Nyhed Højrefløjen

Det yderste højres skræmmende asyldebat

Nikolaj Villumsen advarer mod den asyldebat det yderste højre har presset igennem i EU-Parlamentet. Han frygter at højrefløjen vil prise den danske politik.

Venstrefløjsgruppens medlemmer giver det røde kort. (Photo: The Left)
Pelle Christy Geertsen

På initiativ fra det yderste højre, skal EU-Parlamentet onsdag eftermiddag diskutere såkaldt eksternalisering af asylbehandling med EU-Kommissionen og Ministerrådet. Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er bekymret over presset fra det yderste højre for en yderligere brutalisering af EU’s flygtningepolitik og forudser at ekstreme kræfter vil rose den hårde danske udlændingepolitik:

Jeg er sikker på, at det yderste højre og deres venner vil gøre hvad de kan for at søge at få deres brutale idéer til at virke mainstream. De forsøger at få os til at glemme at mennesker flygter fra krig og undertrykkelse og vender de blinde øje til at voldelige overgreb vi har set på flygtninge ved EU’s ydre grænse i eksempelvis Kroatien og Grækenland. Der er skræmmende at være vidne til.

Jeg er sikker på, at det yderste højre og deres venner vil gøre hvad de kan for at søge at få deres brutale idéer til at virke mainstream.

Eksternalisering af asylbehandling handler, som både de berygtede britiske og danske ideer og ”Rwandaplaner” om, at stoppe asylbehandlingen i Europa og sende flygtningene til lande der ofte selv genererer flygtninge, og som eksempelvis ikke tolererer seksuelle minoriteter. Men Nikolaj Villumsen mener at det i praksis i virkeligheden handler om at udlicitere vold mod flygtninge og umenneskelig politik, til en række udemokratiske regimer:

Jeg synes det er utroligt hvor villige nogle i Europa er, til at søge at gøre en række diktatorer og deres lakajer til EU’s reelle grænsevagter. Man kan prøve at pakke det pænt ind, men det handler jo grundlæggende om at udlicitere grænsevolden og skjule den for den europæiske offentlighed. I stedet bør EU forsvare asylretten, hjælpe i nærområderne og tage flere kvoteflygtninge.

Nikolaj Villumsen forventer at se et massivt opbud fra højrefløjen under debatten:

Jeg er sikker på at vi kommer til at se store dele af det yderste højre møde massivt frem og presse på for en yderligere dehumanisering af EU’s flygtningepolitik.  

Jeg er sikker på at vi kommer til at se store dele af det yderste højre møde massivt frem

Han mener det er sandsynligt at højrefløjen vil prøve at lovprise de danske Rwanda-planer i deres indlæg.

 Som dansker vil jeg skamme mig, hvis den umenneskelige danske flygtningepolitik med udvisninger til Syrien og samarbejde med regimet i Rwanda hives frem af det yderste højre som eksempler til efterfølgelse. Danmark burde være et land der gik foran i forsvaret for menneskers ret til beskyttelse mod krig og undertrykkelse, men det er vi desværre ikke med den førte politik.

Nikolaj Villumsen mener debatten kan være med til at forværre billedet af Danmark, hvis de danske planer skamroses af det yderste højre. Især fordi det kommer kort tid efter protester mod regeringens politik om at søge at presse flere og flere syriske flygtninge tilbage, selv om de frygter for liv og helbred:

Det er kun en måned siden vi så protester mod regeringens politik overfor syriske flygtninge her i EU-Parlamentet. Det var deltagelse ikke bare fra EU-Parlamentets venstrefløj, men også medlemmer af de socialdemokratiske, liberale og konservative grupper der protesterede. Det er, på grund af den førte politik et mere og mere blakket billede af Danmark der florerer i Europa.

Det er kun en måned siden vi så protester mod regeringens politik overfor syriske flygtninge her i EU-Parlamentet.

Afslutningsvis kommenterer Villumsen, at det mest effektive middel til at begrænse flygtningestrømme vil være at sikre at folk ikke behøver at flygte til at starte med. Det kræver udviklingspolitik og at EU ikke støtter diktaturer.

 Hvis man tror mennesker holder op med at flygte fra krig og undertrykkelse fordi de bliver mødt af høje mure så er man ganske enkelt naiv. Virkeligheden er at titusinder har mistet livet i forsøget på at få beskyttelse i Europa. På trods af det fortsætter desperate mennesker ud på den farlige færd, afslutter Nikolaj Villumsen.

 

Reaktion efter debatten

Har vi virkeligt lyst til at være det yderste højres rollemodel, spurgte Nikolaj Villumsen bl.a. efter debatten var blevet afholdt. Se hele hans reaktion på debatten her

 

EU’s højrefløj bruger Danmark som eksempel

Under debatten brugte repræsentanter fra den europæiske højrefløj de danske Rwandaplaner som et eksempel til efterfølgelse. Lovprisningerne af dansk udlændingepolitik kom bl.a fra Victor Orbans repræsentanter i EU-Parlamentet.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed