EU-Kommissionen har i denne uge fremlagt et kontroversielt direktivforslag om en EU-bestemt mindsteløn. Fagbevægelsen i Danmark og i Sverige er lodret imod direktivet, fordi de mener, at det vil ødelægge den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Både regeringen og Enhedslisten bakker op om fagbevægelsens modstand mod direktivet.

Men hvilke muligheder har Danmark for at stoppe en EU-dikteret mindsteløn og bevare den danske model? Vi bringer her fem ting Danmark kan gøre for at stikke en kæp i hjulet på forslaget.

1. Giv EU-Kommissionen det gule eller orange kort

Den første og mest tekniske mulighed er, at give EU-Kommissionen et såkaldt gult eller orange kort. Hvis et nationalt parlament mener, at ny EU-lovgivning strider med nærhedsprincippet kan det vælge at rejse det gule eller orange kort overfor EU-Kommissionen. Nærhedsprincippet handler om, at beslutninger skal tages tættest muligt på borgerne. Kort sagt skal EU holde fingrene væk, hvis der ikke er tale om et grænseoverskridende problem og det bedre kan bestemmes på nationalt niveau.

Et gult kort betyder, at EU-Kommissionen forpligtes til at overveje, om et forslag skal ændres eller helt droppes. Vælger Kommissionen ikke at droppe forslaget, skal den begrunde hvorfor. Et orange kort betyder, at forslaget helt blokeres. For at kunne give et gult eller orange kort, kræver det dog støtte fra et større antal parlamenter i EU.

Et gult kort kræver, at 1/3 af de nationale parlamenter gør indsigelse (fx 10 EU-lande). Et orange kort kræver derimod enten et flertal i EU-Parlamentet eller opbakning fra 55% af EU-landene (15 lande). Det gule kort er blevet rejst tre gange tidligere, imens det orange kort aldrig har været brugt. Kortene skal rejses senest 8 uger efter EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag i en oversat udgave. Forslaget er endnu ikke oversat til dansk, men det forventes meget snart at foreligge. Med hensyn til forslaget om EU-mindsteløn vil fristen for et gult eller orange kort ligge omkring årsskiftet. I Folketinget har Enhedslisten allerede foreslået, at Danmark rejser det gule eller orange kort.

2. Skaf et blokerende mindretal i Rådet eller et flertal i EU-Parlamentet

Hvis ikke der rejses et gult eller orange kort inden 8-ugersfristen, starter den egentlig behandling af forslaget i EU-Parlamentet og blandt EU’s medlemslande i Ministerrådet.

I Ministerrådet kan et blokerende mindretal bestående af mindst fire EU-lande, som tilsammen repræsentere mere end 35% af EU’s befolkning stoppe forslaget. Danmark og Sverige har tilsammen en stemmevægt på 3,5% i EU’s ministerråd. Der kræver derfor opbakning fra en række af de større lande, hvis det skal lykkedes for Danmark og Sverige at blokere forslaget.

Der har dog været forlydender om, at et flertal af EU-landene har udtrykt skepsis overfor et juridisk bindende forslag om mindsteløn. Et flertal i EU-Parlamentet, som stemmer imod forslaget, kan også blokere for, at det vedtages.

3. Nyt dansk EU-forbehold i EU-traktaten

En anden mulighed er, at Danmark får et nyt forbehold skrevet ind i EU-traktaten. En undtagelse, som betyder, at Danmark ikke omfattes af EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Danmark har i dag allerede EU-forbehold og deltager derfor ikke i euroen, EU’s militære dimension og EU’s overstatslige retspolitik.

En sådan undtagelse vil dog kræve en tillægsprotokol til EU-traktaten, og da det kræver enstemmighed blandt EU-landene, anses det derfor som ekstremt usandsynligt, at Danmark kan få en sådan undtagelse.

4. Rejse sagen ved EU-domstolen

Hvis forslaget ender med at blive vedtaget imod Danmarks ønske, kan den danske regering vælge at rejse sagen ved EU-domstolen for at få forslaget omstødt.

For at EU kan vedtage lovgivning om en EU-dikteret mindsteløn, kræver det nemlig, at EU-traktaten tillader, at EU lovgiver på området. Man taler om, at der skal være ”hjemmel” til lovgivningen. Hjemlen i EU-Kommissionens forslag til EU-bestemt mindsteløn er artikel 153 i EU-traktaten. I samme artikel står det imidlertid også udtrykkeligt, at bestemmelserne ikke omfatter ”lønforhold”.

Det har med rette fået flere til at påpege, at EU-traktaten slet ikke tillader, at EU lovgiver omkring løn. Danmark kan derfor gå til EU-domstolen for at få vedtagelsen omstødt med henvisning til, at der ikke er retsligt grundlag i traktaten for forslaget. Det kaldes et annullationssøgsmål og skal ske inden to måneder efter forslaget endeligt er vedtaget. Sådanne sager er forholdsvis sjældne i EU, men det er ikke desto mindre en mulighed.

5. Bede Danmarks højesteret om at underkende EU-retten

Endeligt kan en borgere, interesseorganisationer mfl. vælge at rejse sagen ved de danske domstole, hvis det ender med at forslaget bliver vedtaget. De danske domstole er som udgangspunkt underlagt EU-retten. Det er dog muligt for at få foretaget en national prøvelse af, om et EU-forslag falder inden for de suverænitetsbeføjelser, som Danmark har overgivet til EU efter grundloven.

I 1998 afsagde den danske højesteret nemlig den såkaldte Maastricht-dom. Af dommen fremgik det blandt andet at ”Danske domstole må […] anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven”.

Den danske højesteret kan med andre ord erklære, at EU-lovgivning ikke gælder i Danmark, hvis den vurderer, at EU har lovgivet på et område, hvor Danmark ikke har overgivet suverænitet. Det er senest blevet bekræftet i et svar fra Justitsministeriet til Folketinget.

Det er meget sjældent, at nationale domstole har underkendt EU-regler. Men det er sket tidligere. Fx afgjorde den tyske forfatningsdomstol i 2020, at EU’s centralbank overtrådte de beføjelser, som Tyskland havde givet til EU, da banken under eurokrisen iværksatte sit opkøbsprogram.