Stemningen var anspændt og der var usikkerhed om hvordan det hele ville ende, da EU-Parlamentets miljøudvalg torsdag den 15. juni stemte om den omdiskuterede naturgenopretningslov. Afstemningen begyndte dog godt, for med stemmerne 44-44 faldt højrefløjens forsøg på helt at afvise forslaget til jorden.

Jeg havde ærlig talt lyst til at råbe af glæde da højrefløjens første forslag faldt, men var samtidigt deprimeret over, hvor tæt afstemningen var. For hvordan kan man gamble med vores natur på denne måde? lyder det fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der som en af kun to danskere tog del i afstemningen. Han fortsætter:

Når man ser på de forskellige forslag er det også helt klart at det for den konservative gruppe slet ikke handler om naturgenopretning eller om at få en god lovgivning igennem. Nej det satser åbenlyst på at misbruge det her vigtige område til at valgkampsstunt. Det synes jeg er helt forkert.

Endelig afstemning udskydes

En lang række af de efterfølgende afstemninger endte ligeledes med et resultat på 44-44, hvilket betød at en lang række af de ellers allerede indgåede kompromisforslag, ikke kunne vedtages. Derfor var EU-parlamentarikerne nødt til at stemme sig gennem de omkring 2500 forskellige ændringsforslag, og alene stemmelisterne der angiver hvad der skal stemmes, var ca. 250 sider lange.

På grund af de mange afstemninger nåede man ikke gennem alle afstemningerne og der mangler stadigvæk at blive stemt om ca. 15% af ændringsforslagene. Miljøudvalget skal stemme om de resterende punkter den 27. juni.

Jeg håber at nogle af mine kollegaer i mellemtiden vil have haft tid til bedre at lytte til argumenterne, og at de derfor beslutter sig for at støtte op om, at vi får en naturgenopretningslov i EU, og helst en vi kan være lidt stolte af. Forhåbentlig formår både miljøorganisationer og progressive virksomheder også at få talt mere med dem, udtaler Nikolaj Villumsen.

Gode og dårlige nyheder for naturen

Den del af naturgenopretningsloven der allerede er stemt om, indeholder både gode og dårlige nyheder for naturen. Nikolaj Villumsen begynder med de gode nyheder.

På den positive side, er der blevet flertale for ændringsforslag der forbedrer teksten når det gælder ting som genopretning af floder, økosystemer i havet og bier og andre bestøvere. Det er alle vigtige punkter, hvor højrefløjen heldigvis ikke har kunnet samle sit sorte flertal.

Der er dog også en stor portion dårligt nyt for naturen, hvor højrefløjen enten fik deres ændringsforslag igennem, eller fik afvist andres forbedringer:

Det skriger jo til himlen at det overordnede mål med lovgivningen er blevet halveret, så det kun er 10% – hvor teksten hidtil sagde 20% – af land og vand der skal dækkes af genopretningstiltage i 2030. Og samtidigt har højrefløjen fået held til helt at fjerne målsætningen for 2050. Det er som om de ikke vil indse, hvad der er på spil, siger Nikolaj Villumsen, og fortsætter:

Jeg synes også det er tæt på katastrofalt at stort set alle tiltag om genfugtning af tørveområder og om skoves økosystemer er blevet fjernet.

Retter skytset mod danskere

Nikolaj Villumsen er chokeret over at danske EU-parlamentarikere har bidraget så meget til forsøgene på at sænke naturbeskyttelsesloven, både når det gælder forsøget på at afvise loven og når talen falder på højrefløjens udvandinger af teksten.

Hvem havde troet at danske EU-politikere i ramme alvor ville bidrage til at stemme SÅ meget imod naturen, og endda deltage i forsøget på at vælte det hele. Det er jo en stemme imod os allesammen, herunder både landbrug og fiskeri. Det er ganske enkelt uansvarligt og, for at nu at sige det på godt dansk, hul i hovedet, siger Nikolaj Villumsen, og fortsætter:

 Hvis eksempelvis Venstre eksempelvis havde fået blot ét mandat mindre ved sidste EU-valg, ville vi sandsynligvis have haft et langt grønne forslag at stemme om. Det håber jeg vælgerne tænker over.

 Hvad sker der nu?

Hvad der hernæst sker med EU’s naturgenopretningslov afhænger helt af afstemningen den 27. juni.

1. Hvis der er flertal i miljøudvalget for at vedtage loven, med ændringsforslagene, sendes den videre til afstemning i hele EU-Parlamentet. Her vil der blive fremsat ændringsforslag for at søge at rette op på de mest graverende problemer.

2. Hvis der derimod ikke kan skabes flertal den 27. juni, kan udvalget ikke vedtage sin holdning, og i stedet vil hele Parlamentet bliver bedt om at stemme om et forslag om at afvise EU-Kommissionens forslag. Her kan der dog stadigt stilles ændringsforslag, og det vil være muligt at et samlet parlament vedtager en version af loven.

3. Hvis det samlede EU-Parlamentet derimod vedtager forslaget om afvisning, vil EU-Kommissionen få besked om at forslaget ikke kan vedtages, og dermed må det trækkes tilbage. Det vil betyde at der slet ikke kommer en naturgenopretninglov for EU.