Det var med Nikolaj Villumsens ord en klar sejr for millioner af lønmodtagere i EU, da EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg den 7. september godkendte hans rapport om at begrænse brugen af bly og de skadelige diisocyanater.
Det næste skridt i processen er at få forhandlet en endelig aftale med EU-landenes regeringer hjem, noget der sker gennem de såkaldte trilogforhandlinger. Under forhandlingerne, der begynder i dag, er det Nikolaj Villumsen der som chef for EU-Parlamentets forhandlingsdelegation kommer til at sidde for bordenden.
Jeg ser frem til endeligt komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få sikret en god og gennemgribende aftale. Både bly og diisocyanater spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor er det også vigtigt at vi sikrer at dem der arbejde med dem, beskyttes ordenligt, så vi kan sikre en socialt retfærdig grøn omstilling, siger Nikolaj Villumsen
Han ser sagen både som en klar forbedring på helt konkrete punkter, men også som led i en større kamp:
Der er to sider af denne sag. Den ene er den konkrete sikring af millioner af lønmodtagere i EU mod farlige stoffer, den anden er at det er vigtigt skridt i kampen på at få reguleret de uhyggeligt mange skadelige stoffer der er derude. Forbløffende mange skadelige stoffer er stadigt helt uden EU-regulering, mens andre, som bly, er ældre end mig.
Bly: ikke ændret siden 1982
EU’s gældende grænseværdi for bly stammer fra 1982, og er med Nikolaj Villumsens ord håbløst forældet. Derfor er det også vigtigt at det nye forslag vil sænke den til under en fjerdedel af det nuværende niveau, ligesom et kernepunkt bliver at sikre regelmæssig eftersyn af grænseværdien.
Bly bruges blandt andet i forbindelse med den cirkulære genanvendelse af andre materialer og til batteriproduktion
Et af de punkter jeg ved vi kommer til at slås med EU-landene om, er at jeg har fået EU-Parlamentets opbakning til at kæmpe for at grænseværdien skal revideres igen om fem år. Dermed vil vi sikre at der ikke skal gå fire årtier – omkring et helt arbejdsliv – før end vi ser om den kan sænkes yderligere.
Farlige diisocyanater får EU-grænseværdi for første gang
De farlige diisocyanater, som mindst 4.2 millioner lønmodtagere i EU udsættes for hvert år, vil med direktivet for første gang blive mødt af en grænseværdi i hele EU. Hidtil har stofferne kun været reguleret i nogle af EU-landene.
Diisocyanater giver permanente skader på luftvejene, herunder astma, og findes i en lang sektorer; fra vindmøller og byggesektoren til autolakering og møbelproduktion.
Nikolaj Villumsen ligger vægt på at man ikke blot vil indføre en grænseværdi, men også, som med bly, sikre at den skal vurderes igen om 5 år, for at se om yderligere tiltag er nødvendige.
Når vi taler om diisocyanater er der tale om konkrete forbedringer for bogstavelig talt millioner af metalarbejdere, automekanikere, møbelsnedkere, byggearbejdere og mange andre lønmodtagere i hele EU. Det på høje tid at det kræves at arbejdsgiverne skal beskytte deres ansatte bedre mod stoffer vi ved er skadelige. Det vil sikre at mange færre hvert år bliver syge af at gå på arbejde – det tør jeg godt kalde en stor, europæisk, arbejdsmiljøsejr. Man kan undre sig over at det har skullet tage så lang tid at nå hertil, kommenterer Nikolaj Villumsen.
Yderligere forbedringer
I tillæg til de konkrete grænseværdier og kravet om periodisk revision, fik Nikolaj Villumsen også formået at skabe opbakning til en række krav om yderligere forbedringer i kampen mod farlige stoffer. Helt centralt står eksempelvis at der også skal ses på den såkaldte cocktail effekt – hvad der sker når man udsættes for forskellige skadelige kemikalier på samme tid – noget der længe har været efterspurgt.
Vi er ved at tage et vigtigt skridt i kampen for et bedre arbejdsmiljø i EU. Vi sætter nye standarder, sikrer at beskyttelsen skal følge med tiden og presser EU-systemet til ikke blot at se de farlige stoffer folk udsættes for som noget isoleret, men som en del af en større helhed. Det er arbejdsmiljølovgivning der vil redde liv og helbred, og som på sigt vil spare samfundet for milliarder, afslutter han.
Næste skridt
EU-Parlamentet, EU’s Ministerråd og EU-Kommissionen vil i de kommende måneder i en rækker forhandlingsrunder blive enige om en endelig kompromistekst. Denne tekst vil derefter blive formelt godkendt at Ministerrådet og EU-Parlamentet, hvorefter den nye lovgivning kan træde i kraft.