Opinion Enhedslisten:

Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU vil bryde med Paris-aftalen

Op mod efterårets klimatopmøde i Glasgow står det klart, at selvom EU formelt er en del af Paris-aftalen, har man ikke har tænkt sig at leve op til reduktionskravet, skriver Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard i et debatindlæg i Altinget.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU vil bryde med Paris-aftalen Den internationale klimaaftale blev indgået i Paris i 2015. Men EU vil ikke leve op til aftalen med sit seneste reduktionsmål. (Foto: Arnaud Bouissou - MEDDE / cc-zero)
Søren Søndergaard (MF)
Søren Søndergaard (MF)

I november afholdes det næste store FN klimatopmøde i Glasgow. Et ekstremt vigtigt møde. For på dagsordenen er vor tids største udfordring: Hvordan undgår vi en klimakatastrofe med uoverskuelige menneskelige og miljømæssige konsekvenser?

Og det haster som aldrig før, hvis vi skal have nogen forhåbninger om at undgå klimakatastrofen. Det var konklusionen på den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som blandt andet beskriver, hvordan den globale temperatur og havniveauet stiger med hidtil uset hastighed.

Desværre vil EU ikke kunne tale med den store forhammer, når der på klimatopmødet skal lægges pres på verdens lande for at leve op til Paris-aftalens mål om at undgå irreversibel klimakatastrofe, som kan indtræffe, når den globale temperatur stiger mere end 1,5 grad. For med fastlæggelsen af et klimamål om at reducere CO2-udledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveau, er den videnskabelige konklusion, at EU ikke vil levere de reduktioner, der skal til for at leve op til den internationale klimaftales mål.

Så selvom EU formelt stadig er en del af Paris-aftalen, står det nu klart, at man reelt set ikke har tænkt sig at leve op til aftalen. Set fra Enhedslistens synspunkt er det selvfølgelig helt uacceptabelt. Omkring 18 procent af verdens globale CO2-udledning kommer fra EU. Samtidig er klimaaftrykket fra den rigeste del af befolkningen i EU blandt de største i verden. EU har derfor et kæmpe ansvar for at levere reduktioner i kampen mod klimaforandringerne.

Masser af varm luft

Men det lave klimamål i EU er desværre kun en del af problemet. Ser man på EU’s politikker og virkemidler, der skal sikre, at klimamålet nås, er de i bedste fald fyldt med varm luft og i værste fald direkte skadelige for klimaet.

For eksempel bekendtgjorde EU-Kommissionen, at 25 procent af EU’s budget for 2021-2027 skulle gå til klimaindsatser. Det er i sig selv ikke ambitiøst nok. Men ser man nærmere på, hvad der så rent faktisk tælles med som initiativer til gavn for klimaet, bliver billedet endnu sortere. For eksempel tæller 40 procent af den økonomisk støtte, der gives til havne, som bidrag til at nå klimamålet.

Det samme gør de milliarder af skattekroner, der hvert år udbetales i hektarstøtte til landbruget som del af EU’s landbrugsstøtte. Det er til trods for, at EU’s egen revisionsret for nylig konkluderede, at landbrugsstøtten ikke bidrager til at reducere CO2-udledningen i landbruget, og de grønne organisationer mener, at støtten direkte er til skade for klimaet og biodiversiteten. Det er forhold, som den seneste reform af landbrugsstøtten heller ikke retter op på.

I EU-systemet betragtes brugen af den kontroversielle biomasse som bæredygtig og CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi. Biomasse skal derfor spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Men det går stik imod både eksperter og grønne organisationer, som har påpeget, at biomasse ikke er CO2-neutral, men derimod kan være værre end brug af både kul og olie.

Markedet sættes over klimaet

EU’s utilstrækkelige klimahandling ville være mindre vigtigt, hvis de enkelte EU-lande kunne vælge at gå foran og sikre den nødvendige klimahandling. Men EU-systemets ensidige fokus på markedsløsninger betyder samtidig, at de enkelte EU-landes demokratiske handlerum og muligheder for at prioritere klimaet indskrænkes.

Det ser vi, blandt andet når EU’s statsstøtteregler står i vejen for nødvendige offentlige investeringer i udbredelsen af El-ladestationer. Eller når EU med sit forfejlede system for CO2-kvotehandel sikrer, at store olieselskaber kan gå fri af dansk klima-afgift.

Det er fuldstændig afgørende for vores fremtid, at der bliver sat fart på den grønne omstilling. Derfor er det også vigtigt, at efterårets klimatopmøde i Glasgow bliver en succes. Det kræver, at alle løfter sit ansvar. Også EU.

En af efterårets vigtigste dagsordener må derfor være at gøre op med EU-systemets blinde tiltro til markedet, og sikre at EU – ikke kun i ord, men også i handling – melder sig fuldt og helt ind i Paris-aftalen og kampen for klimaet.

Indlægget er bragt i Altinget d. 15 september 2021

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere