Opinion

De­bat: Ve­s­ta­ger gi­ver løf­ter om en eu­ro­pæ­isk mind­ste­løn, som hun ikke kan hol­de

Margrethe Vestager forsikrer, at EU’s direktiv om passende mindsteløn ikke rører den danske model. Et løfte, hun ikke kan holde.

Nikolaj Villumsen og Victoria Velásquez tilbageviser EU-Kommissær Margrethe Vestagers løfter om EU-mindsteløn (Billede fra flickr)
Avatar
Christian Schmidt Jacobsen

I et interview tilbage i marts måned med Fagbladet 3F har EU-kommissær Margrethe Vestager forsikret, at Kommissionen har lært af sine tidligere fejl og i forslaget om EU-dikteret mindsteløn sørget for, at intentionen – at sikre alle EU-borgere en løn, man kan leve af – ikke kan forvrides til fare for den danske model.

Helt grundlæggende har Vestager en god pointe: EU-Domstolen har historik for at fortolke EU-lovgivning på en måde, der ikke var den oprindelige intention.

Men Vestagers garantier kan ikke bruges til noget. Det er nemlig ikke EU-Kommissionen, der tolker på EU-regler. Det er EU-Domstolen.

Som eksempel kan man nævne Viking Line-dommen, som overraskede fagbevægelsen, fordi det blev fastslået, at EU-retten står over overenskomstsikrede rettigheder. Strejkeretten må altså ikke være i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed eller virksomhedernes frie etableringsret i EU.

Det betyder helt konkret, at virksomheder har ret til at give ringe løn og dårlige arbejdsvilkår, uden at overenskomstrettigheder kan forsvare det, hvis en sag kommer for EU-Domstolen. Det vil nemlig være en forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne.

Vestagers forsikringer er derfor hule, for ingen kan forudse, hvordan EU-Domstolen vil fortolke mindstelønsdirektivet. Vi ved dog, at EU-Domstolen har historik for at prioritere virksomhedernes konkurrenceevne over arbejdstagerrettigheder.

Huller i direktivet

Vestager læner sig op ad, at der i den første paragraf af direktivforslaget står, at landet skal sørge for, at borgerne har adgang til en rimelig løn, uden at det er specificeret, om det skal sikres ved lovbestemt mindsteløn eller overenskomstforhandlinger.

Vestager forsøger altså at fortælle fagbevægelsen og politikerne i de nordiske lande, at de godt kan slappe af. Der er ikke huller i direktivet, må vi forstå. Men konsulterer man eksperter i EU-jura, får man en anden udlægning.

I et notat om direktivforslaget til CO-Industri skriver juraprofessor Jens Christiansen i sin konklusion: “Direktivforslagets indhold giver ikke sikkerhed for, at lønfastsættelsen fortsat vil være et eneanliggende for parterne på det danske arbejdsmarked. Forslaget gør lønfastsættelse og indretningen af overenskomstsystemet til et EU-anliggende, herunder et anliggende for EU-Domstolen (…) Det vil være overladt til EU-Domstolen at fastlægge det nærmere indhold af de vagt beskrevne pligter og den måde, som medlemsstaterne skal gennemføre pligterne på.”

Christiansens pointe er, at spørgsmålet om sikringen af en passende mindsteløn netop gøres til et EU-anliggende med direktivet. Det vil sige, at EU-Domstolen opfordres til i fremtidige sager at forholde sig til, om den danske arbejdsmarkedsmodel er indrettet, så den sikrer arbejdstagerne en passende mindsteløn. Juraprofessorens analyse af direktivet går altså stik imod det, som Vestager påstår.

Der er huller i direktivet. Huller, som vi ikke ved, hvordan EU-Domstolen vil udfylde.

Kort sagt, så gambler vi med den danske models indretning og overlevelse, hvis det her direktiv bliver vedtaget.

Diagnosen passer ikke

Fænomenet working poor er i fremgang i EU. Uligheden stiger. 23,3 pct. af EU’s borgere er fattige eller i risiko for fattigdom.

Med andre ord har Vestager og EU-toppen ret i, at vi skal gøre noget. Men de går både fejl, når det kommer til at diagnosticere årsagerne og kuren på den syge udvikling.

Den uhæmmede frie bevægelighed for arbejdskraft i EU har skabt social dumping, fordi der opstår et ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår, når polske håndværkere frit kan hyres til ringe løn af danske virksomheder.

Det skal vi have gjort op med. Selvfølgelig skal det være muligt at komme til Danmark og arbejde, men det skal ske på ordnede forhold, hvor vi kræver overenskomstdækning.

Løsningerne er eksempelvis en revidering af EU’s udbudsregler, så overenskomstdækning af arbejdstagere bliver en forudsætning for, at virksomheder kan løse offentlige opgaver. Det forhindrer EU i dag.

Man kan også stille krav til, at vandrende arbejdstagere skal have arbejdskontrakter godkendt af nationale fagforeninger. Det blokerer EU-reglerne også for. Og så skal overenskomstsikrede rettigheder hæves over virksomhedernes frie etableringsret.

Der er mange veje til at sikre bedre lønforhold på det europæiske arbejdsmarked. Men Vestagers gambling med den danske model er ikke den rigtige vej at gå.

 

Dette debatindlæg blev bragt i Børsen d. 27. april 2021. Skrevet af Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, og beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere