hvert fald i Danmark, skal betyde, at vi får en rigtig stærk en af slagsen.
For vores danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel bygger på kollektive overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og her kan vi ikke tillade, at falske selvstændige kliner sig ind mellem denne relation.
Chokket blev ikke mindre af, at Venstre ikke engang har præsenteret et reelt alternativ, til aftalen
Derfor var vi mildest talt også chokeret, da vi kunne konstatere, at Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod den endelige aftale om beskyttelse af platformsarbejdere. Chokket blev ikke mindre af, at Venstre ikke engang har præsenteret et reelt alternativ, til aftalen.
Det betyder, at deres eneste plan synes at være at lade stå. Stille at se til, mens antallet af dem, der arbejder uden basale lønmodtagerrettigheder, blot vokser og vokser.
For sagen er, at platformsvirksomhederne er kommet for at blive, men som det fungerer i dag, kan det ikke blive ved.
Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi som folkevalgte ikke ser passivt til, mens en ny generation af sårbare arbejdstagere bliver tvunget ind på et jobmarked, der minder mere om det af det forrige århundrede end det sunde dialogbaserede system, der kendetegner det moderne, danske arbejdsmarked.
Platformene har potentiale
I Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten tror vi på, at platformene har potentiale. Vi tror også på, at den danske model er den bedste til at sikre både arbejdstagere og arbejdsgivere de bedste vilkår. Så vi mener naturligvis også, at de to ting skal gå hånd i hånd på fremtidens arbejdsmarked.
Derfor stemte vi for det nye platformsdirektiv og ser frem til at diskutere, hvordan vi får mest muligt ud af det nye direktiv i Danmark. For kun sådan kan vi sikre, at cykelbude, rengøringsfolk og chauffører i fremtiden vil blive behandlet som de hverdagshelte, de er.
Det arbejde har Venstre forhåbentlig ikke også tænkt sig at stemple ud af?
Indlægget er oprindeligt bragt i altinget, og kan findes der, via dette link.