I det velhavende og udemokratiske Bahrain, i den Persiske Golf, sidder en dansk statsborger bag tremmer, med udsigt til blive der til han dør.
Det har han gjort siden han i 2011, med overdreven vold, blev anholdt af diktaturets styrker. Han siger han er blevet tortureret, og internationale menneskerettighedsorganisationer advarer at han ofte ikke får den lægehjælp han har brug for. Som Amnesty har påpeget, er det lige sket igen. Når han protesterer mod forholdene i fængslet, eller mod overgreb på andre fanger, er reaktionen fra styret i Manama klar: nye sigtelser mod ham.
Det er som taget ud af en film, men for Abdulhadi Al-Khawaja er det trist virkelighed.
Mindre tragisk bliver det ikke af, at det officielle Danmark synes at foretrække at forbigå hans situation i så megen stilhed som muligt. Kun hvis man pinedød tvinger det igennem tales der om det.
det officielle Danmark synes at foretrække at forbigå hans situation i så megen stilhed som muligt.
Det er uforståeligt at det er sådan, ikke mindst fordi det han er blevet fængslet for, i realiteten er, at have arbejdet for basale frihedsrettigheder og for at tale om demokrati, værdier vi normalt siger vi støtter.
Det er ellers ikke fordi vi ikke er nogen der har prøvet. For mere end 10 år siden påpegede jeg, sammen med mange andre, at Danmark burde handle. At man burde overveje sanktioner mod det despotiske regime. Men intet skete. Det gjorde det heller ikke rigtigt da vi, senere samme år, forsøgte at få den daværende udenrigsminister fra SF på banen. Lige så lidt reel handling fra det officielle Danmark så vi, da det i 2017 var en udenrigsminister fra Liberal Alliance vi havde i tale. Heller ikke da en socialdemokrat havde posten, skete der noget og det ser ud til at den officielle danske stilhed fortsætter. En stilhed der er så bemærkelsesværdig, at selv internationale menneskerettighedsorganisationer har set sig nødsagede til at påtale det. Det er, mildt sagt, ikke noget der sker hver eneste dag.
En stilhed der er så bemærkelsesværdig, at selv internationale menneskerettighedsorganisationer har set sig nødsagede til at påtale det
Senest har vi prøvet med pres via EU. Efter langt tids kamp blev det sikret, at EU-Parlamentet i december 2022 både diskuterede hans sag og vedtog en resolution om situationen. Men desværre når rige Golfstaters indflydelse langt, også ind i EU-Parlamentet. Først sendte Bahrains ambassade alle EU-Parlamentarikere en mail om sagen, for at forklare at der ikke var noget at komme efter, og med dybt private oplysninger om manden vedhæftet.
Derefter viser det sig, at den mand EU-Parlamentets Konservative EPP-gruppe havde udpeget til at arbejde på sagen, den tjekkiske konservative Tomáš Zdechovský, er formand for en venskabsgruppe for det lille emirat, og beskyldes for at lade dem betale for at rejse dertil. Han er kendt for at forsvare regimet i Bahrain, og slå deres menneskerettighedsovertrædelser hen med, at vi jo også har problemer i EU. Det er åbenbart Konservativ politik i EU.
Det er så vildt og så uretfærdigt. Nu, mens Påsken endnu engang over os, er det officielle Danmark klar til at fortsætte med at lade en modig mand rådne op i fængsel langt herfra. Det, selvom han har kæmpet for det, vi ellers siger er vores værdier. Det er så ubeskriveligt forkert, at det er svært at finde de rigtige ord til at beskrive det.
Det, selvom han har kæmpet for det, vi ellers siger er vores værdier.
Jeg håber at 2023 ikke er endnu et år hvor Al-Khawaja ikke kan indånde frisk luft. Men ærlig talt, hvis den danske stat fortsætter som hidtil, ændrer intet sig. Men jeg tillader mig at håbe på et mirakel, og på at opråb fra omverdenen kan vække den sovende danske stat. For Abdulhadi Al-Khawaja er det et spørgsmål om liv eller død at Danmark vågner.
For Abdulhadi Al-Khawaja er det et spørgsmål om liv eller død at Danmark vågner.
Indlægget er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten, og kan også findes der.
