Det er næppe nogen hemmelighed, at debatten op til folkeafstemningen ikke har skortet på påstande om, hvad forbeholdet betyder og ikke betyder.
Før du sætter dit kryds, er det derfor værd at punktere fem af myterne
1. Vi sidder ikke med ved bordet
En af de ældste klichéer i dansk EU-debat er måske den med, at vi ”skal sidde med ved bordet”, og hvad der sker, hvis vi ikke gør. Det overdrives til tider det enormt, som da SF’s Pia Olsen i marts skrev Hvis ikke Danmark sidder med ved bordet, risikerer vi at ende på Putins menu.
Heldigvis passer det ikke, hverken det med Putin eller at vi ikke sidder med ved bordet. For sandheden er, at Danmark naturligvis sidder med ved bordet, lige så meget som vi har lyst til. Det eneste er, at på de dele vi ikke deltager i, siger vi heller ikke noget, men samtidigt kan vi heller ikke presses til noget.
Lidt populært sagt kan man sige, at med forbeholdet sidder vi med ved bordet – men bordet fanger ikke.
Lidt populært sagt kan man sige, at med forbeholdet sidder vi med ved bordet – men bordet fanger ikke.
2. Forbeholdet stopper os fra at hjælpe andre
En anden hyppig påstand er, at Danmark ikke kan hjælpe andre når vi vil, og at vi derfor er usolidariske hvis vi stemmer nej. Det lyder ikke som hvordan vi typisk gerne vil opfatte os selv – og i praksis passer det da heller ikke.
Det er en påstand vi har hørt når det gælder eksempelvis minerydning, træning af soldater i Ukraine eller deltagelse i Afrikanske eventyr. Det skete eksempelvis da Venstres formand ville bruge træning af Ukraines militær som undskyldning for at stemme ja.
Det er dog også kun endnu en myte, noget Venstres leder også måtte sande, da han hurtigt blev belært om at Danmark faktisk har gjort det han efterspurgte siden 2016.
Hertil kommer det faktum, at Danmark faktisk er blandt de allermest aktive i EU når det gælder deltagelse i civile missioner, så usolidariske kan man næppe kalde os.
Hertil kommer det faktum, at Danmark faktisk er blandt de allermest aktive i EU når det gælder deltagelse i civile missioner, så usolidariske kan man næppe kalde os.
3. EU’s missioner i Afrika handler om vores sikkerhed
En anden hyppig påstand er, at EU’s mange militære eventyr i tidligere kolonier i virkeligheden handler om at beskytte os i Europa – og at det derfor er nødvendigt at vi er endnu mere med, end hvad vi allerede er.
Det lyder flot, men det passer ikke helt. I en rapport fra 2021 analyserede miljøorganisationen Greenpeace sig for eksempel frem til, at EU’s afrikanske ekspeditioner i de fleste tilfælde kan kædes direkte sammen med erhvervsinteresser i fossile brændstoffer.
Her kan man så overveje, om det er noget man mener vi har behov for at deltage mere i?
EU’s afrikanske ekspeditioner i de fleste tilfælde kan kædes direkte sammen med erhvervsinteresser i fossile brændstoffer.
4. Et Ja betyder straks mere sikkerhed til Danmark
Gennem hele kampagnen, har der været masser af påstande om, at det hele i virkeligheden handler om Danmarks sikkerhed. Hvad der ofte behændigt glemmes at fortælle, er at EU’s militære politik faktisk ikke fokuserer på forsvar.
Da chefen for EU’s militære personale, Hervé Bléjean, for nyligt blev spurgt af Altinget om, hvorvidt EU’s forsvarspolitik handler om territorialt forsvar af Europa, svarede han:
”Nej, det gør det ikke. Faktisk forbyder Lissabontraktatens regler om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik at have militære EU-operationer inden for EU’s egne grænser.”
Det er helt ok at gå ind for et Ja, men man skal ikke tro at det er noget der vil ændre Danmarks sikkerhedssituation. Men det vil måske betyde mere deltagelse i militære missioner ude omkring i verden.
Faktisk forbyder Lissabontraktatens regler om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik at have militære EU-operationer inden for EU’s egne grænser
5. Uden et ja står vi alene
Til slut hører med, at Danmark ikke vil stå alene efter et Nej. Derfor kan man også ånde lettet op, hvis man mener at EU og dets militære politik er en god garant for Danmarks så sikkerhed, for Danmark er faktisk allerede omfattet af det.
Det er vi på grund af EU-traktatens artikel 42.7 – også kendt som den lille musketer-ed. Den dækker nemlig allerede Danmark, og det vil afstemningen ikke ændre på. Traktatartiklen siger:
Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.
Til slut hører med, at Danmark ikke vil stå alene efter et Nej
Med de fem myter punkteret, bør man føle sig sikker på, at det er helt trykt at stemme nej.
Med de fem myter punkteret, bør man føle sig sikker på, at det er helt trygt at stemme nej.
Indlægget er bragt i Dagbladet Arbejderen, tirsdag den 31. maj 2022. Det kan findes her.
