De Konservatives Pernille Weiss kan godt lide lobbyister og jo flere, desto bedre. Samtidigt kan de tilsyneladende nærmest ikke gøre noget forkert. Det er i hvert fald let det indtryk man sidder tilbage med efter hendes seneste indlæg her i avisen. I et næsten komisk skær kaster hun sig ud i et forsvar for la lobbyisme, og med en sprogbrug der angriber civilsamfundsorganisationer i toner vi sjældent ser herhjemme.
Konservatives Pernille Weiss kan godt lide lobbyister og jo flere, desto bedre
Årsagen til hendes forsvar for de stakkels olielobbyister er tilsyneladende klimakonferencen COP28. Eller rettere, det faktum at NGOere og eksperter har råbt vagt i gevær over, at konferencen blev oversvømmet af lobbyister fra den fossile brændselssektor i hidtil uset antal! Faktisk er der væsentligt flere fossillobbyister end delegerede fra verdens 10 mest klimasårbare nationer.
Den slags kritik kan de stakkels lobbyister åbenbart ikke tåle, og det er i øvrigt helt forfejlet kan man forstå på den konservative politiker. Det er næsten som om hun bare ikke kan få nok af lobbyister. Den tanke er faktisk ikke helt svær at få, når man tænker nogle af de lobbysager der synes at blive ved med at omgive Konservative Pernille Weiss. Allerede et år efter valget i 2019 kunne man i Bruxelles-pressen læse om hvad nogen fandt bekymrende tætte politiske udmeldinger fra hende, der gavnede en industri der havde støttet hendes valgkamp.
Den slags kritik kan de stakkels lobbyister åbenbart ikke tåle
Det er jo helt ude i skoven! Det er helt naturligt at høre sagens parter og indgå i dialog, men derfra og til at skønmale at verdens klimakonference er blevet overrandt med lobbyister fra den sektor der mere end nogen anden har del i problemet, der er alligevel langt!
Ærlig talt: Verden er fuld af folk der har behov for forsvar og talerør i politik, men højtbetalte lobbyister fra bl.a. olie og kulsektoren bør ikke stå højest på den liste. Hvis de Konservative mangler indsigt i hvem der rent faktisk har behov for hjælp og støtte må de endeligt sige til – for så hjælper vi gerne med at komme i kontakt med dem der lider mere end lobbyisterne.
Hvis de Konservative mangler indsigt i hvem der rent faktisk har behov for hjælp og støtte må de endeligt sige til
Indlægget er oprindeligt bragt i Avisen Danmark, og kan findes der via dette link.