Visse ting ændrer sig aldrig, sådan kan det i hvert fald føles, når man arbejder med EU. Det er ikke, fordi der ikke sker noget, men visse ting undgår blot, på nærmest magisk vis, at ske.
Tag nu blot EU’s arbejde med at bekæmpe skattely. Det er et emne, mange af os har længe har efterspurgt, at der sker mere ved.
For tænk hvad vi kunne opnå, hvis vi fik adgang til bare halvdelen af de skatteindtægter, som vi lige nu går glip af. Tænk på alle de mennesker, der kunne hjælpes, ikke blot i Danmark og Europa, men globalt.
24. februar blev EU’s nye liste over skattely nemlig offentliggjort. En ny liste, med nye lande der skal holdes øje med. Det burde jeg vel have fejret, kunne man måske tænke.
Men nej, faktisk tværtimod. Sådan tænker ikke blot jeg, men også flere af de organisationer, der arbejder intensivt med sagen, dag ud og dag ind.
Det er nok derfor, at offentliggørelsen kom, da den gjorde: At offentliggøre noget, man ikke er så stolt af, mens folk er optagede af noget andet -eller slet ikke er på kontoret, er et gammelt trick. Men at det er velkendt, gør det ikke mere moralsk rigtigt at gøre det, og slet ikke når man taler om offentlig politik, der lader de rige gemme milliarder på bekostning af de fattigste.
Vi har set det før, fra EU’s side: tænk blot tilbage på den kontroversielle taksonomi, der bl. a. påstår, at gas er grønt og bæredygtigt.
Den sendte Kommissionen til gennemsyn hos medlemslandene to timer før midnat -på nytårsaften. Det er dog alligevel lidt underligt, at det skete på denne måde for, som dem der følger sagen tæt vil vide, så bryster EU-systemet sig ellers gerne af deres såkaldte sort og grålister. At de alligevel valgt at gemme opdatering skyldes nok et simpelt svar: Man skammede sig over resultatet.
At skamme sig ville der også være god grund til: Endnu engang er noget af det mest bemærkelsesværdige ved listen nemlig ikke så meget, hvem der er på den, men snarere alle de skattely der ikke er at finde der.
Fra amerikanske delstater og tropiske øer, til kendte skattely som Singapore, Hongkong og Schweiz -de glimrer alle ved deres fravær. Det samme gælder de EU-lande, der normalt regnes som skattely på grund af deres yderste gunstige forhold for de allerrigeste.
Tænk blot på Luxembourg, Malta, eller Holland, for at nævne blot nogle af dem.
Som organisationen Oxfam beskrev det: EU’s sorte liste indeholder ingen af de 20 største skattely for virksomheder -og det er en klokkeklar fejl. En fejl der desværre gentages år efter år.
Gang på gang at udelade notoriske og veldokumenterede skattely udhuler konceptet, og det leverer samtidigt ammunition til de lande, der er opført -for de kan jo nu, med rette, påstå, at EU ikke behandler alle ens.
Hvad er løsningen? Løsningen er, at vi får helt klare regler, og lister der er renset for vennetjenester og diplomatisk bluf. Løsningen er, at lande som Erdogans Tyrkiet ikke skal kunne presse sig af listen gang på gang, eller at store finansielle centre undgår opmærksomhed.
Eller sagt med andre ord: EU skal stoppe med at give ly til skattely.
Tænk hvad vi kunne opnå, hvis vi fik adgang til bare halvdelen af de skatteindtægter, som vi lige nu går glip af.
Indlæg bragt i Avisen Danmark mandag 21. marts 2022, og kan findes på dette link.
