Et par timer før midnat 31. december 2021 sendte EU-Kommissionen sit udkast til den såkaldte grønne taksonomi til gennemsyn hos EU’s medlemslande. På den måde håbede de, at der ville komme mindst mulig opmærksomhed og nærlæsning af det, for hvem tjekker arbejdsmail og nærlæser EU-tekster efter nytårsmiddagen er kommet på bordet? Det er et beskidt trick, og det er langt fra første gang, de benytter sig af det.

Årsagen til at man fandt det klogest at vælge den vej, skal nok findes i det faktum, at udkastet milde talt er kontroversielt. Taksonomien handler, groft fortalt, om hvilke investeringer man kan anse som ”grønne”, og som derfor bør anbefales. På den baggrund kan det få enorm indflydelse på fremtidens energi- og teknologiudvikling, herunder hvor pensionsopsparinger og investeringsfonde vil placere deres penge. Det var derfor en meget trist meddelelse, da Kommissionen besluttede sig for, stik imod hvad mange eksperter har anbefalet, at klassificere både atomkraft og gas som grønne overgangsteknologier.

Nogle spørger måske, hvorfor det er så forkert? Svaret er, at EU med pennestrøg udvider, hvad der er grønt, til også at gælde det, der er sort. For nej, naturligvis skal vi ikke bygge nye gasværker og satse på, at gas skal være en stabil del af energiblanding de næste mange årtier. Gør vi det, bliver det endnu sværere at nå de klimamål, vi er nødt til at nå.

Når det gælder atomkraft, har vi ikke plads til alle de gode argumenter her, men lad mig komme med tre: 1) Det enormt dyrt. Vi kan – og bør – bruge de penge langt bedre på vedvarende energi. Den nyeste reaktor i Norden har kostet over 63 milliarder. 2) Det er langsomt. Fra man beslutter at bygge et nyt a-kraftværk, og til det står færdigt, går der lang tid og der er tit forsinkelser. Finlands nyeste reaktor er eksempelvis 13 år forsinket. Vi har ikke tid til at vente årtier på ny energi. 3) Det sviner. Fra CO2 til radioaktivt affald – atomkraft er ganske enkelt ikke en ren løsning, og derfor vil det være direkte tosset at satse på det.

Det er jo ikke mindst på grund af det her, samt det problem at når det går galt med atomkraft, så kan det gå rigtig alvorligt galt, at Danmark besluttede at sige nej tak til energiformen.

Det er derfor, jeg mener, at forslaget er forkert og ideen forkasteligt. At lade som om det er klimavenligt og en god ide at satse på de to energiformer, herunder at bygge nye kraftværker, blot for at visse lande og industrier så ikke behøver foretage sig det helt store, det er faktisk himmelråbende idioti. Dels fordi det risikerer at udskyde den reelle opfyldelse af de klimamål vi er nødt til at nå, dels fordi det betyder, at masser af både offentlige og private investeringer, der kunne gå til klimavenlig energi og teknolog, nu i årtier fremover risikerer at blive omdirigeret til at styrke en forældet, svinende og energipolitisk blindgyde.

Samtidigt lader EU’s fejlagtige udkast til at have virket som en invitation til nyfundne atomkraftstilhængere om pludseligt at stikke hovederne frem bag reaktorskjoldene. Derfor ser vi det nu igen, ikke mindst i det borgerlige Danmark, fra Nye Borgerlige til Venstre. Atomkraftens spøgelse – og dets ven gassen – bydes desværre velkommen af nogle. Forstå det, hvem der kan.