Pressemeddelelser Fit for 55

Nervøsitet før klimaafstemninger

EU-Parlamentets afstemning om klimapakken vækker bekymring hos Enhedslistens EU-Parlamentariker, der frygter at industrilobbyen får held til at udvande forslaget.

(Foto: Chris LeBoutillier/Unsplash)
Pelle Christy Geertsen

Over flere timer stemmer EU-Parlamentet i dag om den store Fitfor55 klimapakke, der består af en række forskellige lovforslag.  Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen indrømmer at han er nervøs for resultatet:

” Op til afstemningen er vi blevet bombarderet med henvendelser fra forskellige industrier, der alle mener at lige præcis de skal undtages. Jeg frygter at for mange af mine kollegaer har valgt at lytte til de dårlige undskyldninger”

Op til afstemningen er vi blevet bombarderet med henvendelser fra forskellige industrier, der alle mener at lige præcis de skal undtages. Jeg frygter at for mange af mine kollegaer har valgt at lytte til de dårlige undskyldninger

Nikolaj Villumsen understreger, at klimakampen ikke kan holde til flere udsættelser, og at alle forsinkelser i indsatsen på sigt vil føre til langt større og mere dramatiske omkostninger. Under gårsdagens debat i EU-Parlamentet understregede Nikolaj Villumsen hvor tæt de vigtige afstemninger kan blive, og mindede om at flere vigtige forslag var faldet med kun én stemme.

”I dag må ikke blive en gentagelse af tidligere afstemninger: Vi er nødt til at sende et stærkt, klart og forenet signal om, at klimakampen skal helt i centrum. Ikke kun når vi taler om det, men i allerhøjeste grad også når vi lovgiver,” afslutter han.

I dag må ikke blive en gentagelse af tidligere afstemninger: Vi er nødt til at sende et stærkt, klart og forenet signal om, at klimakampen skal helt i centrum. Ikke kun når vi taler om det, men i allerhøjeste grad også når vi lovgiver

Villumsen nævner som et konkret eksempel på en af de ting der bekymrer ham, forsøgene på at forlænge salg af biler der kører på fossile brændstoffer til efter 2035.

Klimakampen er helt central i Enhedslistens indsats i EU-Parlamentet.

Tale fra debatten

Nikolaj Villumsens indlæg i Parlamentets debat kan ses i nedenstående video

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed