Det er en klokkeklar sejr for både millioner af lønmodtagere i EU og for europæisk arbejdsmiljølovgivning. Så klart lyder det fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der netop har indgået en endelig aftale med EU-landenes regeringer om beskyttelse mod farlige stoffer i EU.
Efter flere måneders intense forhandlinger er det lykkedes at indgå en kompromisaftale der primært bygger på EU-Parlamentets progressive tilgang til emnet. Da det blev klart at en aftale kunne indgås i dag udtalte Nikolaj Villumsen:
Jeg er glad og stolt! Det har været en sej kamp, men vi har sikret regler der, i bogstavelig forstand, vil beskytte millioner af lønmodtagere over hele EU. Det er tilfældet både når vi taler om bly og om de hidtil uregulerede og skadelige diisocyanater. Samtidigt udvider vi også rammerne for fremtidig arbejdsmiljølovgivning i EU så de bedre svarer til virkeligheden ude på arbejdspladserne. Det er svært at få armene nedover.
Skadelige diisocyanater reguleres for første gang
En af de vigtigste dele af direktivet er at man for første gang introducerer en grænseværdi i hele EU for de skadelige diisocyanater. Stofferne, der blandt andet bruges i den grønne omstilling, eksempelvis i produktionen af vindmøller og klimarenoveringer af bygninger, skader luftvejene og kan bl.a. medføre astma. Ifølge EU-Kommissionen udsættes mindst 4.2 millioner europæiske lønmodtagere hvert år for diisocyanater. Men det vil nu blive reguleret og folk der risikerer at blive udsat for de skadelige stoffer får nu krav på bedre beskyttelse.
Nikolaj Villumsen, der har stået i spidsen for EU-Parlamentets arbejde er stolt over resultatet:
Det er ikke hver dag man kan sige at man kommer til at forbedre arbejdsmiljøet for millioner af EU’s lønmodtagere, men det kan vi sige i dag. Mere end fire millioner industri- og bygningsarbejdere kan nu se frem til grænseværdier og bedre beskyttelse mod noget vi i årevis har vidst skadede deres helbred. Det tør jeg godt kalde for en stor, europæisk, arbejdsmiljøsejr.
Bly: første ændring siden 1982
Direktivet sænker for første gang siden 1982 grænseværdien for bly i EU. Den nye værdi bliver på under en fjerdedel af den stærkt forældede gældende grænseværdi, og samtidigt sikres det at der kun må gå fem år før værdien skal vurderes på ny:
Vi ved hvor skadeligt bly er, men alligevel er EU’s nuværende grænseværdi ældre end mig, det er jo grotesk. Ikke mindst fordi vi ved at brugen af bly med den grønne omstilling er stigende i produktionen af batterier og i den cirkulære genanvendelse. Det er vigtigt at vi nu får reduceret grænseværdien så kraftigt og at vi samtidigt sikrer at der ikke går mere end 40 år før værdien skal vurderes på ny. Det er en klar sejr for en socialt retfærdig grøn omstilling, siger Nikolaj Villumsen.
Rykker ved grænserne for fremtidens arbejdsmiljøpolitik
Udover de konkrete grænseværdier har EU-Parlamentet, under Nikolaj Villumsens ledelse, fået indført en række andre forbedringer i direktivet, i form af tiltag der ikke var indeholdt i EU-Kommissionens oprindelige forslag, og som EU-landene længe modsatte sig. Her er ikke mindst tale om:
1. Revision af grænseværdierne efter fem år, for at sikre at ny videnskabelig viden omkring de farlige stoffers effekter, kan tages i betragtning.
2. Sikre at der i arbejdet med at beskytte lønmodtagere mod farlige stoffer også skal se på beskyttelse mod hormonforstyrrende stoffer.
3. EU-Kommissionen tvinges til at komme med tiltag mod den såkaldte ”cocktail-effekt”, altså når man udsættes for flere skadelige stoffer på samme tid.
Om de nye tiltag, som vil udvide direktivet både i bredden og dybden, siger Nikolaj Villumsen:
Ikke mindst er det vigtigt at vi er lykkes i at udvide rammerne for EU’s fremtidige arbejdsmiljøpolitik så den bedre tager højde for den faktiske virkelighed, hvor lønmodtagere ofte udsættes for flere farlige stoffer på samme tid – den såkaldte cocktail-effekt – og det kæmpe problem mange oplever med hormonforstyrrende stoffer. Det er noget vi har måtte kæmpe hårdt for, men det har været det værd, for det sikrer en tiltrængt modernisering af arbejdsmiljølovgivningen.
Næste skridt
Den indgåede aftale skal nu sammenskrives af juristerne, hvorefter den sendes til formel godkendelse i både EU-Parlamentet og blandt EU’s medlemslande, men dette forventes mest af alt at være en formalitet.
