Nyhed Asbest

Nikolaj Villumsen er Venstrefløjsgruppens ordfører på nye asbestregler i EU

Når EU-Parlamentet snart begynder arbejdet med nye asbestregler i EU, bliver det med Nikolaj Villumsen i en nøglerolle. Han skal nemlig lede Venstrefløjsgruppens arbejde med det vigtige emne.

Pelle Christy Geertsen

Nikolaj Villumsen ser frem til snart at begynde arbejdet med EU-Kommissionens forslag til nye Asbestregler. Som Venstrefløjsgruppens såkaldte skyggerapportør bliver det ham, der skal lede Enhedslistens gruppes indsats for, at skabe bedre beskyttelse mod asbest. En sag der især er vigtig for EU’s mange bygningsarbejdere.

Som han også gjorde klart da det nye forslag blev præsenteret, har det store fejl og mangler. Derfor er han også klar i mælet når det kommer til hvordan han vil gå til arbejdet:

Min helt klare linje er, at EU-Parlamentet må stå fast på de krav, vi fremsatte sidste år. Det vil blandt andet betyde en grænseværdi der er en tiendedel af, hvad EU-Kommissionen har foreslået, og klare krav om uddannelse til dem der måler og håndterer asbest.

I den forbindelse peger han på, at det er vigtigt at få sikret at fokus for arbejdet er det rigtige. Det skal ikke være sådan atmarked og profit anses for at være det vigtigste:

Et helt centralt element i arbejdet må være, at sætte folk liv og helbred i centrum. Det er det jeg kæmpede for da jeg lavede Parlamentets asbestreport sidste år, og det er det, jeg vil fortsætte med at kæmpe for, men næb og klør.

At der er så meget at kæmpe om, selv om EU-Parlamentarikerne sidste år bakkede bredt op om Nikolaj Villumsens asbestreport, var fra starten lidt af en overraskelse, men skyldes blandt andet, som Nikolaj Villumsen påpeger det, at Kommissionen læner sig op af en rapport fra et uenigt ekspertudvalg. En uenighed der førte til at Kommissionen valgte at lytte til arbejdsgiverne fremfor arbejdstagerne:

Jeg synes faktisk det er helt vildt at EU-Kommissionen har besluttet at lave nye regler baseret på en konsekvensanalyse hvor man har ignoreret arbejdstagernes eksperter. Den slags sker kun når forslag udarbejdes af folk der er alt for langt fra den virkelighed, det handler om.

Du vil i fremtiden kunne følge kampen mod asbest her på Enhedslisten.eu, hvor vi i den nærmeste fremtid lancerer vores særlige temaside.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed