Den seneste tids skandale om de kæmpe momsfritagelser regeringspartierne besluttede sig for at give til de ”stakkels” rigmænd med privatfly, således at de kan flyve og belaste klimaet med rabat og mindre bureaukrati, rejser et interessant spørgsmål:

For hvordan harmonerer den socialdemokratisk ledede regerings gave til rigmændene egentlig med de kampagner og politikløfter man ellers hører fra dele af partiets venstrefløj?

Hvordan kan det eksempelvis være  at man samtidigt med gaverne til rigmændene kan høre en socialdemokratisk EP-kandidat som Magnus Barsøe undrer sig over hvor meget nogle rigmænd flyver i privatfly – og over hvorfor vi overhovedet tillader privatfly.

Man kan overveje om det betyder at Barsøe enten er ude af trit med sit parti, eller ganske enkelt ingen reel indflydelse har i det? Det er ikke noget jeg umiddelbart kan svare på, men det er sådan set heller ikke pointen med dette indlæg. Pointen er derimod, at forskellen mellem hvad partiet siger når det gælder Bruxelles, og hvad der rent faktisk gøres fra København, synes at være en del af et mønster.

forskellen mellem hvad partiet siger når det gælder Bruxelles, og hvad der rent faktisk gøres fra København, synes at være en del af et mønster

Ikke en enlig svale

Som dem der følger EU-politik lidt tæt vil vide, så er den, til tider ret store, forskel mellem hvad Socialdemokraterne siger de lægger vægt på og vil søge at ændre, og hvad partiet så rent faktisk gør, desværre ikke noget der begrænser sig til spørgsmålet om privatfly.

For som det også er blevet bemærket i disse spalter før, kan samme problematik også findes for andre af de emner den socialdemokratiske venstrefløj tilsyneladende gerne vil gå til valg på – men bagefter helst ikke vil handle på.

Her tænker vi naturligvis bl.a. på indsatsen mod skattely i EU. Et emne hvor socialdemokratiet, på trods af retorikken, gang på gang har undladt at bruge de muligheder man rent faktisk har til rådighed, både som en del af den nuværende regeringen og under den tidligere. En mangel på handling der går stik imod egne løfter. Når man har magten og muligheden for handling på noget man siger er vigtigt og fører kampagner på, men undlader at gøre noget, så underminerer man ganske betragteligt sin egen troværdighed.

de emner den socialdemokratiske venstrefløj tilsyneladende gerne vil gå til valg på – men bagefter helst ikke vil handle på

Skal man tro på det?

Man kan naturligvis spørge, hvorvidt det virkeligt betyder så meget at nogle socialdemokraters idéer tydeligvis ikke kan samle reel opbakning i deres egen partitop, når nu det vi står overfor er et EU-Parlamentsvalg. Man kan måske endda få en besnærende tanke: kan man opnå noget i Bruxelles, som ens parti derhjemme ikke vil være med til?

Sådan kan man drømme, men samtidigt er det bare svært ikke i den forbindelse også at spørge: hvis ikke socialdemokratiske kandidater og politikere som Barsøe kan overbevise deres eget parti, og derefter den regering partiet leder, om at sætte ind over for eksempelvis privatfly, skal man så tro de kan levere på det i Bruxelles?

Nej vel? Man kan derfor nok tilgives for at få den tanke, at chancen for at de i stedet formår at overbevise et flertal i EU-Parlamentet om deres idé, og derefter får et flertal af EU’s regeringer – for slet ikke at nævne EU-Kommissionen – med på idéen, er ret minimal. For nu at sige det mildt.

hvis ikke socialdemokratiske kandidater og politikere som Barsøe kan overbevise deres eget parti, og derefter den regering partiet leder … skal man så tro de kan levere på det i Bruxelles?

Stol ikke på kopier – vælg den ægte vare

I modsætning til hvad der tilsyneladende er situationen i Socialdemokratiet, så forholder det sig anderledes hos Enhedslisten. Her er der nemlig fuld opbakning fra partiet til at handle når det gælder en reel indsats mod skattely, hvor vi vil have både Danmark og EU langt mere på banen. Det samme gør sig gældende når vi taler om privatfly, en sektor vi bestemt ikke mener har behov for de kæmpe rabatter socialdemokraterne og resten af regeringen har givet dem. Vi mener nemlig ikke at brugen af privatfly skal fremmes – men derimod at den skal begrænses.

Vælgere og kommentatorer bør derfor huske, at selv om nogle af Socialdemokraternes kandidater har en retorik der til tider er næsten så rød, at den lyder som om vi i Enhedslisten kunne have sagt det, så er det nok meget godt at tænke sig om først. Eller sagt på en anden måde: hvis man ønsker sig en reel rød-grøn politik i EU-Parlamentet efter valget, en der ikke er bange for at sige fra over for milliardærernes skattely og private fly, så er det meget sikrere at stemme på Enhedslisten – den ægte vare – end det er at satse på kopien, der desværre oftere og oftere blot er sminke på regeringens blå-lilla linje.

Når 9. juni oprunder så husk at Enhedslisten er på din side OG vi er ikke berøringsangste for de emner vi rejser.

hvis man ønsker sig en reel rød-grøn politik i EU-Parlamentet efter valget, en der ikke er bange for at sige fra over for milliardærernes skattely og private fly, så er det meget sikrere at stemme på Enhedslisten

Indlægget er oprindeligt bragt i Netavisen Pio, og kan findes der, via dette link.