Sandra Pereira, Partido Comunista Português, Portugal

Hvad er din holdning til et EU-direktiv om mindsteløn generelt?

Vi mener, at mindsteløn er afgørende for fastsættelse af lønninger som helhed og på denne måde bidrager til at tackle og udrydde fattigdom. Kernen er, at løn er og skal være et nationalt spørgsmål og kompetence. I mit land – Portugal, fastsættes den af det nationale parlament i respekt for arbejdernes kamp for deres rettigheder. Hvert land skal kunne tage udgangspunkt i sin egen politiske, sociale og økonomiske virkelighed.

Det faktum, at EU’s politik på det sociale område og indenfor arbejdsmarkedsspørgsmål har en tendens til at skabe minimumstandarder, der presser stærkere og mere progressive lande – det er efter min mening EU’s historiske aftryk i hvert fald i Portugal, giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til spørgsmålet om en mindsteløn i hvert land.

Den lovbestemte mindsteløn i Portugal er ret utilstrækkelig i forhold til at sikre arbejdstageres livskvalitet. Ikke desto mindre er mindstelønnnen højere end de referenceindikatorer, der angives på EU-niveau. Så vores bekymring på baggrund af vores erfaringer er, at EU’s minimumsstandarder vil bidrage til at sænke niveauet i Portugal. I hvert fald vil det ikke bidrage til at hæve lønnen til det niveau, der vil give arbejdstagerne et retfærdigt lønniveau – som mit parti, PCP og den største faglige sammenslutning i CGTP-IN presser meget på for at opnå.

Hvad håbede du på i forslaget fra Kommissionen?

Vores største bekymringer er på den ene side, at EU blander sig i spørgsmål, der hører under medlemsstaternes kompetence, og på den anden side, at forslaget vil fremlægge en minimumsstandardramme med de risici, som jeg har forklaret i det forrige svar.

Hvad er din holdning til forslaget fra Kommissionen?

Indholdet er bedre end et forslag, der fastlægger minimumsstandarder. Det ser ud til, at medlemsstaterne vil få et råderum til selv at fastsætte niveauet for en mindsteløn – i betragtning af, at løn er og fortsat skal være noget, som medlemsstaterne selv står for.

Ikke desto mindre er de kriterier, som Kommissionen har fremlagt for, hvordan løn skal defineres, bekymrende. De fratager medlemsstaterne mulighed for at selv at fastlægge sine egne kriterier, fordi EU’s kriterier er på linje med kapitalistiske hensyn eller begrænser enhver stigning.

Løn skal ikke handle om produktivitet målt i BNP alene. Produktivitet handler om langt mere end BNP. Så hvis mindstelønnen fastsættes på baggrund af produktivitet målt i BNP, så skaber du et uretfærdigt system. Vi kæmper for, at mindstelønnen skal fastlægges ud fra leveomkostninger og arbejdstageres rettigheder og behov, og vi mener, at medlemsstaternes suverænitet i forhold til fastlæggelse af løn skal respekteres.

Hvis du går ind for mindsteløn, forstår du så den danske holdning, og hvordan forslaget kan skade kollektive forhandlinger og svække den danske fagbevægelse?

Den danske model med centrale kollektive forhandlinger og en høj overenskomstdækning er på nogle områder ret forskellig fra den portugisiske. Vores erfaring med EU’s politik viser, at på trods af al propagandaen om sociale modeller og den sociale søjle osv., er EU baseret på nyliberale principper. Det fremmer deregulering af arbejdstagerrettigheder, presser lønninger og medfører en total liberalisering af den offentlige sektor. Det betyder i et portugisisk perspektiv, at EU-regulering underminerer arbejdstagernes historiske resultater. Og hvis EU pålægger medlemsstaterne for mange kriterier, vil det blive brugt mod kollektive forhandlinger og til fordel for storkapitalen. Selv om jeg kommer fra en helt anden baggrund end den danske, kan jeg godt forstå vores danske venners position og bekymringer. Og vi er solidariske med dem.

Leila Chaibi, La France Insoumise, Frankrig

Hvad er din holdning til et EU-direktiv om mindsteløn generelt?

Den franske insoumise-delegation går ind for et direktiv for mindsteløn med det langsigtede mål om økonomisk og social konvergens og dermed en harmoniseret stigning i løn. Vi har foreslået, at der indføres en mindsteløn i hvert europæisk land på 75 procent af medianlønnen med en mekanisme til ensretning mellem lande mod en anstændig europæisk mindsteløn.

Hvad håbede du på i forslaget fra Kommissionen?

Mens 87 millioner europæere allerede levede under fattigdomsgrænsen før Covid-19-krisen, vil mange millioner flere også ende i prekariatet på grund af pandemien. I stedet for at finde løsninger på denne krise, er EU ansvarlig for social dumping, der ødelægger kontinentet og ansporer til udbredt konkurrence mellem arbejdere. Derfor er det nødvendigt og presserende at træffe foranstaltninger for at forhindre en dramatisk stigning i fattigdom, og ​​en europæisk ramme for mindsteløn er et skridt i den rigtige retning.

Hvad er din holdning til forslaget fra Kommissionen?

Europa-Kommissionen er gået efter et absolut minimum for en europæisk mindsteløn.

Dens største svaghed ligger i, at Kommissionen ikke sætter et kvantificerbart, ambitiøst og bindende mål for en gældende mindsteløn. 17 ud af de 21 medlemsstater, der allerede har en mindsteløn, har en mindsteløn, der er under fattigdomsgrænsen. Derfor er kriterierne ganske enkelt ikke gode nok.

Den franske insoumise-delegation er også stærkt kritisk overfor Europa-Kommissionens forslag om at legalisere visse diskriminerende fremgangsmåder, såsom mindsteløn, der er differentieret efter alder, for bedre at kunne “regulere” dem. En sådan logik er absurd; den eneste måde at bekæmpe uligheder mellem arbejdstagere på er helt at forbyde ulighed.

Selv om det er beskedent, glæder vi også alligevel over inkluderingen af en klausul, der sikrer mod tilbagerulning samt påmindelsen om at tage hensyn til leveomkostningerne og udviklingen i dem i forhold til fastsættelse af mindstelønnen.

Hvis du går ind for mindsteløn, forstår du så den danske holdning, og hvordan forslaget kan skade kollektive forhandlinger og svække fagforeningerne i Danmark?

Efter mange år med asocial EU-politik og EU-domstolsafgørelser (Rüffert, Laval, Viking) kan den danske delegation – og ingen venstreorienterede for den sags skyld, bebrejdes en dyb mistillid til, hvad EU har at tilbyde på det sociale område. Den franske insoumise-delegation har også en meget kritisk holdning. Vi er ikke tilfredse med forslaget, som det er i øjeblikket, og vi vil kræve en række markante forbedringer. Når det er sagt, indeholder forslaget kun minimale krav til lande med en høj overenskomstdækning. Forslaget er primært rettet mod lande, hvor nyliberalismen har gjort mest skade. Fagforeninger i mere privilegerede lande som i Norden, Frankrig og Tyskland kan også drage fordel af, at forslaget vil mindske social dumping i de lande, hvor fagforeninger næsten ikke eksisterer, og lønningerne holdes kunstigt lave.

María Eugenia Rodríguez Palop, Podemos, Spanien

Hvad er din holdning til et EU-direktiv om mindsteløn generelt?

I løbet af de seneste år har vi været vidne til et dramatisk fald i lønningerne og en stigning i udbredelsen af ​​working poor, og det betyder, at mindstelønnen i de fleste EU-lande ikke er på et rimeligt niveau. I Spanien – i krisen efter 2008, led arbejdstagerne  under en generel udhuling af lønningerne, og på trods af den nuværende regerings forsøg på at hæve mindstelønnen (Den er blevet hævet med 27 procent fra 858,55 til 1.108,30 euro om måneden i løbet af de seneste to år), er den spanske mindsteløn er stadig under den grænse, der er angivet af Kaitz-indekset.

Alligevel er alle forsøg på at hæve mindstelønnen blevet mødt med hård modstand fra arbejdsgiverorganisationer og højrefløjspartier. De har brugt den daværende EU-Kommissions anbefalinger i EU’s landespecifikke anbefalinger til Spanien som rygstød til at udhule lønnen.  Vi ønsker, at et socialt Europa bliver til mere end et slogan og for at realisere den sociale søjle, har EU brug for et fælles redskab til at garantere sociale rettigheder og sørge for en lønkonvergens opad. Vi bifalder derfor et direktiv om mindsteløn fra EU, hvis den bidrager til at sikre en retfærdig mindsteløn og en opadgående lønkonvergens.

Hvad håbede du på i forslaget fra Kommissionen?

Det, vi ønskede, og som vi stadig kræver, er en reel gennemførelse af princip seks i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Et forslag, der anerkender arbejdstagernes ret til rimelige lønninger, og som sikrer, at enhver arbejdstager tjener en løn, der giver mulighed for en anstændig levestandard. I lande som Spanien, hvor der er en lovbestemt mindsteløn, betyder det, at mindstelønnen skal være over 60 procent af medianlønnen.

I Spanien vil den grænse medføre en stigning i arbejdstagernes lønninger. Men for at sikre en retfærdig løn har vi også brug for bindene minimumskrav til at til at støtte op om kollektive forhandlinger. Det har vist sig at være den bedste måde at kalibrere magtforholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og dermed sikre retfærdige løn- og arbejdsvilkår. Derfor forventede vi, at EU-Kommissionens forslag også ville indeholde værktøjer til at modvirke det konstante fald i overenskomstdækningen. Det er det fald, der efter min mening er den primære årsag til, at lønnen er så lav i Spanien.

Hvad er din holdning til forslaget fra Kommissionen?

Jeg ser forslaget som et skridt fremad for retfærdige lønninger i EU. Misforstå mig ikke: Jeg siger ikke, at det vil garantere rimelige lønninger. Forslaget mangler mere præcise og bindende kriterier for at kunne fastsætte en passende minimumsløn samt konkrete værktøjer til fremme af kollektive forhandlinger. Ikke desto mindre giver det os mulighed for at bevæge os væk fra de ideer om udhuling af lønnen, der har været dominerende i Kommissionen.

I stedet sigter forslaget mod inden for EU’s rammer at anerkende behovet for at bevare og fremme en retfærdig mindsteløn og stærke kollektive forhandlinger. Europæiske arbejdstagere – særligt de spanske, har lidt under det nyliberale fokus på lønninger og behovet for at fastfryse dem for at øge konkurrenceevnen. Vi bifalder således et forslag, der kan bidrage til den politiske debat. Fair lønninger er måske ikke en garanti, men jeg mener, at Kommissionens forslag placerer os i en bedre position til at kunne kæmpe for det.

Hvis du går ind for mindsteløn, forstår du så den danske holdning, og hvordan forslaget kan skade kollektive forhandlinger og svække fagforeningerne i Danmark?

Danmark og de nordiske arbejdsmarkedsmodeller viser, hvordan kollektive forhandlinger er det bedste redskab til at sikre rimelige lønninger og arbejdsvilkår. Derfor er der ikke behov for en lovbestemt mindsteløn. Enhver juridisk ramme fra EU skal bevare denne model med overholdelse af arbejdsmarkedets parters autonomi, og det er vigtigt, at vi alle (og ikke kun de nordiske fagforeninger) forbliver opmærksomme på at sikre det. Vi kræver fair løn og opadgående lønkonvergens i EU, og det betyder, at vi er imod ethvert forsøg på at udhule kollektive forhandlinger.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder blev imidlertid lanceret for tre år siden, og vi har ikke set en reel ændring siden da. Vi har brug for bindende instrumenter til at tvinge disse forandringer igennem på kort sigt, og det betyder en juridisk ramme. Vi tror ikke, at en anbefaling ville være nok, hvis vi vil tvinge medlemsstater og arbejdsgivere til at vedtage foranstaltninger, som modarbejdes i de fleste lande.

Özlem Demirel, Die Linke, Tyskland

Hvad er din holdning til et EU-direktiv om mindsteløn generelt?

I hele Europa i de sidste 20 år er lavlønssektoren steget. Herunder i Tyskland. Den neoliberale dagsorden i EU og i medlemslandene underminerede arbejdstagernes rettigheder og jobsikkerhed. Sammen med mit parti opfordrede jeg meget tidligt til en lovbestemt mindsteløn som en absolut mindsteløn – i Tyskland og en EU-dækkende ramme.

Der er nu en lovbestemt mindsteløn i Tyskland. Mens dele af fagforeningstoppen længe var skeptiske over for et sådant initiativ, stabiliserede mindstelønnen lønudviklingen og havde endda en positiv indvirkning på alle lønninger. I de kollektive aftaler fastsættes der selvfølgelig altid en løn, der er højere end mindstelønnen. Det er derfor, der er en

Et centralt problem i Tyskland er imidlertid, at mindstelønnen blev sat alt for lavt, da den blev indført. Vi har siden indførelsen haft en mindstelønskommission (der blandt andet består af arbejdsgivere og fagforeninger), som står for blandt andet stigninger i mindstelønnen, og som i princippet orienterer sig i retning af overenskomsterne. Problemet er, at det ikke er tilfredsstillende. fordi lønnen var sat for lavt fra begyndelsen. Derfor har vi også en debat om et krav om, at mindstelønnen i det mindste skal beskytte mod fattigdom og derfor må være på over 60 procent af medianlønnen. Den skal også kunne række til pension efter et helt liv med fuldtidsjob. Debatten føres af fagbevægelsen og Die Linke, som ønsker en mindsteløn på 12 til 13 euro.

Hvad håbede du på i forslaget fra Kommissionen?

Hvis de kollektive forhandlingssystemer er udbredte, overenskomstsdækningen er høj, og arbejdsstyrken er velorganiseret i fagforeninger, har en lovbestemt mindsteløn en tendens til at være sekundær. Men virkeligheden i EU-landene er, at i mere end halvdelen af ​​medlemslandene er kun hver anden arbejdstager omfattet af en overenskomst, og kun syv lande har en overenskomstdækning på over 80 procent. Så den lovbestemte mindsteløn er et vigtigt instrument, men det er ikke det eneste, og det kan ikke erstatte en stærk fagbevægelse og gode overenskomster.

Det er indlysende, at Kommissionen er tvunget til at reagere på kampene og udfordringerne i langt størstedelen af ​​EU-landene med en lovbestemt mindsteløn. Næsten overalt er der krav om højere lønninger og næsten overalt rækker mindstelønnen ikke til at beskytte mod den officielle fattigdomsgrænse. Det kræver 60 procent af medianlønnnen og 50 procent af den gennemsnitlige løn i de respektive medlemsstater. Det var og er også et centralt krav fra europæiske fagbevægelse ETUC. Du skal vide, at vi har 20 millioner mennesker i EU, der er fattige på trods af, at de er i arbejde.

Det er også klart, at med en så klart defineret laveste lønniveau og rammedirektiv ville EU-Kommissionen også blive bundet fremover, så den i eksempelvis det europæiske semester vil kunne lægge pres på medlemslande, der angriber kollektive aftaler eller sænker den lovbestemte mindsteløn.

Hvad er din holdning til forslaget fra Kommissionen?

Dette udkast vil ikke sikre eller garantere rimelige lønninger. Det er altid et centralt spørgsmål om klassekamp. Arbejdsgiverne modsatte sig klart og enstemmigt vidtgående foranstaltninger, mens der desværre var uenighed mellem fagforeningerne i den europæiske fagbevægelse.

Vi ved fra arbejderbevægelsens historie over hele verden, at løn- og arbejdsvilkår ikke kommer som gaver. Den afgørende faktor i bekæmpelsen af lønninger under fattigdomsgrænsen er, hvor høj den nedre løngrænse er sat i et EU-land. Der skal være klare kriterier, som ikke kan underbydes af nogen medlemslande. Og det er netop her, hvor forslaget fra EU-Kommissionen fejler. Selvom forslaget indeholder fornuftige ting, er det også meget vagt. EU-Kommissionen burde have fastlagt nogle helt klare og entydige kriterier for at lægge en bund på mindstelønnen. Den del af forslaget, der handler om at styrke kollektive forhandlinger hilser jeg velkommen. De skandinaviske fagbevægelsers skepsis overfor for et EU-initiativ er ikke ubegrundet.

EU har klart bidraget negativt til lønudviklingen i Europa med sin dereguleringspolitik. Konkurrencen på det indre marked i begyndelsen af nullerne pressede lønningerne massivt ned. Der har været et fald i dækningen af overenskomster i mange medlemsstater. Kampen om gode arbejdsforhold blev vanskeligere og mindstelønnen forblev for lav. I det her forslag mangler der også klare kriterier for handling i medlemsstaterne. Et af målene kunne være at bekæmpe union busting. Retten til at organisere sig er blevet undermineret af EU.

Hvis du går ind for mindsteløn, forstår du så den danske holdning, og hvordan forslaget kan skade kollektive forhandlinger og svække fagforeningerne i Danmark?

Jeg forstår godt de skandinaviske fagbevægelsers skepsis på baggrund af sager som Laval-sagen og Viking-sagen. Det er også altid hensigtsmæssigt at være skeptisk overfor EU-Kommissionen, men her er der en mulighed for at opnå forbedringer for og være solidarisk med 20 millioner arbejdstagere. Jeg kan ikke se, hvordan de skandinaviske lande kan blive påvirket negativt af forslaget om EU-mindsteløn. Når alt kommer til alt, lykkedes det også ETUC med et flertal at få indført kravet om, at ingen medlemsstater skal tvinges til at indføre en lovbestemt mindsteløn. Med hensyn til Danmark kan jeg lykønske jer med, at I stadig har en ret høj overenskomstdækning, selvom den overenskomstaftalte mindsteløn i modsætning til i Sverige ikke altid er meget højere end den officielle fattigdomsgrænse (60 procent af median-lønnen)

Mine danske kolleger kan ikke bare overføre den danske model til Polen, ligesom jeg heller ikke kan overføre den tyske model til andre. Lad os ikke glemme, at det stærkeste våben er solidaritet og herunder international solidaritet. Ikke mindst når det indre marked med udstationeringer og meget andet også tvinger os til at stille fælles krav på EU-niveau. Derfor kræver vi også at få indført en social protokol i EU-traktaten. Det frie marked, som EU-domstolen bevogter, skal i det mindste underlægges sociale rettigheder.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, Danmark

Hvad er din holdning til et EU-direktiv om mindsteløn generelt?

Min klare holdning er, at EU slet ikke skal blande sig i fastsættelsen af løn. Når vi i Enhedslisten står vagt om den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår uden politisk indblanding, handler det ikke kun om, at det er en fin tradition. Det handler om, at forhandlinger og overenskomstaftaler er det bedste værktøj til at sikre ordentligt løn- og arbejdsvilkår. En lovbestemt EU-mindsteløn vil trække tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel og risikerer at stække fagbevægelsens styrke.

Jeg synes også, at det er fortvivlende, at lønnen er så lav i de andre lande. Udbredelsen af working poor og alt for lav løn rundt om i Europa, skyldes i høj grad EU og den politik, som EU har ført gennem mange år med angreb på fagbevægelsen og krav om sænkelse af mindstelønnen i de kriseramte lande. Den frie bevægelighed har aldrig været tænkt som værende til arbejdstagernes fordel. Den har altid været med arbejdsgivernes interesser for øje. Den enorme skade bør og skal EU rette op på, men det kan ikke gøres via et EU-direktiv om mindsteløn, der blot giver EU endnu mere magt over arbejdsmarkedspolitikken.

Hvad håbede du på i forslaget fra Kommissionen?

Jeg håbede, at EU-Kommissionen ville indse, at den slet ikke har kompetence til at blande sig i lønforhold i medlemslandene og droppet at fremlægge et direktiv. Men sådan gik det ikke. EU-kommissionen har fremlagt et direktiv, som det arbejdet på at få vedtaget i en flertalsafgørelse så Danmark og Sverige ikke kan nedlægge veto. Tidligere har EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit gang på gang lovet at den nordiske arbejdsmarkedsmodel ville blive beskyttet. Det løfte løber EU-kommissionen fra i sit forslag fordi alle lande er omfattet. Dermed risikerer Danmark at kunne blive slæbt for EU-domstolen og tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn i klokkeklar strid med vores 120 år gamle arbejdsmarkedsmodel.

Hvad er din holdning til forslaget fra Kommissionen?

Direktivet hjælper reelt ikke rigtigt nogen. Det har ingen bindende krav til de lande, som allerede har en lovbestemt mindsteløn og samtidig har det ingen reel undtagelse for lande med høj faglig organisering, som Danmark og Sverige. Vi har allerede set hvordan formanden for Krifa har været ude og hilse direktivforslaget velkommen fordi han håber det kan blive en murbrækker for at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Så vi kan være sikker på at skulle direktivet blive vedtaget så vil de gule fagforeninger straks trække Danmark for EU-domstolen og den har tidligere afsagt domme, som har svækket fagbevægelsen.

Når nu du er imod en mindsteløn, forstår du så holdningen fra andre lande, som rigtig gerne vil have  et EU-direktiv om mindsteløn?

Der er ingen tvivl om, at lønnen er for alt for lav i alt for mange EU-lande. Og vi skal kæmpe en fælles kamp for at hæve lønningerne og stoppe working poor. I stedet for at lade EU få indflydelse på vores lønninger så burde vi målrettet tage konkrete initiativer til at styrke den faglige organisering i EU-landene. Vi har konkret brug for en ændring af udbudsdirektivet så fuskerselskaber kan forhindres i at byde på offentlige opgaver, for en social protokol så faglige rettigheder sættes over virksomhedernes på det indre marked, og for et stop for EU-støtte til virksomheder der ikke respekterer gældende overenskomst. Det vil gøre en afgørende forskel for at styrke fagbevægelsen og hæve lønningerne. Giver vi først EU lov at bestemme over vores lønninger så vil vi fremover risikere at den magt vil blive brugt til at kræve lønnedgang eller løntilbageholdenhed. Derfor kan direktivforslaget ramme ikke alene den nordiske, men også den europæiske fagbevægelse hårdt.