Analyse

Retsstaten tabte, da EU-budgettet faldt på plads

Der jubles lige nu i EU over vedtagelsen af en mekanisme, der skal sikre, at EU-lande, der modtager EU-støtte, overholder grundlæggende retsstatsprincipper. Kigger man på indholdet af aftalen, står det imidlertid klart, at retsstatsmekanismen er både svag og ineffektiv. Samtidig er implementeringen af mekanismen udskudt i mindst et år.

EU-toppen fik heller ikke løst retsstatskrisen denne gang. Fra venstre: Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, Formand for Det Europæiske Råd Charles Michel, og Forbundskansler for det tyske EU-formandskab Angela Merkel (EU-Kommissionen, Foto: Etienne Ansotte)
Avatar
Christian Schmidt Jacobsen

Vedtagelsen af en mekanisme knyttet til EU’s budget, der skal sikre, at modtagere af EU-midler skal overholde grundlæggende retsstatsprincipper, hyldes allerede som en sejr for demokratiske værdier og retsstaten. Ungarns leder, Viktor Orbán, er taberen, påstås det. Aftalen redder Angela Merkels eftermæle , mener nogle. Det er et historisk skridt, synes Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen.

Der er da også gode elementer i aftalen. Men kigger man nærmere på indholdet og gransker aftaleteksten, så er der store ridser i lakken. Den såkaldte retsstatsmekanisme adresserer nemlig ikke de største udfordringer ved retsstatskrisen i EU. Samtidig har man udskudt muligheden for at bruge mekanismen i mindst et år.

EU´s økonomiske interesser skal være i fare, før mekanismen kan træde i kraft

Det positive ved aftalen er, at korruption og direkte svindel med EU-midler fremover vil blive gjort sværere.

Korruption er en stor udfordring i EU. Især i lande som Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Derfor kommer mekanismen sandsynligvis også til at have nogle konsekvenser for bl.a. Ungarns leder Viktor Orbán. Det er nemlig tidligere blevet afsløret, at Orbán har kanaliseret EU-midler ned i lommen på venner og politiske allierede.

Ungarn er et af de lande i EU, der modtager flest støttemidler sammenholdt med, hvor meget de betaler ind til EU-budgettet. Ungarn er samtidig øverst på OLAF´s (EU´s antisvindel-agentur) liste over lande, der svindler med EU-midler. 

Kort sagt er der brug for en forbedret indsats mod svindel. Her kan mekanismen spille en rolle, når den kommer i spil.

Men EU´s retsstatskrise handler ikke om korruption. I Lissabontraktatens Artikel 2 står der, at EU´s medlemslande er forpligtet til at sikre uafhængige domstole, overholdelse af demokratiske principper og beskyttelse af mindretal. Det er her Ungarn og Polen har opført sig uacceptabelt med fx politisering af domstole og uafhængige medier, samt angreb på LGBT+-personers rettigheder. Polen har endda indført såkaldte LGBT+-frie-zoner.

Derfor gør mekanismen heller ikke det, der var dens oprindelige formål. Den sikrer ikke centrale institutioners uafhængighed og beskyttelse af mindretal som forudsætning for, at guldregnen i form af EU-støtte kan finde sted.

Helt konkret har man med aftalen sikret, at brud på retsstatsprincipperne kun kan lede til tilbageholdelse af EU-midler, såfremt bruddet har konsekvenser for EU´s budgetter og økonomiske interesser. Det fremgår helt eksplicit af aftalen, at det ikke er det samme, som sanktionering ved brud på retsstatsprincipperne: “Den rene påvisning af, at et brud på retsstatsprincipperne har fundet sted, vil ikke være nok til at udløse mekanismen

I stedet for at stå fast endte EU´s ledere med at give efter for presset. Jovist har de sydeuropæiske lande brug for adgang til budgettet og genopretningsfonden midt i den økonomiske krise foranlediget af corona-pandemien. Det er bare sket på bekostning af en gylden mulighed for at give EU en lille flig af at være det værdifællesskab, som mange mener, det bør være.

Mekanismen kan ikke bruges endnu

Orbán har ligeledes sikret en indrømmelse fra de andre EU-lande, der gør, at mekanismens implementering udskydes.

Orbán har nemlig søgt om annullation af mekanismen hos EU-Domstolen. Det fremgår af konklusionerne fra topmødet d. 10.-11. december, at mekanismen ikke kan effektueres, før EU-Domstolen har taget stilling til eventuelle annullationssøgsmål. EU´s ledere har altså indgået det kompromis, at Orbán kan få prøvet, om mekanismen er lovlig med den gældende EU-ret.

Der er ikke en forventning om, at EU-Domstolen underkender mekanismen. Det er Orbán også bevidst om. Men det er kendt, at EU-Domstolen er langsom til at afsige sine domme. Det tager typisk et til halvandet år, før sager er behandlet færdigt. Nogle gange endnu længere.

Det giver Orbán tid til at genvinde det ungarske valg i 2022, før mekanismen kan bruges mod hans korrupte regime.

Desuden giver det yderligere tid til Polen og Ungarns angreb på demokrati, retsstat og rettigheder, der ikke kan rulles tilbage efterfølgende.

Det skyldes en anden indrømmelse Polen og Ungarn har fået. Retsstatsmekanismen kan nemlig ikke bruges bagudrettet. Det vil sige, at det kun er nye tiltag, der kan rejses for EU-Domstolen under henvisning til mekanismen. Konsekvenserne af det er, at vi ikke vil se et opgør med de LGBT+-frie-zoner i Polen, eller andre af de anti-demokratiske og menneskerettighedsfornedrende tiltag, der er gennemført i de to stater.

Eve Geddie, leder af Amnestys EU-kontor, er bekymret over udskydelsen af mekanismen: ”Den udsatte ikrafttræden af mekanismen er et tilbageslag. Den gør det muligt for myndighederne i Polen og Ungarn fortsat at udhule menneske- og frihedsrettigheder”. Eksempelvis meldte nyhedssiden EU Observer igår (16. dec.), at Ungarn har afskaffet homoseksuelle pars mulighed for at adoptere. Med aftalen kommer det ikke til at have konsekvenser for Ungarns modtagelse af EU-midler, selvom det er klart i strid med EU´s vedtagne værdigrundlag.

Aftalen møder kritik

Heinz Bierbaum, formand for Europæisk Venstreparti, raser også over aftalen: “The compromise reached between Angela Merkel, Viktor Orbán and Mateusz Morawiecki is aimed solely at protecting the financial interests of the EU, and at the same time protects Hungary and Poland from the sanctions mechanism for failing to respect the rule of law. This compromise is indulgent toward their populist and illiberal electoral agenda.

Bierbaum mener, at EU burde stå fast overfor de autoritære regimer: “What people want, and what we want from the European Union, is a step forward on these issues. Only a more democratic Europe and the full respect of the Rule of Law will protect workers, women and minorities, and effectively answer to the concrete demands of the people, marking a real and remarkable change from the past.

Politikkens journalist Henrik Kaufholz påpeger ligeledes, at det er uholdbart, at mekanismen kun kan aktiveres, hvis det har konsekvenser for EU´s økonomiske interesser. Han skriver : ”Polen kan således anbringe alle homoseksuelle i interneringslejre, og den kan også vedtage at straffe abort med livsvarigt fængsel. Bare regeringen i Warszawa ikke bruger EU-penge til det. På det punkt vil opfindsomheden nok vise sig stor.

EU havde chancen for at tage retsstaten seriøst. I stedet blev kortsigtede økonomiske interesser og Angela Merkels eftermæle prioriteret.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere