I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter. I Polen tør læger ikke foretage aborter på døende kvinder, selvom det kunne have reddet deres liv.
Der er tale om EU-medlemslande, som systematisk krænker kvinders ret til egen krop i en så alvorlig grad, at det bogstaveligt talt handler om liv og død. Det må og kan vi ikke acceptere. Fri og lige adgang til abort er en fuldstændig fundamental frihedsrettighed, der skal anerkendes som sådan. Særligt fordi vi ved, der er stærke kræfter, der kæmper for det modsatte.
Derfor vil vi i Enhedslisten kæmpe for, at retten til egen krop bliver indskrevet som en menneskeret i EU’s sociale charter, som medlemslandene dermed bliver forpligtet til at beskytte.
EU er et forpligtende fællesskab, som ikke mindst indebærer en tilslutning til individets grundlæggende rettigheder. De burde åbenlyst tælle retten til egen krop, herunder især fri og lige adgang til abort. Det er nemlig en fuldstændig fundamental frihedsrettighed på linje med for eksempel ytrings- og forsamlingsfriheden at kunne bestemme over sit eget legeme og fremtid.
Det handler om frihed og bogstaveligt talt om liv og død. Hvert år får 21,6 mio. kvinder og piger foretaget usikre og ulovlige aborter, og ca. 47.000 af dem dør. World Health Organization ser på den baggrund abort som en afgørende menneskeret.
Derfor kæmper vi i Enhedslisten for fri og lige adgang til abort herhjemme og uden for Danmarks grænser, når og hvor vi kan. Vi har støttet den færøske abortbevægelse og kæmpet for at give polske kvinder ret til abort i Danmark. Herhjemme kæmper vi for at hæve den unødvendigt strenge abortgrænse og afskaffe de formynderiske abortsamråd, der i dag bestemmer over piger og kvinders kroppe efter 12. graviditetsuge ud fra uigennemskuelige og ulighedsskabende kriterier.
Det er på tide, at vi også fører kampen i Europa-Parlamentet. EU skal som et erklæret værdifællesskab også beskytte piger og kvinders frihed og liv.
Lige nu ser vi en stærk ”anti-gender” eller antirettighedsbevægelse, der ønsker at begrænse kvinders og i øvrigt seksuelle minoriteters rettigheder til fordel for såkaldte traditionelle familieværdier, herunder at begrænse adgangen til abort.
Denne bevægelse har ifølge en rapport fra EPF (European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights) kanaliseret, hvad der svarer til mindst 4,4 mia. kr. ind i Europa mellem 2009 og 2018. Pengene kommer fra stærkt religiøse og konservative grupper i blandt andet Rusland og USA. Vi har altså at gøre med en ressourcestærk bevægelse, der er aktiv inden for EU’s grænser, og som endda er tiltagende i styrke. Den er organiseret og professionel. Derfor kalder fagprofessionelle organisationer som Sex og Samfund på en samlet modbevægelse.
En ressourcestærk antirettighedsbevægelse, der arbejder inden for EU’s grænser er en trussel mod selve det bærende princip om individets grundlæggende rettigheder.
Et princip, vi åbenlyst ikke kan tage for givet, når retten til egen krop bliver rullet tilbage og endda i lande, vi skulle være en del af et forpligtende værdifællesskab med. Samtidig minder denne modstand mod kvinders rettigheder os også om, at retten til abort ikke er noget, der er faldet ned fra himlen, eller noget, vi har fået i gave. Det er en rettighed, som er tilkæmpet.
Derfor er det på tide, at vi svarer igen. Vi skal sikre piger og kvinders og i øvrigt seksuelle minoriteters individuelle frihedsrettigheder mod angreb fra religiøse og konservative kræfter.
Derfor skal vi anerkende fri og lige adgang til abort som en menneskeret og dermed en forudsætning for EU’s medlemslande. Kampen for abort er nemlig ikke slut, hverken inden eller uden for Danmarks grænser.
