Håbet var lysegrønt. Igen var der en mulighed for at sikre, at de flotte ord om klimakampen blev bakket op af reel handling og dermed også tænkt ind i budgettet.
Flere af mine danske kolleger havde svært ved at tøjle begejstringen over det, som de kaldte det mest grønne budget nogensinde, da Mette Frederiksen sammen med de øvrige regeringsledere rejste hjem fra Bruxelles.
Det er sandt, at budgetaftalen, som Rådet nåede frem til lige inden sommerferien er grønnere end tidligere. Desværre er det kun et bevis for, at budgettet hidtil har været kulsort. Og desværre står klimaet igen for skud.
Så når kollegerne er glade for de grønne tiltag som den påståede grønne procentdel på 30 procent, svarer det til at påstå, at en othellolagkage er sund, fordi den er pyntet med et par kvarte jordbær på toppen.
Ændringsforslag blev nedstemt
Der er ikke noget i EU-ledernes budgetaftale, der gør op med nogle af de vigtigste klimasyndere – fossile brændsler og sort landbrug.
Den mødte også kritik for manglende grønt indhold fra blandt andre den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der sammen med 320 forskere og omkring 85.000 borgere sendte et brev til EU’s ledere med krav om en styrket klimaindsats.
Som størstedelen af mine danske kolleger i EU-Parlamentet gik jeg til valg for klimahandling og for at sikre opfyldelsen af Paris-aftalen.
Derfor stillede jeg også sammen med venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet ændringsforslag om, at halvdelen af budgettet og genopretningsplanen skal gå til klimaforbedringer og til beskyttelse af biodiversitet.
Vi foreslog også, at støtten til sort landbrug og tiltag, der skader klimaet og naturen skal stoppe, samt at der for at skabe en socialt retfærdig grøn omstilling indføres et ”forureneren-betaler-princip”, i stedet for at regningen for klimaindsatsen tørres af på de svageste.
Ændringsforslagene blev stemt ned. Og jeg måtte derfor også stemme nej til Parlamentets forhandlingsmandat til budgettet.
Manglende dansk støtte
I Enhedslisten stemmer vi for, hver gang der er en reel grøn forbedring, og vi stemmer imod alt det, der trækker i den forkerte retning.
Sådan forholder det sig øjensynligt ikke hos mine danske kolleger. Hverken SF, Radikale eller Socialdemokratiet stemte for nogen af de ændringsforslag. Det kan man godt undre sig over.
I valgkampen skortede det ikke på løfter om at forbedre klimaet og om at leve op til Parisaftalen, men når det kommer til stykket, betyder klimaet åbenbart ikke særlig meget for dem.
Der er selvfølgelig meget, der kan og skal gøres for at forbedre klimaet, og små forbedringer har også ret.
Men når det kommer til forbedringer, der reelt gør en forskel, bliver vi nødt til at begynde ved budgettet, fordi de økonomiske prioriteringer lægger fundamentet for klimahandling.
Grøn som en kage er sund
Den budgetaftale, der lige nu ligger på bordet, er en åben dør for fossile brændsler og sort landbrug. Alt sammen noget, der åbenlyst skader klimaet.
Så når kollegerne er glade for de grønne tiltag som den påståede grønne procentdel på 30 procent, svarer det til at påstå, at en othellolagkage er sund, fordi den er pyntet med et par kvarte jordbær på toppen.
Det er klart, at jeg fortsætter med at presse på for klimahandling.
Det sidste, klimakrisen har brug for, er, at der de næste syv år bruges tusindvis af milliarder af kroner på tiltag, der vil øge udledningerne og naturødelæggelsen.
Bragt på Altinget 26/8-2020
