Nyhed Sanktioner

EU-sanktioner skuffer endnu engang

EU-Kommissionens forslag til nye og forstærkede sanktioner over for Rusland skuffer endnu engang, og EU-lederne undgår stadigt at tage de svære men nødvendig diskussioner, mener Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen.

Pelle Christy Geertsen

EU-Kommissionens forslag til nye og forstærkede sanktioner over for Rusland skuffer endnu engang, og EU-lederne undgår stadigt at tage de svære men nødvendig diskussioner, mener Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen.

Det er godt at vi endeligt begynder at ramme Putin på brændstofeksporten. Men det kul man taler om, udgør kun omkring 4% af EU’s samlede import af fossile brændstoffer fra Rusland – så det er mere symbolik end noget andet

I sit seneste udspil foreslår EU-Kommissionen at stoppe import af russisk kul, med en årlig værdi på ca. 4 milliarder euro. EU’s importerer hvert år olie og olieprodukter, kul og ikke mindst gas for næsten 100 milliarder euro om rådet.

På trods af intenst pres fra flere sider, herunder Ukraines præsident, for at skrue ned for Putins lukrative eksport af olie og gas, har Tyskland og ligesindede lande modsat sig at ramme andre brændsler end kul.

Jeg synes det er skammeligt at lande som Tyskland, selv efter de seneste grusomheder i Ukraine, stadigt ikke vil være med til at gribe tyren ved hornene og ramme Putin hvor det virkelig vil gøre ondt

I tillæg til kul og visse andre eksportvarer, foreslår Kommissionen også at ramme yderligere fire russiske banker med sanktioner, ligesom man vil forbyde russiske skibe at anløbe europæiske havne og stoppe det meste russiske landtransport. Enhedslisten har længe efterlyst disse tiltag.

Det er utroligt at der skulle en veldokumenteret massakre på civile til, før end vi ser sanktioner som de her. Tænk at der skulle så meget blod på bordet, før end man er villig til at sætte ind over for Putins sorte brændsler. Og selv med alt der er sket, er det stadigt alt for sent og alt for lidt.

Du kan læse mere om EU-Kommissionens forslag her.

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed