Opinion Flygtninge

EU svigter sit ansvar for at skabe en solidarisk og human flygtningepolitik

Nikolaj Villumsen (Medlem af Europa-Parlamentet) og Clara Turms (Kandidat til Europa-parlamentsvalget) skriver i Berlingske om EU's nye migrations- og asylpagt.

Nikolaj Villumsen (MEP)
Clara Turms

Der er intet solidarisk ved EU’s nye asyl- og migrationspagt. Den er i stedet dybt problematisk og mindsker rettighederne for mennesker på flugt.

Der er intet solidarisk ved EU’s nye asyl- og migrationspagt

Den nye aftale er blevet kritiseret af NGO’er, som Amnesty International. Der advarer om, at mennesker på flugt risikerer i stadig større grad at blive  tilbageholdt i flygtningelejre med forfærdelige levevilkår. Men at søge asyl er ikke en forbrydelse. Det er en menneskeret. Derfor har EU til ansvar at skabe sikre asylprocesser for folk på flugt. Her er det vigtigt, at EU’s medlemsstater tager ansvar, og fordeler flygtningene solidarisk imellem os.

Men at søge asyl er ikke en forbrydelse. Det er en menneskeret

Men aftalen indeholder ikke en forpligtende fordeling af asylansøgere, i stedet kan de rigeste medlemslande fra det nordvestlige Europa med kolde kontanter betale sig fra at tage ansvar. Og ikke nok med det, aftalen anerkender også finansiel støtte til grænsebevogtning som reelle solidaritetsbidrag. Det vil sige at det bliver muligt for medlemslande at finansiere pigtrådshegn og overvågningsdroner, i stedet for at tage ansvar for at hjælpe mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse.

i stedet kan de rigeste medlemslande fra det nordvestlige Europa med kolde kontanter betale sig fra at tage ansvar

Herudover er det dybt problematisk, at aftalen lægger op til at udlicitere flygtningepolitikken til tredjelande. For det første har vi allerede set hvordan Erdogan i Tyrkiet udnytter denne type aftaler til afpresning. Det gør det svært for EU’s medlemsstater at stå fast på menneskerettigheder over for despoterne i disse lande. For det andet er  flygtninge i forbindelse med EU’s udlicitering af flygtningepolitikken blevet udsat for voldsomme krænkelser. Det er absurd, at EU bryster sig af at beskytte menneskerettighederne, når man samtidig svækker noget så basalt som retten til at søge asyl.

Det er absurd, at EU bryster sig af at beskytte menneskerettighederne, når man samtidig svækker noget så basalt som retten til at søge asyl

Venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet og Enhedslisten har kæmpet for en solidarisk og human aftale, og har bl.a. forsøgt at indføre mere gratis juridisk hjælp til asylansøgere, og gøre det muligt at blive genforenet med en søster eller bror i et andet medlemsland. Og selvfølgelig indføre en solidarisk fordelingsmekanisme så EU-landene kan løfte sit ansvar i flok. Men det blev desværre afvist.

Denne aftale er et svigt af menneskerettighederne og en forspildt chance for at lave et solidarisk europæisk flygtningesamarbejde. Derfor vil vi sammen med alle progressive kræfter kræve aftalen genforhandlet. Vi fortsætter kampen for en solidarisk og medmenneskelig flygtningepolitik i Europa.

Vi fortsætter kampen for en solidarisk og medmenneskelig flygtningepolitik i Europa

Indlægget er oprindeligt bragt i Berlingske, og kan findes der, via dette link.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed