Interview

Arbejdsgivere løber fra ansvaret

I de senest år er platformsøkonomien for alvor vokset frem. Via en app på telefonen er det nemt at bestille alt fra få alt fra rengøring af sit hjem til den hurtige aftensmad. Desværre sker det på bekostning af medarbejdernes løn og arbejdsforhold.

Forbundssekretær Henning Josefsen Overgaard, Faglig Fælles Forbund 3F, deltager sammen med en række andre fagforbundsrepræsentanter og medlemmer af EU-Parlamentet på konferencen "Katastrofe eller håb?" der streames live på Facebook den 17. april.
Tobias Clausen
Tobias Clausen

I årevis har det været muligt at bestille en pizza over telefonen og få den leveret med et bud. Med teknologien er servicen flyttet over på apps – de såkaldte platforme. For kunden er der ikke den store forskel. Det er der til gengæld for budene.

– Tidligere var budene ansat af fx restauranten enten som bud eller i forbindelse med servicearbejde. I dag arbejder budene for platformen, men platformene påtager sig ikke sit arbejdsgiveransvar. De vil gerne trække overskuddet fra forretningen hjem, men de vil ikke påtage sig ansvaret i forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne. Beskriver Henning Overgaard, Forbundssekretær i 3F.

En hurtigt voksende forretningsmodel med alvorlige konsekvenser

Hvis platformene nægter at betragte sig selv som arbejdsgivere, er det også ret svært at få placeret arbejderne på platformene som lønmodtagere med de rettigheder, der følger med det – herunder ikke mindst retten til at organisere sig og tegne en overenskomst. Samtidig er platformsøkonomien i vækst og breder sig til et utal af brancher og undergraver på den måde retten til kollektive forhandlinger og overenskomster.

– Når de store platforme ikke er en del af systemet, skabes der ubalance i hele arbejdsmarkedsmodellen, og et ulige forhold for de arbejdstagere, der tilbyder deres arbejde. På lang sigt er vi bekymrede for, hvad en sådan udvikling har for hele arbejdsmarkedet, når arbejdsgiverne ikke tager deres ansvar på sig, siger Henning Overgaard

Platformene er samtidig grænseoverskridende og hører måske slet ikke hjemme i det land, hvor de har deres forretninger.

Danmark løser ikke problemet alene

– Vi kan ikke alene klare det i Danmark alene. Vil hænger sammen med det arbejdsmarked, der er omkring os. Hvis man kigger fx mod Uber så er de registreret i Holland men tilbyder deres service i andre lande. Det betyder, at vi skal løse problemet på tværs af grænserne, siger Overgaard og fortsætter

– Det kan koges ned til, at hvis både Folketinget og EU virkelig vil hjælpe de prækært ansatte på platformene, så skal vi først og fremmest løse den gordiske knude, at platformene tror de kan konvertere lønmodtagere til selvstændige – altså det, jeg kalder falske selvstændige. Løsningen er først og fremmest at flere falske selvstændige defineres som lønmodtagere. Kun på den måde kan vi få styr på begreberne, og sikre ansvaret for platformene som arbejdsgivere overfor deres ansatte.

 

Du kan hører meget mere fra Henning Overgaard på arbejdsmarkedskonferencen Katastrofe eller håb? Hvor han sammen med en række andre talere kommer med deres bud på de mange udfordringer i platformsøkonomien.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere