En tredjedel af EU-landendes parlamenter skal trække det gule kort, for at det kommer videre til EU-Kommissionen. Kommissionen skal derefter overveje, om deres udspil er i strid med nærhedsprincippet – altså om problemstillingen lige så godt kunne være løst nationalt.
– Vi havde helt klart håbet på, at det kunne lykkes at stoppe EU-Kommissionens forslag på den her måde. For selv om det kun er Danmark, Sverige og Malta, der har kunnet skabe flertal i deres parlamenter for et gult kort, er vi ikke alene om modstanden mod forslaget, siger Nikolaj Villumsen, Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet og Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.
Et næsten samlet Folketing med Enhedslisten i spidsen har stået stejlt på, at direktivet er en trussel mod den kollektive overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel. Det vil kunne underminere de aftalebaserede overenskomstmodeller, der især er udbredt i norden. Denne udlægning har store dele af Fagbevægelsen, herunder FH, og Dansk Metal også bakket op om.
– Det er et forslag, som er en reel trussel mod de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, fordi det underminerer kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at beskytte lønmodtagernes rettigheder, siger Nikolaj Villumsen og Victoria Velasquez.
Enhedslisten har helt fra begyndelsen stået fast på, at EU-Kommissionen ingen kompetence har til at blande sig i løndannelsen i EU’s medlemslande. Og derfor ser de også frem til vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste om, hvorvidt EU-Kommissionen har overtrådt sine beføjelser ved at fremsætte forslaget.
– Der burde ikke herske nogen som helst tvivl om, at EU-Kommissionen ikke har kompetence til at fremsætte et forslag om mindsteløn. Det står sort på hvidt i traktatens Artikel 153. Desværre har der tidligere været eksempler på, at EU finder et smuthul eller indirekte sørger for at få indflydelse på ting, der slet er hjemmel til, siger Nikolaj Villumsen og Victoria Velasquez.
