I en dom fra højesteret er Registret for udenlandske tjenesteydere, RUT, blevet kendt i strid med EU-traktatens krav om tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

Sagen omhandlede et polsk firma, der udførte arbejde i Danmark. Firmaet, som havde ansatte udstationeret til at arbejde i Danmark, nægtede, at oplyse hvilke adresser de arbejdede på fordi oplysningerne lå offentligt tilgængeligt i det såkaldte RUT-register.

RUT-registret er et af fagbevægelsens og myndighedernes vigtigste værktøjer, når det handler om at bekæmpe social dumping, skattesnyd og sort arbejde. Dansk Håndværk, der repræsenterer mindre danske håndværksmestre, har tidligere forklaret vigtigheden af den offentlige adgang.

– Vi mener, at det giver god mening, at der er offentlighed om registret, udtalte direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen til Ritzau.

– Det er ikke kun myndigheder og organisationer, som har brug for oplysningerne. Det har også kunder, der antager en udenlandsk entreprenør til et arbejde. De har også et ansvar for at sikre sig, at entreprenøren har registreret sig, forsatte han.

I en principiel dom har højesteret imidlertid afgjort, at det var i strid med EU-reglerne om tjenesteydelsernes frie bevægelighed, at oplysningerne blev gjort offentligt tilgængeligt.

Det betyder, at staten nu må tilbagebetale en række bøder, som er udstedt til udenlandske virksomheder, der har forsøgt at omgå de danske regler ved ikke at registrere sig i RUT.

Bøderne skal tilbagebetales med renter og kan ifølge Arbejdstilsynet løbe op i ca. 12 millioner kroner, der skal findes i statskassen.