Den ukrainske befolkning befinder sig i et langt og udmattende forsvar mod Putins angreb. Hver dag bringer nye tab og lidelser, ikke bare ved fronten, men også hos civile i boligkvarterer, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og hvor den russiske krigsmaskine ellers retter sine missiler og droner imod.

På den baggrund kan man godt forstå, at mange ukrainere opfattede beslutningen på EU-topmødet i december om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine som en håndsrækning i en mørk tid. Imidlertid kom beslutningen kun i hus, fordi den ungarske premierminister Viktor Orbán valgte at forlade lokalet. Det var ikke noget stort offer. For han ved naturligvis, at der hen af vejen kommer masser af muligheder for at nedlægge veto mod fortsatte forhandlinger om ukrainsk medlemskab, f.eks. hver eneste gang et forhandlingskapitel skal afsluttes eller et nyt skal åbnes. Ja, en af Orbáns nære medarbejdere pralede ligefrem med, at det vil kræve “mindst 70 enstemmige beslutninger” før Ukraine kan blive medlem af EU.

Til gengæld brugte Orbán på mødet sit veto på et område, hvor det har langt større og umiddelbare konsekvenser. Nemlig at blokere for en beslutning om hjælp til Ukraine over den kommende periode på 50 milliarder euro. I stedet skal der nu skal holdes et ekstraordinært EU-topmøde den 1. februar 2024, hvor EU-lederne skal forsøge at blive enige om udbetaling af de penge, som ikke bare er helt afgørende for at Ukraine kan holdes økonomisk flydende, men også for nødvendige militære anskaffelser.

På topmødet kan der umiddelbart være to oplagte, men meget forskellige resultater: Det ene er, at EU-lederne bestikker Orbán til at godkende bevillingen til Ukraine med de milliarder af EU-midler til Ungarn, som har været tilbageholdt på grund af regimets eklatante brud på grundlæggende retsstatsprincipper. Den anden mulighed er, at EU-lederne ikke giver køb på kravet om demokrati i Ungarn og at Orbán så igen nedlægger veto.

Den anden mulighed er, at EU-lederne ikke giver køb på kravet om demokrati i Ungarn og at Orbán så igen nedlægger veto

Begge dele er totalt uacceptabelt. Støtten til Ukraines forsvar mod den russiske invasion skal ikke betales med yderligere underminering af demokratiet i Ungarn (og dermed i EU). Og demokratiet i Ungarn skal ikke forsvares på bekostning af hjælp til Ukraines berettigede forsvar mod den militære aggression, som landet er udsat for.

Derfor må der findes en tredje vej. EU-landene må i fællesskab – uden om den normale beslutningsprocedure – blive enige om at finde pengene til Ukraine. Det kan lade sig gøre, men det kræver politisk vilje, herunder viljen til at konfrontere Orbán totalitære regime.

Jeg har i Europaudvalget opfordret Statsminister Mette Frederiksen til at forberede denne mulighed. For Danmark skal både være et land som støtter Ukraines forsvar og bekæmper Orbáns angreb på demokratiet. Derfor håber jeg, at regeringen er i fuld gang med at skabe den alliance, som skal til for at opnå begge dele.

Alternativet er, at enten ryger støtten til Ukraine eller demokratiet i Ungarn i svinget. Eller måske begge dele. Det må ikke ske!

Indlægget er oprindeligt bragt i altinget, og kan findes der via dette link.