Opinion Ungarn

Regeringspartiernes skiftende syn på Ungarns leder sår tvivl om deres egentlige ståsted

Når det gælder Ungarn siger Regetingspartierne én ting i Bruxelles, mens man i Danmark gør næsten det modsatte, skriver spidskandidat Per Clausen, EU-ordfører Søren Søndergaard og EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen i altinget.

Nikolaj Villumsen (MEP)
Enhedslisten Efternavn
Søren Søndergaard (MF)

Er Danmarks tre regeringspartier ramt af ren og skær EU-forvirring? Hører man til dem der følger med i hvad der sker i EU-politikken både i Danmark og i Bruxelles, er det ikke svært at forstå, hvis man får den tanke. For det virker unægteligt som om regeringspartierne fører én politik i Danmark – men en helt anden i Bruxelles.

Tag nu blot sagen om Ungarns kontroversielle leder, Viktor Orbán, der gang på gang viser totalt foragt overfor basale retsstatsprincipper. Alt for længe lod man fra EU’s side som ingenting, men endeligt skete der noget og man begyndte at indefryse nogle af de EU-midler som Ungarn ellers kunne modtage. Måske ved at ramme Orbán på pengepungen kunne man få ham på bedre tanker, var idéen. At ramme ham der giver da også god mening, ikke mindst fordi det er velkendt at han i stor stil bruger offentlige midler, herunder fra EU, til at købe sig indflydelse og goodwill og tilgodese venner og familie. Noget kunne tyde på at det virkede. Ikke fordi Orbán ændrede stil, men fordi han øjeblikkeligt gik i gang med at finde på måder at afpresse de andre EU-lande og EU-Kommissionen på, i et forsøg på at få adgang til pengene.

Fra mange i EU-Parlamentet var det derfor klart at noget måtte gøres, man måtte tage næste skridt i processen. Det var et krav der blev mødt af bred opbakning, herunder heldigvis også fra regeringspartiernes medlemmer af EU-Parlamentet. Ja faktisk kunne et bredt flertal bakke op om en resolution om sagen. Så langt så godt, skulle man tro.

en klar forskel mellem hvad regeringspartierne mener i Bruxelles og i København

Men da sagen var oppe i Folketingets Europaudvalg den 19. januar kunne man se at der var en klar forskel mellem hvad regeringspartierne mener i Bruxelles og i København. For her blev det hurtigt klart at hverken Venstres EU-ordfører Kim Valentin eller Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen ville bakke op om linjen. Faktisk tværtimod. Hvor de to partiers EU-parlamentarikere siger de er tilhængere af handling. Ja Venstres Morten Løkkegaard skrev i en pressemeddelelseVenstre foreslår derfor, at Rådet i stedet stemmer om at udskyde Ungarns EU-formandskab med et halvt til et helt år”. Men i Danmark er det noget andet, og her lød det mest af at alt som partierne i Danmark helst bare vil fortsætte som hidtil, selv når Ungarn gang på gang afpresser resten af EU. Eller sagt på en anden måde, regeringspartierne synes at have en Orbán-politik i Danmark, og en anden i EU. Her er ingen handling bedre end handling, synes beskeden at være.

Det er unægteligt ikke kønt, og sår tvivl om hvad man får, hvis man stemmer på dem. Det er som sagt ikke kønt, men hvis vi er ærlige har vi set det før. Tænk blot på sagen om Naturgenopretning i EU, hvor et flertal af Venstres EU-parlamentarikere var med i det kontroversielle højrefløjsforsøg på helt at sænke lovgivningen – samtidigt med at regeringen ellers støttede den. Eller tænk på hvordan Socialdemokraterne taler for langt hårdere indsats overfor skattely når de er i Bruxelles, men samtidigt gang på gang undlader at gøre noget på regeringsniveau for rent faktisk at gøre noget ved det i EU. Der kan naturligvis altid være nuanceforskelle i, hvad man gør og siger I Danmark og EU, men regeringspartierne synes at tage det til nye højder.

drejer det sig om ren forvirring og manglende koordinering – eller er der tale om reel politisk uenighed?

Spørgsmålet er hvad denne dobbelt-politik mon skyldes? Er det et forsøg på vælgeroptimering, så man er sikker på at ramme folks holdninger enten det ene eller det andet sted? Drejer det sig om ren forvirring og manglende koordinering – eller er der tale om reel politisk uenighed?

Det er spørgsmål det kunne være godt at få styr på – især inden vi alle skal til stemmeurnerne den 9. juni.

Fra Enhedslistens side kan vi i øvrigt bekræfte at vi både i Bruxelles og Danmark går ind for en hård kurs overfor Orbán, herunder om nødvendigt midlertidigt at fratage Ungarn stemmeretten i Ministerrådet, eller at udskyde deres kommende formandskab for EU. Vi mener at det skal have konsekvenser gentagne gange at tilsidesætte retsstaten og samtidigt bruge ren og skær afpresning af de andre EU-lande.

 

Per Clausen, spidskandidat til EU-Parlamentet

Søren Søndergaard, EU-ordfører

Nikolaj Villumsen, Medlem af EU-Parlamentet

 

Indlægget er oprindeligt bragt på altinget.dk og kan der, via dette link.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed