Nyhed EL og grønne organisationer:

EU-kommissionen svigter klimaet i genopretningsplanen

Både Enhedslisten og grønne NGO'er anklager EU for at svigte klimaet. Det sker efter EU-kommissionen i dag har fremlagt sit bud på et nyt flerårigt EU-budget og en genopretningsfond.

Foto: GUE/NGL
Tobias Clausen

EU-kommissionen har i dag fremlagt sit bud på et revideret flerårigt EU-budget for 2021-2027 og en genopretningsfond på astronomiske 750 milliarder euro. Planen skal forsøge at genrejse EU-landene økonomisk efter coronakrisen.

Men forslaget møder kritik fra både politikere og klimaorganisationer. Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, er skuffet over kommissionens forslag. Han mener forslaget svigter klimaet og frygter det vil føre til velfærds- og arbejdsmarkedsforringelser i EU-landene.

– Jeg er skuffet over forslaget fra EU-kommissionen. Forslaget svigter klimaet. Kommissionens flotte ord om grøn omstilling står ikke mål med forslaget om at lade EU’s budget stige markant uden at gennemføre den nødvendige grønne omprioritering. I stedet lægger Kommissionen op til et EU-budget, der ikke lever til Paris-aftalen, forklarer han.

Han peger samtidig på, at der med genopretningsfonden ikke bør medfølge krav om nedskæringer i velfærden.

– Det er fuldstændigt afgørende, at vi ikke begår fortidens fejl fra finanskrisen, hvor lønmodtagerne og velfærden blev sat til at betale regningen for krisen med forringelser. Derfor er det dybt bekymrende, at EU-kommissionen fastholder at EU skal kunne diktere velfærds- og arbejdsmarkedsforringelser til de lande, der skal modtage støtte fra genopretningsfonden. Jeg frygter, det vil føre til øget ulighed og utryghed for borgerne, forklarer Nikolaj Villumsen.

– Jeg mener, det er afgørende, at den økonomiske genopretning bliver grøn og socialt retfærdig. Der skal ikke gives penge til virksomheder, der ikke respekterer lokale overenskomster, gemmer sig i skattely eller nægter at bidrage til den grønne omstilling, afslutter han.

Grønne organisationer bakker op om kritik

Kritikken af de manglende klima-ambitioner i EU-Kommissionens forslag møder genklang hos de grønne organisationer. Climate Action Network Europe (CAN), der repræsenterer 1.500 grønne NGO’er og mere end 47 millioner borgere, kritiserer i en pressemeddelselse EU-Kommissionen for, at ville forsætte EU-støtten til fossile brændstoffer.

– EU-Kommissionen er mislykkedes med at gøre Green Deal til EU’s vej ud af corona-krisen. Ved at bruge skatteyderens penge på fossile brændstoffer anerkender Kommissionen slet ikke vigtigheden af beslutninger om langsigtede investeringer, som kan sikre klimaneutralitet, forklarer Markus Trilling fra Climate Action Network Europe.

– Manglen på et mere ambitiøst klimamål for EU-budgettet og den nye genopretningsfond risikerer at afspore klima- og miljømålene i Europa, forsætter han.

EU’s finansministre mødes den 9. juni for at diskutere forslaget.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed