EU-Kommissionen har i dag offentliggjort sit forslag til revision af asbestdirektivet, det sker sammen med en ”kommunikation” omkring yderligere tiltag og lovgivning, som vi kan forvente at se i løbet af 2022 og 2023.

Selv om Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen stadigt er på barsel, har han alligevel læst og analyseret forslaget. Eftersom han var EU-Parlamentets chefforhandler og forfatter på sidste års asbestrapport, og vil fortsætte arbejdet med det nye forslag, har han taget en kort pause fra sin barsel, for at analysere udspillet.

Som sådan kommenterer han især på, hvordan EU-Kommissionens forslag lever op til de klare krav, EU-Parlamentet allerede har vedtaget at man har, og beskriver hvad der mangler.

Han kalder det nye forslag for både godt og skidt:

Det er godt at der endeligt sker noget, og at der tages skridt i den rigtige retning, men det er skidt, revisionen af den eksisterende lovgivning er alt for snæver. Det er også underligt at EU-Kommissionen foreslår en grænseværdi der er alt, alt for høj.

 Overordnet set må jeg sige, at den foreslåede revision i allerhøjeste grad selv har brug for en revision. Der er alt for mange ting, der går direkte imod hvad dem der arbejder med asbest kræver – og hvad vi EU-Parlamentet klart krævede sidste år.

Overordnet set må jeg sige, at den foreslåede revision i allerhøjeste grad selv har brug for en revision

 Den følgende beskriver både skuffelser og de positive aspekter ved EU-Kommissionens forslag, ligesom der bringes en oversigt over konkrete punkter der bør inkluderes i revisionen.

 Det positive:

Hvis jeg skal sige noget positivt om den foreslåede revision er det, at det er godt der endeligt sker noget. Det er også godt, at EU-Kommissionen erkender, at de nuværende EU-grænseværdier for asbest skal sænkes drastisk – men desværre gårde  fejl af, hvor meget grænseværdierne skal sænkes, udtaler Nikolaj Villumsen.

Hvis jeg skal sige noget positivt om den foreslåede revision er det, at det er godt der endeligt sker noget

Han bider mærke i, at ud over selve revisionen af direktivet offentliggør Kommissionen også en kommunikation over yderligere tiltag og lovgivning, som vi kan forvente i løbet af 2022 og 2023.

Disse tiltag inkluderer:

1. EU- Kommissionen i 2023, vil fremkomme med et lovforslag om obligatorisk screening og registrering af asbest i bygninger, eksempelvis i forbindelse med salg og leje.
2. EU-Kommissionen vil desuden bede Medlemsstaterne udvikle nationale strateger for fjernelsen af asbest.
3. Til det formål vil Kommissionen desuden komme med et forslag til udviklingen af et standardiseret fælles digitalt format – en såkaldt EU digital bygnings logbog – som bl.a. skal indeholde asbest-relateret informationer indsamlet i forbindelse med screeningen.
4. Kommissionen vil desuden konsultere medlemslandenes myndigheder og arbejdsmarkedets parter gennem ACSH (Advisory Committee on Safety and Health at Work) om behovet for at opdatere Den europæiske liste over erhvervssygdomme (kun en Henstilling) med yderigere asbest-relateret sygdomme.

Disse tiltag og forslag er affødt af Nikolaj Villumsens lovgivende initiativbetænkning ’henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest’, som blev vedtaget af et næsten enigt EU-parlament i oktober 2021.

Jeg er naturligvis glad for, at se at der nu er en plan for, at der kommer til at ske noget på alle disse områder. Det var på høje tid, udtaler Nikolaj Villumsen, men fortsætter:

Men jeg kan godt frygte, at eksempelvis et forslag om obligatorisk screening vil komme så sent, at det ikke sikkert at det kan færdigbehandles inden næste EU-valg.

 Det dårlige: 10 gange for høj grænseværdi

En af de ting der springer i øjnene ved EU-Kommissionens forslag er, ifølge Nikolaj Villumsen, at der foreslås en ny grænseværdi for asbestfibre på hele 10.000 fibre per kubikmeter, en grænse der er langt højere end hvad et samlet EU-Parlamentet har krævet:

EU-Kommissionen foreslår en grænseværdi på 10.000 fibre – det er 10 gange højere end hvad vi har krævet i EU-Parlamentet. Det synes jeg er helt hul i hovedet. EU’s kemikalieagentur, ECHA, har allerede slået fast, at der ikke er noget niveau hvor asbest er uskadeligt, så at sætte grænseværdien så høj, er at spille hassard med byggearbejdere og håndværkeres liv og helbred.

EU-Kommissionen foreslår en grænseværdi på 10.000 fibre – det er 10 gange højere end hvad vi har krævet i EU-Parlamentet. Det synes jeg er helt hul i hovedet

Den danske grænse for asbestfibre er, per 1. januar 2022, på 3000 fibre per kubikmeter, en tredjedel af det niveau, EU-Kommissionen foreslår.

 Nikolaj Villumsen understreger, at en drastisk sænkelse af den foreslåede grænseværdi vil blive et vigtigt punkt i at revidere forslaget:

At sænke grænseværdien er super vigtig, ikke mindst i en europæisk kontekst, hvor de fleste arbejdere ellers skal forvente stadigt at kunne udsættes for mere end 3 gange så meget asbest som i Danmark.

Det uforståelige: En begrænset revision

Nikolaj Villumsen kalder det uforståeligt at det forslag der er fremlagt, kun lægger op til en begrænset revision af direktivet, nemlig:

1. grænseværdien for asbest
2. metoden til at måle asbestfibre

Han siger om de snævre revisionsforslag:

Det er ikke blot en forspildt chance, det bryder også helt klart med, hvad vi i EU-Parlamentet specifikt har krævet. Det er, for nu at sige det mildt, skuffende og det kommer vi naturligvis til at rette op på.

 Det er ikke blot en forspildt chance, det bryder også helt klart med, hvad vi i EU-Parlamentet specifikt har krævet

 Behov for konkrete ændringer

Nikolaj Villumsen understreger, at der skal en række klare ændringer af den foreslåede revision til, før end det kan siges at leve op til formålet og til forventningerne.

Han nævner især fem konkrete punkter, hvor revision skal strammes markant op:

1. Klare opstramninger i forhold til direktivets anvendelse, herunder ikke mindst at fjerne mange undtagelser. Under en række omstændigheder er det i dag muligt at afvige fra de dele af direktivets bestemmelser, som ellers skal sikre beskyttelse af og opsyn med medarbejdernes helbred.

2. Der skal være strammere krav til prøveudtagninger i forbindelse med risikovurderinger. Dette inkluderer at prøveudtagningerne skal indsamles af certificeret personale.

3. Der skal være krav om forundersøgelser/screeninger før energirenoveringer påbegyndes.

4. Krav om autorisering af virksomheder samt certificeret træning af de kolleger, der arbejder med asbest.

5. Sænke grænseværdien for asbest til 1000 fibre per kubikmeter, i tråd med hvad der allerede er en beslutning om fra EU-Parlamentets side.

Ingen af disse ændringskrav kan komme om den store overraskelse for EU-Kommissionen, da vi i EU-Parlamentet allerede har fremsat dem én gang – ligesom de er blevet efterspurgt af dem, der rent faktisk risikerer at møde asbest i deres arbejdsdag, siger Nikolaj Villumsen, og fortsætter:

Jeg mener, at EU-Kommissionen og bygherrerne må stoppe med at ville spille hasard med bygningsarbejdernes liv, blot for at spare penge på uddannelse og udstyr. For det er jo i sidste ende det, det handler om.

 Vi skal sikre en bredere revision af direktivet, en der lukker de mange huller, og som også sikrer bedre forebyggelse, prøvetagning og ikke mindst træning og certificering af dem, der arbejder med asbest.

Jeg mener, at EU-Kommissionen og bygherrerne må stoppe med at ville spille hasard med bygningsarbejdernes liv, blot for at spare penge på uddannelse og udstyr.

Photo: free images @karol91

 Uret tikker

Når det gælder tidsplanen for direktiverne, er Nikolaj Villumsen bekymret over at visse forslag først kommer til næste år:

Man må man huske på, at uret i bogstavelig forstand tikker.

Med EU’s Green Deal og den medfølgende renoveringsbølge, skal millioner af bygninger energisikres og klimarenoveres i det kommende år. Det indebærer både muligheder og risici. Muligheden er, at den grønne omstilling er kan bruges til, omsider at få bekæmpet asbesten i vores bygninger. Risici inkluderer, at det trækkes i langdrag, hvilket vil betyde at flere arbejdere udsættes for mere asbest:

Vi er nødt til at sikre, at de kolleger, som skal renovere vores bygninger, kan gå på arbejdet med livet i behold. Derfor haster det også med lovgivningsarbejdet.

Når det eksempelvis gælder regler for registrering af asbest i bygninger er det godt at have udsigt til et direktiv om det næste år – men det burde have været her allerede. Sagen er jo, at tiden løber ud.

Nikolaj Villumsen mener at man må stoppe med at underspille asbestproblemet:

Jeg fristes næsten til at sige at alle de, der insisterer på at underspille problemet, burde tage ud og arbejde med asbest under de forhold de mener, arbejdere bør bydes.

Jeg fristes næsten til at sige at alle de, der insisterer på at underspille problemet, burde tage ud og arbejde med asbest under de forhold de mener, arbejdere bør bydes. 

 Titusindvis af asbestdødsfald hvert år

Problemets alvor understreges af de mange dødsfald og sygdomstilfælde der stadigt skyldes asbest. Alene i 2019 mistede over 70.000 mennesker i de 27 EU-lande livet på grund af asbestrelaterede sygdomme.  Det skete, selvom EU forbød brugen af asbest i 2005 og fordi, det stadigt findes i store dele af bygningsmassen i Europa.