Nyhed Årsmøde

Nikolaj Villumsens beretningstale til årsmødet 2024

I Nikolaj Villumsens sidste beretningstale som EU-Parlamentariker ser han tilbage på, hvad Enhedslisten har udrettet i EU-Parlamentet de sidste 5 år.

Nikolaj Villumsen taler på Enhedslistens årsmøde 2023
Pelle Christy Geertsen

Kære kammerater

Jeg må være ærlig.

Det er vemodigt skulle give min sidste beretning om Enhedslistens arbejde i EU-parlamentet.

Jeg kan ikke forestille mig en større ære i politik end at repræsentere vores parti.

Men i Enhedslisten kæmper man aldrig alene.

I Enhedslisten ved vi nemlig at vi er stærkere når vi står sammen.

Vi ved at vi skaber forandring ved en fælles indsats.

Sådan har det været hver eneste dag i de sidste fem år i Bruxelles.

Det ikke altid er let at skabe forandringer i EU. Langt fra. Men i Enhedslistens fantastiske delegation i EU-parlamentet har vi dagligt kæmpet for at trække EU’s politik i en rødere, grønnere og mere demokratisk retning.

Jeg vil derfor bruge anledningen til at takke alle jer, der bidraget til Enhedslistens indsats i Bruxelles.

Vi er en lille delegation – men en effektiv én af slagsen!

Vi har skabt store resultater til gavn for lønmodtagerne, klimaet og naturen.

Vi har skabt store resultater til gavn for lønmodtagerne, klimaet og naturen

Vi har søgt indflydelse i tæt samarbejde med fagbevægelse, klima- og miljøbevægelse, menneskerettighedsorganisationer og mange andre.

Og vi har fået den!

Før vi kom til Bruxelles – for 5 år siden – var der eksempelvis ingen planer om at styrke indsatsen mod den ”stille dræber” – asbest.

MEN sammen med seje bygningsarbejdere og deres fagforeninger tvang vi ambitiøs handling igennem – og sikrede en europæisk asbest-reform der vil redde menneskeliv.

sammen med seje bygningsarbejdere og deres fagforeninger tvang vi ambitiøs handling igennem

Men vi stoppede ikke ved asbest når det gjaldt om at levere resultater for frontkæmperne i den grønne omstilling.

Fremover vil industri-teknikere; der bygger vores vindmøller, metalarbejdere; der producerer batterierne og bygningsarbejdere; der klimarenoverer vores huse, blive bedre beskyttet mod en række farlige stoffer, som blandt andet bly, på grund af hård EU-lovgivning, som vi har forhandlet på plads.

Det er lovgivning der giver bedre forhold for lønmodtagerne i Danmark – og for millioner af deres kollegaer i resten af EU.

I Enhedslisten står vi på lønmodtagernes side – og vi har sikret at færre af dem vil blive syge eller dø af at gå på arbejde.

Det er et klart – og vigtigt – resultat.

 

Kære venner

I Enhedslisten ved vi at grøn omstilling ikke handler om flotte ord, men om handling.

Gennem hårde forhandlinger lykkedes det os at hive et forbud mod de ekstremt klimaskadelige F-gasser hjem.

Vi taler om gasser der er op til 25.000 gange mere skadeligt for klimaet end Co2.

Med denne ene aftale reduceres EU’s samlede udledninger med 2,5 procent. Det er markant mere end hvad vi samlet udleder fra Danmark.

Det er et klart klimaresultat – men langt fra det eneste.

Det er et klart klimaresultat – men langt fra det eneste

Sammen med Enhedslistens grønne rådgivere Frederikke Hellemann og Clara Turms – som I også kender fra EU-kandidatlisten – har vi forhandlet en grøn omstilling af lastbiler og tunge køretøjer i hus.

Det er en aftale der ikke alene vil bidrage til at skabe fremtidens grønne arbejdspladser i Europa. Den vil også mindske EU’s klimabelastning frem til 2050 med hele 40 gange Danmarks årlige udledninger.

Men det stopper ikke her – for vi har også leveret for naturen.

Blandt andet med ny hård lovgivning, der sikrer bedre rensning af vores spildevand til gavn for naturen og vandmiljøet. En forbedret rensning, der skal betales af den forurenende industri – ikke hr. og fru. Jensen.

Det er grøn, socialistisk politik i praksis!

Det er grøn, socialistisk politik i praksis!

Kære venner

Vigtigheden af det kommende EU-valg er enorm.

Kommer vi IKKE i mål med den nødvendige grønne omstilling i EU i den kommende valgperiode er det en katastrofe.

Men det er faktisk det, der er på spil.

Står det til den yderste højrefløj, som Dansk Folkepartis Anders Vistisen har gjort sig til talerør for, så stoppes den grønne omstilling d. 9. juni.

Det er ikke min påstand, men det er hvad det ekstreme højre åbnet og ærlig proklamerer, hvor end de og deres sort-sindede skarer buldrer frem.

Derfor er EU-valget afgørende – for Europa, for kloden og for fremtidige generationer.

I Enhedslisten kæmper vi sammen med vores rød-grønne europæiske venner for en grøn omstilling, hvor ingen lades i stikken.

Vi har vist at vi kan levere konkrete socialt retfærdige grønne resultater.

Ja, spørger man de grønne organisationer i Europa så er Enhedslisten det grønneste danske parti i EU-parlamentet. Og det er ikke så ringe endda.

spørger man de grønne organisationer i Europa så er Enhedslisten det grønneste danske parti i EU-parlamentet

Virkeligheden er, at den grønne omstilling er afgørende for vores sikkerhed.

Hvis vi vil være uafhængige af Putin og andre slyngler – så skal importen af deres beskidte gas, olie og uran erstattes med vedvarende energi fra sol og vind.

Grøn omstilling er nemlig også tryghed.

Jeg er derfor stolt af at Enhedslisten gang på gang har været med til at samle flertal i EU-parlamentet bag krav om strengere sanktioner mod Putin.

For os i Enhedslisten er forsvaret for international lov og menneskerettigheder hjerteblod.

Vi går ikke på kompromis, men står op for folkeretten hvad end det er i Ukraine eller i Palæstina at den knægtes.

For ærlig talt: Det er hykleri når EU ser passivt til overfor massakren i Gaza.

EU har pligt til at handle på et muligt folkemord!

EU har pligt til at forsvare de civile!

EU har en pligt til at stå vagt om international lov og menneskerettighederne – også i Palæstina!

For os i Enhedslisten er forsvaret for international lov og menneskerettigheder hjerteblod

Kære venner

Det er Enhedslisten, der i EU-parlamentet fra første færd har stillet kravet om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza!

Det er os der har stillet forslag om stop for eksport af våben til Israel, sanktioner mod de ansvarlige for krigsforbrydelserne og økonomisk boykot!

Det er os, der har foreslået at EU skal anerkende Palæstina som selvstændig stat.

Det har vi gjort, fordi vi ved at Netanyahu, og hans højreekstreme regering, ikke lytter til ord. De skal presses med handling.

For at stoppe massakren på børn og civile i Gaza!

For at få gidslerne ud i live!

For at sikre en varig og holdbar fred med en to-stats-løsning, hvor både palæstinensere og israelere kan leve fredeligt side om side!

Det er os der har stillet forslag om stop for eksport af våben til Israel

Kære kammerater

Enhedslisten er det danske parti i EU, der står vagt om flygtningenes menneskerettigheder.

Enhedslisten er det danske parti, der leder an i kampen for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

Enhedslisten er det danske parti, der sammen med den danske fagbevægelse, klima-, natur-, kvinde, LGBTI- og flygtninge-bevægelse gang på gang har sat dagsorden og skabt resultater i de sidste fem år.

Kort sagt: Der er brug for et stærkt Enhedslisten i EU-parlamentet!

Kort sagt: Der er brug for et stærkt Enhedslisten i EU-parlamentet!

Jeg takker snart af efter 5 år i Bruxelles.

Men der står et stærkt hold af super gode kandidater klar til at tage over.

I spidsen for dem står Per Clausen.

Det gør mig tryg og glad.

Og ved I hvad?

Jeg glæder mig til at give den gas i valgkampen.

EU-valget d. 9. juni skal vindes lygtepæl for lygtepæl, postkasse for postkasse og dør for dør!

Jeg ved I er klar og jeg glæder mig til at kæmpe sammen med jer!

Og husk!

Når I står derude i det smukke danske land:

Vi kæmper ikke alene!

Vi kæmper sammen med millioner af andre – sammen med den europæiske venstrefløj for et rødere og grønnere Europa!

Tænk hvor meget vi kan udrette sammen i de næste fem år!

Lad os sammen gå fremad mod sejr!

Tusind tak for ordet!

Tænk hvor meget vi kan udrette sammen i de næste fem år!

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed