Et af de helt store EU-slagsmål i den seneste tid handler om naturgenopretning. Det første lange stykke tid fulgte de politiske kampe en relativt forventelig model, hvor højrefløjen og landbrugslobbyen forsøgte at udvande lovgivningen mest muligt, hjulpet godt på vej af en række fodslæbende regeringer. Det var slemt nok, og der var eksempelvis borgerlige forslag om drastisk at reducere målene for naturgenopretning. Men så skete der noget der var endnu værre.

EU’s konservative, en gruppe der modsat derhjemme er det største politiske blok i Bruxelles, besluttede at deres normale udvanding ikke var nok. Nej i stedet ville de forsøge helt at forhindre at EU overhovedet kan få en lov om naturgenopretning. Til det formål indledte de et tæt samarbejde med EU’s yderste højre – som i franske Le Pens folk i EU, belgiske Vlaams Belang og Tysklands AfD. Hertil kom nogle af landbrugslobbyens allerbedste venner, hvilket i dansk sammenhæng betyder Venstre.

Sammen fik denne sorte blok presset på for, at vi i EU-Parlamentet onsdag den 12. juli nu skal stemme om, hvorvidt alle forhandlingsmuligheder skal lukkes, og lovgivning om naturgenopretning smides direkte på køkkenmøddingen.

Der kan skrives meget om denne sorte blok, men det er faktisk ikke det punkt vi vil rejse her. Det vi vil tale om er, at dem der kæmper imod naturgenopretning i høj grad også angriber vores klimapolitik og gør indsatsen mod klimaforandringer og dens konsekvenser så meget vanskelligere.

For sagen er jo, at naturgenopretning i høj grad også handler om klimapolitik. Her tænker vi ikke på de folk der har søgt at (mis)bruge spørgsmålet om placering af havvindmøller som argument imod lovforslaget, nej det er meget mere grundlæggende:

sagen er jo, at naturgenopretning i høj grad også handler om klimapolitik

Vi ved der er for mange drivhusgasser i atmosfæren, og selv om det kan lyde godt at fantasere om diverse teknologiske løsninger der måske engang i fremtiden teoretisk set kan hive nok CO2 ud af atmosfæren til at det tæller, så må vi også bare erkende, at der er vi ikke endnu.

Til gengæld har vi faktisk allerede en kosteffektiv løsning tilgængelig. En løsning der ikke kræver store mængder energi og sjældne metaller. Her tænker vi, naturligvis, på naturen i alle dens mange og smukke former. Træer, buske, moser og meget mere trækker hver på deres egen måde drivhusgasser ud af atmosfæren, og hjælper med at binde dem fast på forskellige måder.

Det kan lyde logisk, men er åbenbart noget højrefløjen skal mindes om, også når vi taler naturgenopretning i EU. Det er jo sådan, at jo mere natur vi genopretter, fra skove til vådområder, desto mere CO2 trækkes ud af både atmosfæren og havene. Dermed bidrager det til mindre sure have, til bedre biodiversitet – men også direkte til at modvirke vores alt for høje drivhusgasudledninger.

En god indsats for naturgenopretning er derfor også en integreret del af, at være i stand til at nå vores klimamål, og det er svært at se, hvordan vi skal kunne nå i mål uden den.

Som om det ikke var nok, bør man også huske at en sundere og mere udbredt natur samtidigt er et af de mest effektiv midler der hjælper med til at skærme os mod nogle af effekterne af global opvarmning. Det kan hjælpe med til at forbedre vores modstandsevne mod øgede og koncentrerede nedbørsmængder, det kan afhjælpe jorderosion, det kan nedbringe opvarmning af byerne, hjælpe med til at rense luften for forurening, og meget, meget mere.

Samtidigt er naturgenopretning også til gavn for store dele af landbruget, der jo blandt andet i høj grad forlader sig på gratis arbejdskraft fra eksempelvis bier der forstøver deres planter.

Sådan kunne vi blive ved, men forhåbentlig er vores budskab allerede klart nok:

Når der skal stemmes om EU’s naturgenopretning handler det om natur. Men det handler også om at sikre fremtidens landbrug og fiskeri kan eksistere – og så handler det i allerhøjeste grad om klima. Naturgenopretning ER klimahandling, og det håber vi vores kollegaer i EU-Parlamentet husker på når de skal stemme.

Naturgenopretning ER klimahandling, og det håber vi vores kollegaer i EU-Parlamentet husker på når de skal stemme

Indlægget er opreindeligt bragt i Klimamonitor, og kan findes der, via dette link.