De seneste par år har ikke været gode for tiltroen til EU-Parlamentet. Først var der QatarGate-skandalen, hvor en række politikere blev beskyldt for at have modtaget deciderede bestikkelser fra en rig Golfstat for at påvirke EU’s politik.

Dernæst begyndte dette år med beskyldninger om at en lettisk EU-parlamentariker har arbejdet direkte for Ruslands efterretningstjeneste. Som for at føje spot til skade var der endda tale om en politiker der har siddet i EU-Parlamentet siden 2004. Frem til Ruslands 2022 invasion af Ukraine, endda som medlem af gruppen de Grønne/EFA. En af EU-Parlamentets næstformænd, og tidligere gruppekollega til den spionage-mistænkte lette, Finske Heidi Hautala, sagde efterfølgende at det slet ikke undrede hende, at vedkommende mistænkes for spionage. Hautala har blandt andet omtalt nogle af den skandaleramte politikers tidligere rejser som mistænkelige og forargelige. Rejser der inkluderer Krimhalvøen, efter Putins besættelse af den.

Finske Heidi Hautala, sagde efterfølgende at det slet ikke undrede hende, at vedkommende mistænkes for spionage

At tro at de politikere der er blevet åbenlyst impliceret i først QatarGate-sagen. og senere det der nu omtale som RussiaGate spionsagen, er de eneste brodne kar i EU-Parlamentet ville nok være mere end almindeligt naivt. Ikke mindst når man tænker på, at der også har været historier med EU-politikere der tog på rejser betalt af ikke-EU lande, og derefter glemte at oplyse om det, selv når det kunne have indflydelse på den politik der arbejder med. Hvis det ikke er nok, er der historien om en af de konservative EU-politikere, der arbejdede med udenrigspolitik, men som samtidig tjente 93.000 euro om året som konsulent for de Forenede Arabiske Emirater angående netop udenrigspolitik.

Ikke mindst derfor har flere af EU-Parlamentets progressive kræfter da også længe stillet konkrete forslag til, hvordan vores interne regler kan (og bør) strammes, så alt ikke fortsætter ufortrødent. Forslag der desværre ofte mødes af overraskende modstand, ikke mindst fra den borgerlige fløj i Bruxelles. Derfor er der desværre heller ikke kommet den række af reformer der burde, hvilket betyder at vi andre må fortsætte med at kæmpe og at vi nok ikke skal regne med, at vi har set den sidste skandale.

Forslag der desværre ofte mødes af overraskende modstand, ikke mindst fra den borgerlige fløj i Bruxelles.

Da EU-Parlamentet i begyndelsen af februar stemte en resolution igennem om Russiagate: beskyldninger om russisk indblanding i Den Europæiske Unions demokratiske processer, benyttede Venstrefløjsgruppen, hvor Enhedslisten jo sidder, muligheden for endnu engang at fremhæve flere helt åbenlyse ændringer der bør ske af EU-Parlamentets regler. Tre af de vigtigste var:

1. At der indføres strengere regler for udenlandsrejser for EU-Parlamentarikere og deres assistenter, når disse rejser er betalt af en fremmed magter eller udenlandske entiteter (ændringsforslag 17).

2. At det skal forbydes at EU-Parlamentarikere modtager rejser betalt af fremmede magter eller entiteter uden for EU (ændringsforslag 18).

3. At der er behov for fortsatte reformer af EU-Parlamentets regler og nul-tolerance for korruption (ændringsforslag 22).

Der er tre forslag man skulle tro at alle danske EU-politikere burde kunne bakke op om. Desværre er det dog langt fra hvad der skete, og at to af forslagene kom igennem, skyldes bestemt ikke det borgerlige EU-Danmark. Som man kan se af vores lille oversigt over, hvordan de danske partier i EU stemte om sagen, tegner der sig et ret klart mønster:

Det er anledningen til at vi nu spørger: hvorfor er så store dele af det borgerlige EU-Danmark så meget i mod mere effektive regler?

Kan de virkeligt passe at alle de disse borgerlige EU-politikere mener, at der eksempelvis ikke skal strengere regler – eller forbud – mod at udenlandske magter betaler for at EU-parlamentarikere rejser ud og besøger dem og deres diktaturer?

Den endelige resolution blev i øvrigt støttet af alle tilstedeværende danske EU-Parlamentarikere på nær én. Hvorfor Dansk Folkepartis mand i Bruxelles ikke ville støtte den endelige tekst er godt spørgsmål, men nok et der kræver et selvstændigt indlæg.

De påstande vi fremsætter er lette at dokumentere, for der var navneopråb på de forslag vi har nævnt. Det er derfor man kan se præcist hvem der har stemt hvad. Stemmeprotokollen for de omtalte ændringsforslag fra Venstrefløjsgruppen (forslag ) kan findes her, hvis nogen har lyst til at tjekke efter.

Herfra er der blot tilbage for os at spørge: Kære borgerlige i EU, når I ikke vil have strengere regler og forbud mod at udenlandske magter betaler for rejser til Medlemmer af EU-Parlamentet, hvordan har I så tænkt jer at gøre noget konkret ved problemet? For I har vel en plan, har I ikke?

når I ikke vil have strengere regler og forbud mod at udenlandske magter betaler for rejser til Medlemmer af EU-Parlamentet, hvordan har I så tænkt jer at gøre noget konkret ved problemet?

Indlægget er oprindeligt bragt i Netavisen Pio, og kan også findes der, via dette link.