Nyhed Ungarn

Vi kan – og må – sætte foden ned overfor Orbán, én gang for alle!

Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, mener det er på høje tid at EU sætter foden ned overfor Ungarns Viktor Orbán og gør brug af artikel 7.2 og 7.3.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

Når EU-Parlamentet i dag diskuterer situationen i Ungarn og Viktor Orbáns gentage overtrædelser af retsstaten er det langt fra første gang emnet er på dagsordenen.

Men ifølge Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er der håb om at denne gang kan være anderledes. For én gangs skyld er der nemlig udsigt til at diskussionen og den medfølgende resolution kan ende med andet end hårde, men ofte konsekvensløse ord.

Normalt bliver jeg deprimeret over diskussionerne om Orbán, fordi det så tit ender med at der ikke sker noget, men denne gang er jeg faktisk mere optimistisk. Jeg håber og tror på at der kan flertal for noget reelt, siger han.

Fratag Orbán stemmeretten

Ifølge Nikolaj Villumsen ser det ud til at et flertal i EU-Parlamentet vil bakke op for første gang at udløse EU’s artikel 7.2 og potentielt set også artikel 7.3. Det er de artikler der handler om at indkalde et land der gentagne gange overtræder reglerne til en alvorlig samtale og kræve forbedringer. Men i modsætning til tidligere kan konsekvenserne for Ungarn, hvis der ikke ændres kurs, være klokkeklare.

Det vil nemlig være muligt at fratage Ungarn stemmerettighederne i EU’s Ministerråd – og vel at mærke uden at Ungarn kan blokere for det. Det er en mulighed Nikolaj Villumsen mener man skal benytte:

At udløse artikel 7.2 og 7.3 er ikke noget der skal tages let på, det er klart. Men samtidigt må vi også bare sige at det er nødvendigt. Vi ved alle at Orbán gang på gang har benyttet sin magt til at afpresse sig ud af konsekvenserne. Dermed kan vi fratage ham den mulighed – og det mener jeg vi bør benytte os af

Hvis ikke nu, hvornår så?

På trods af de langvarige problemer med Ungarn er der stadigt både folk i EU-Parlamentet og EU-lande der tøver. Nikolaj Villumsen mener at dem der tøver med handling må stille sig selv et spørgsmål:

Vi må spørge os selv, hvis ikke vi tør gøre rigtig brug af artikel 7 nu, hvornår skal det så være? Men det er mere end det, for samtidigt er det klart, at hvis vi gang for gang blot bøjer os for Orbán, uden at bruge de redskaber vi har, så vil andre måske lade sig inspirere.

Nu må undskyldningerne stoppe

Et af de store problemer med i forbindelse med Ungarn har længe været, at handlinger på et punkt mødes af afpresning fra Viktor Orbán på et andet, herunder at han truer med at blokere for hjælp til Ukraine, hvis ikke han selv bestikkes. Derfor forstår Nikolaj Villumsen heller ikke hvis man ikke vil gøre brug af de muligheder der rent faktisk er:

Det er jo sigende at der er flere i EU-politik der taler meget om Orban og hans afpresning som et problem – men samtidigt vil de ikke benytte de redskaber vi rent faktisk har. Det er ganske enkelt for slapt, og et kæmpe svigt af deres ansvar.

Kan få konsekvenser for Kommissionsdrømme

For de siddende EU-Kommissærer, herunder ikke mindst formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen er der også meget på spil, mener Nikolaj Villumsen. Han mener at det kan gå hen og besværliggøre genvalget for flere i EU-Kommissionen hvis de sidder Ungarns gentage overtrædelser og EU-Parlamentets kald til handlinger overhørig:

Ærlig talt tror jeg også det her spørgsmål kan gå hen og få betydning efter EU-valget til juni, når den næste EU-Kommission skal udpeges. Jeg hører flere og flere der overvejer om man kan stemme på en EU-Kommissær, hvis vedkommende allerede har svigtet på punktet. Man skal huske at I 2019 blev Ursula von der Leyen kun valgt med 10 stemmers flertal, så der skal ikke meget til.

Hvad sker der nu?

Efter debatten i EU-Parlamentet skal der stemmes om en resolution om Ungarn, her er det håb at der kan samles opbakning til reel handling. Samtidigt mangler der også svar på det brev som Nikolaj Villumsen og en række andre EU-Parlamentarikere sendte til EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, med krav om handling på artikel 7.2 og 7.3.

Omtale af sagen

Du kan læse mere om sagen og Nikolaj Villumsens udtalelser flere steder, herunder:

1. Politiken: I EU-Parlamentet vokser frustrationen over Ungarn.

2. Danmarks Radio: EU-Parlamentet lægger pres på Ungarn og Kommissionen

3. Avisen Danmark: EU-Parlamentet lægger pres på Ungarn og Kommissionen op til topmøde

Nikolaj Villumsens appel til kollegaerne

Inden afstemningen om Ungarn, sendte Nikolaj denne appel til sine kollegaer.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed