Nyhed Barselsmeddelelse

Nikolaj Villumsen går på barsel

Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, går på barsel, og vender tilbage til det parlamentariske arbejde til november.
Han forklarer om overvejelserne ved at gå på barsel og om problematikken ved den formelle mangel på barsel i EU-Parlamentet.

Pelle Christy Geertsen

 Fra og med mandag 18. juli er Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen på barsel, og vil frem til november skifte EU-direktiver ud med børnebøger.

Nikolaj Villumsen har annonceret sin barsel på sociale medier, bl.a. med. en video til sine facebookfølgere. I videoen fortæller han om sine planer:

Den 15 juli går jeg på barsel, og derefter skifter jeg EU-paragraffer, taler, læserbreve og interviews ud med børnebøger, bleskift og legeplads på fuld tid. Der er nemlig blevet min tur til at tage sig af børnene, herunder ikke mindst vores yngste. OG hvis jeg skal være ærlig – så har jeg set SÅ meget frem til det. For hvor bliver det dog rart at have tid med babysprog, kys og kram, i stedet for stemmelister og spørgsmål til EU.”

Den 15 juli går jeg på barsel, og derefter skifter jeg EU-paragraffer, taler, læserbreve og interviews ud med børnebøger, bleskift og legeplads på fuld tid. Der er nemlig blevet min tur til at tage sig af børnene, herunder ikke mindst vores yngste

 

Barsel uden barsel

Nikolaj Villumsens barsel kompliceres af det faktum at EU-parlamentarikere, i modsætning til medlemmerne af Folketinget, ikke formelt har mulighed for at tage officiel barselsorlov. Det gælder både for mandlige og kvindelige EU-Politikere, og betyder i praksis at man eksempelvis ikke kan indkalde en suppleant som vil kunne deltage i afstemninger og videreføre det parlamentariske arbejde. At der ikke er officiel barselsmulighed afholder dog ikke Nikolaj Villumsen:

Da vi fik vores første datter, Olga, sad jeg stadigt i Folketinget, og derfor kunne jeg tage orlov efter de gældende regler. Den slags mulighed findes slet ikke her i EU-Parlamentet, hvilket er dybt forældet. Men jeg synes ikke det er noget der skal gå ud over vores datter Bjørks muligheder for at have tid med mig, eller mine muligheder for at nyde den fantastiske oplevelse det er, at være på barsel, eller min partners mulighed for at prioritere sin tilbagekomst fra barsel. Derfor vælger jeg, som kollegaer har gjort før, at tage barsel på trods. ”

Nikolaj Villumsen understreger at det er nødvendigt at ændre reglerne, hvis man ikke vil have et EU-Parlamentet der kun er fyldt med politikere der allerede har fået alle de børn de skal have:

Det er klart, at hvis man vil have et EU-Parlamentet der afspejler de europæiske befolkninger, i stedet for en elefantkirkegård, så er det her en af de ting der skal ændres. Naturligvis skal man kunne være vordende forældre og EU-politiker, og naturligvis skal man kunne tage barsel,” siger han.

Det er klart, at hvis man vil have et EU-Parlamentet der afspejler de europæiske befolkninger, i stedet for en elefantkirkegård, så er det her en af de ting der skal ændres

Forsøgt rejst flere gange

Sagen om manglende mulighed for barsel til EU-Parlamentets medlemmer er langt fra ny, og flere gange har yngre EU-parlamentarikere eksempelvis haft deres børn med i plenarsalen, da der ikke var andre muligheder.

Nikolaj Villumsen har da også været med til at rejse problematikken flere gange tidligere, på forskellige måder. Det er blandt andet sket i forbindelse med EU-Parlamentets forslag om ændring af europæisk valglov, ved at få de beskæftigelsespolitiske ordførere i EU-Parlamentet til at rette henvendelse til EU-Parlamentets ledelse, og seneste ved at sende et brev til Parlamentets formand, Roberta Metsola.

Nikolaj Villumsen ved godt at henvendelserne ikke får betydning for ham selv, men mener det er vigtigt at tingene ændres, hvis man ønsker et EU-Parlament med plads til folk der har eller kan tænkes at få børn.

Henvendelserne handler mere om fremtiden end om mig selv, eller de af mine kollegaer der er eller kommer til at stå i samme situation i denne valgperiode. Men jeg synes det her bør være sidste gang man har et EU-parlamentet uden at have skabt plads til, at politikere også kan få børn og dermed også skal have mulighed for barsel, både for kvinder og mænd. Det er på tide at EU-Parlamentets barselsregler kommer ind i det 21. århundrede,” siger han.

Det er på tide at EU-Parlamentets barselsregler kommer ind i det 21. århundrede

Tilbage til november

Nikolaj Villumsen vender tilbage fra barsel i november, og vil her genoptage alle sine poster.

Under barselsperioden vil hans forskellige politiske poster i EU-Parlamentet midlertidigt blive dækket af hans gruppekollegaer. I praksis vil det betyde at franske Leïla Chaibi vikarierer som Venstrefløjgruppens koordinator i beskæftigelsesudvalget, mens svenske Malin Björk midlertidigt vil overtage Nikolajs rolle som Venstrefløjsgruppens næstformand.

Mens han er på barsel vil Nikolaj Villumsen hverken deltage i afstemninger i Parlamentet, udsende pressemeddelelser eller stille op til interview.

Jeg er glad for at mine gode kollegaer har sagt ja til at hjælpe ved at vikariere for mig på forskellige måder mens jeg er væk, det er med til at gøre at jeg – som man bør – kan gå fuldt og helt på barsel, uden at skulle prøve at følge med i arbejdet i Bruxelles,” siger han.

 

Læs også

Du kan læse mere om barselsproblematikken og EU-Parlamentet via linksne nedenfor. Læs eksempelvis også brevet til EU-Parlamentetsformand om de manglende barselsmuligheder for EU-Parlamentarikere, og hvordan det ikke kan være rigtigt at EU-Parlamentet lovgiver om barsel for andre, men undtager sig selv fra reglerne. Læs kronikken i Kristeligt Dagblad, eller en af historierne i pressen:

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed