Den faglige konflikt i Sverige mod det bilfirmaet Tesla har bredt sig hurtigt. Fra at være en konflikt mellem flere svenske fagforbund og den amerikanske gigant blev den faglige kamp udvidet med sympatikonflikter i først Danmark, derefter Norge og så Finland. Eller med andre ord, konflikten rammer nu ikke blot Sverige, men også alle nabolandene.
På trods af stærke fagforeninger er det trods alt ikke hver dag man ser en faglig kamp brede sig fra ét nordisk land til et andet. Endnu sjældnere er det at man ser så hurtig en spredning fra et til hele fire nordiske lande. Ikke mindst derfor er det værd at se på hvorfor det er sket, og hvorfor så mange ser på konflikten som en faglig kamp der ganske enkelt må vindes.
Det hele bunder i at bilfirmaet Tesla, der ejes af den hovedrige og excentriske forretningsmand Elon Musk, i Sverige har nægtet at forhandle kollektiv overenskomst med fagbevægelsen. Det på trods af at det i Sverige, ligesom i Danmark, er spillets regler at der er stærke fagforeninger og kollektive forhandlinger. Netop de kollektive forhandlinger er noget den oprindeligt sydafrikanske forretningsmand Musk er erklæret modstander af. Det er på grund af den modstand at det store firma nu er ramt af konflikt og sympatikonflikter i flere lande.
Man kan undre sig over, hvorfor Elon Musk besluttede sig for at etablere sig i et land hvor han ved der er stærk faglig organisering og hvor det er kutyme at have overenskomst. Det betyder at den hovedrige bilfabrikschef er gået ind i et land hvor det er normen, uden planer om at følge de gængse spilleregler. Dermed udfordrer han den nordiske måde at gøre tingene på, og prøver at gennemtvinge en amerikansk forretningsmodel, hvor den enkelte arbejders rettigheder ofte er ringe, og hvor der ofte intet effektivt værn er mod chefens luner.
Dermed udfordrer han den nordiske måde at gøre tingene på, og prøver at gennemtvinge en amerikansk forretningsmodel
Konfliktens vigtighed skal ikke mindst findes her, for hvis Musk og Tesla får held til at ignorere det svenske system, på trods af at de kendte spillereglerne fra begyndelsen, så vil andre søge at følge efter. Sker det, er det farligt, for man skal huske at der også mange steder i både Europa og USA sidder andre virksomhedsejere der ønsker at omgå faglig organisering og kollektive forhandlinger – fordi de ved hvor stærkt et våben det er.
Samtidigt kan konflikten også ses som en optakt til yderligere kamp, for Tesla vil også have en kæmpe fabrik i Tyskland, et andet land med stærk tradition for faglig organisering blandt arbejderne i bilindustrien. Hvis Musk knækker den svenske fagforening, vil det stille ham stærkere i en kommende kamp med den tyske fagbevægelse. Tvinges han derimod til at acceptere hvordan tingene er i Sverige, vil det gøre det lettere at sikre at han også i Tyskland er nødt til at spille efter reglerne, hvor meget han end måtte være imod.
man skal huske at der også mange steder i både Europa og USA sidder andre virksomhedsejere der ønsker at omgå faglig organisering og kollektive forhandlinger
Det er i den sammenhæng værd at huske på, at Teslas indtog i Norden, langt fra er første gang man har set en stor international virksomhed etablere sig, og tro at man kunne undgå overenskomst. Tænk blot på flyselskabet Ryanair, der tegnede overenskomst da de vendte tilbage til Danmark, for slet ikke at nævne dengang fastfoodkæden McDonald’s. Begge måtte erkende, at måden man driver seriøs forretning på i norden, er ved at følge spillets regler. Regler der indebærer at man respekterer de ansattes ret til fagforening og kollektiv overenskomst. Derfor har de også i dag overenskomster.
Kampen mod Tesla i Sverige er langt større end ”blot” en svensk kamp, og det er i høj grad en ideologiske kamp, ikke kun for fagforeningerne med i høj grad også for Elon Musk. Når vi ser på konflikten skal vi huske på at rigmandens bilfirma gik ind på et marked hvor han kendte spillereglerne – og derefter erklærede at han skam ikke havde til hensigt at følge dem. Med udgangspunkt i hans narcissistisk-hyperkapitalistiske verdenssyn er han overbevist om, at størrelsen på hans pengepung bør sikre ham sejren. Ja at han nærmest har ret til at ignorere fagforeningerne. Det eneste acceptable resultat er at stærk faglig solidaritet ender med at vise ham, at sådan spiller vi ikke, hverken i Norden eller i Europa.
Med udgangspunkt i hans narcissistisk-hyperkapitalistiske verdenssyn er han overbevist om, at størrelsen på hans pengepung bør sikre ham sejren. Ja at han nærmest har ret til at ignorere fagforeningerne.
Indlægget er oprindeligt bragt på Altinget, og kan findes der via dette link.
