Offentlige indkøb er for mange nogle ret bureaukratisk, for ikke at sige direkte kedeligt klingende ord. På trods af det, mener vi det er noget der i langt højere grad burde være en del af de politiske debatter, også i Europa. For sagen er, at offentlige indkøb betyder langt mere, end mange er klar over, også i EU-politik.
En af grundene til at offentlige indkøb er så vigtige, er, at vi taler om så enorme pengesummer: Hvert eneste år bruger EU-medlemsstaterne i alt omkring to billioner euro på offentlige indkøb – svarende til 14 % af vores samlede BNP i hele EU. Samtidig skal man huske, at offentlige indkøb er afgørende for at vore samfund kan fungere. Det drejer sig om alt fra energi, infrastruktur og transport til sundhed, rengøring og affaldshåndtering. At det berører så mange sektorer, og for så store beløb, betyder, at det er noget der kan – og bør – bruges som et værktøj på mange af de mere presserende politikområder.
Alligevel er det i EU i dag desværre, at alt for mange offentlige udbud udelukkende tildeles på grundlag af den laveste pris, mens servicekvalitet, arbejdsforhold eller miljøbelastning simpelthen ikke tages i betragtning.
Ifølge et studie udarbejdet for Europa-Parlamentet tildelte ti medlemsstater i 2021 82-95 % af deres tilbud udelukkende ud fra den laveste pris. Men logikken i at fokusere kun på den laveste pris er kortsigtet. Det underminerer kvaliteten af tjenesteydelser og forbrugerprodukter, og det skader både arbejdere og virksomheder. Arbejdere, fordi de ender med at blive behandlet uretfærdigt, og virksomheder, fordi det betyder, at de, der spiller efter reglerne, risikerer unfair konkurrence fra dem, der kan byde lavere, fordi de bryder dem.
Den sørgelige sandhed i Europa i dag er, at vi igen og igen ser offentligt finansierede projekter blive tildelt til virksomheder, der spiller hasard med arbejdstageres liv ved ikke at overholde grundlæggende sundheds- og sikkerhedsregler; eller til virksomheder, der udnytter udstationerede arbejdstagere ved at betale dem mindre end den gældende mindsteløn. I sådanne tilfælde bliver offentlige indkøb et incitament for virksomheder til at underbyde hinanden på dårligere arbejdsvilkår for at tilbyde de billigste tjenester, hvilket i sidste ende underminerer den fair konkurrence.
Vi mener, at denne form for unfair konkurrence skal bekæmpes, ikke belønnes. Vi ønsker ikke, at offentlige midler skal bruges til at finansiere social dumping. Derimod ønsker vi at finansiere og fremme virksomheder, der respekterer vores kollektive regler og værdier, samtidig med at vi leverer løsninger til velfærds- og miljøudfordringerne vi står overfor. To billioner euro kan være et stærkt instrument til at sætte skub i den sociale markedsøkonomi og omdanne de europæiske økonomier på en retfærdig og bæredygtig måde. Det kan føre til bedre vilkår for millioner, og vil være med til at opbygge stærkere og mere robuste økonomier for os alle.
Som politikere kan vi ikke længere se til fra sidelinjen mens man fortsætter med at lade skatteydernes penge gå til dem, der ikke vil respektere vores love. Derfor har vi besluttet at lancere European Public Procurement Alliance / Den Europæiske Alliance for Offentlige Udbud – og sammen arbejde for at sikre at man i fremtiden kan sikre retfærdige, offentlige indkøb i Europa. Som en del af den alliance forpligter vi os til følgende:
- Vi skal sikre, at offentlige udbud kun tildeles til virksomheder, der respekterer overenskomstforhandlinger og fagforeninger. Kollektive forhandlinger og social dialog er hjertet i den europæiske arbejdsmodel, og den sociale markedsøkonomi og offentlige indkøb kan være med til at fremme dette. Dette vil igen hjælpe medlemsstaterne med at opnå 80 pct. overenskomstdækning.
- Vi skal bemyndige ordregivende myndigheder på grundlag af grundlæggende ILO-konventioner, såsom konvention 98 og 87, med beføjelse til at udelukke virksomheder der begår svig eller krænker arbejdstagernes rettigheder, fra offentlige udbud.
- At gøre det muligt klart at begrænse underleverandørkæder i offentlige udbud. Der er mange gyldige grunde til underleverandører, men endeløse underleverandørkæder har ikke andet formål end at omgå reglerne eller på anden måde begå svindel.
- At sikre opkvalificering af arbejdere. Det europæiske arbejdsmarked mangler kvalificeret arbejdskraft, der imødekommer udfordringerne ved den grønne og digitale omstilling. Derfor bør alle offentlige udbud omfatte øremærkede lønnede praktikanter og lærepladser. På denne måde sikrer vi, at offentlige indkøb i dag, bidrager til økonomien i morgen.
- At revidere EU’s rammer for offentlige indkøb og gøre sociale klausuler obligatoriske i alle offentlige udbud i hele underleverandørkæden. Den nuværende frivillige tilgang til anvendelsen af sociale klausuler er ikke tilstrækkelig.
Hvis vi kan få sikret de rigtige rammer for offentlige indkøb, kan vi gøre det til et stærkt værktøj, der vil hjælpe os i de politikker og initiativer, vi er enige om, både på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.
Hvis vi kan få sikret de rigtige rammer for offentlige indkøb, kan vi gøre det til et stærkt værktøj, der vil hjælpe os i de politikker og initiativer, vi er enige om, både på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.
Hvis vi derimod fejler, vil vi fortsætte med at hælde offentlige penge ind i virksomheder, der aktivt underminerer de politikker, vi vedtager.
Vi mener ikke at et nederlag her, er en reel mulighed.
Dennis Radtke, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender, EPP-gruppen, Tyskland
Agnes Jongerius, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender, Den Socialdemokratiske gruppe, Holland
Sara Matthieu, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender, Den Grønne Gruppe, Belgien
Nikolaj Villumsen, koordinator for beskæftigelse og sociale forhold, Venstrefløjsgruppen, Danmark
