Kære læser
Jeg glæder mig til, at vi snart kan ses igen ude i virkeligheden. Indtil da må vi jo stadig nøjes med at ses online, og derfor håber jeg også meget, at du vil deltage i vores konference om Fremtidens Arbejdsmarked ”Katastrofe eller håb?”. Blandt mange andre spændende oplægsholdere er min kollega i EU-Parlamentet Leila Chaibi, som vil fortælle om udfordringerne for arbejderne i platformsøkonomien. Det får du også allerede en lille forsmag på her i nyhedsbrevet, hvor du kan læse både et interview med hende og med forbundssekretær Henning Overgaard fra 3F.
På busser, ved busstoppesteder og på stationer har du forhåbentligt set vores kampagne ”Vi er den grønne omstilling”. Jeg er i hvert fald rigtig glad for den feedback, jeg har modtaget fra mange af jer, som er stødt på den. Formålet er at vise nogle af de mange lønmodtagere, som skaber den grønne omstilling. Den grønne omstilling vil skabe arbejdspladser og tryghed – ikke alene i Danmark, men også i EU. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når regeringen forsøger at påstå, at klimahandling står i modsætning til arbejdspladser. Grøn omstilling skaber arbejdspladser og tryghed, når den laves socialt retfærdigt, som Enhedslisten og den europæiske venstrefløj gerne vil.
For mig personligt har det været en travl måned. Jeg har færdiggjort min initiativ-rapport om asbest, der skal være med til at sikre, at ingen bliver syge af at gå på arbejde. Samtidig var der også flertal i Beskæftigelsesudvalget, hvor jeg er koordinator for den Europæiske Venstrefløj i EU-Parlamentet, for at Kommissionen skal fremlægge en plan for, hvordan vi får indført grænseværdier for yderligere 25 kræftfremkaldende stoffer, så vi kan komme arbejdsrelateret kræft til livs hele vejen rundt.
Jeg er også stolt over at kunne fortælle, at jeg er blevet udpeget som chefforhandler på en resolution om at få indført et såkaldt ID-kort. Det skal sikre, at det bliver lettere at føre kontrol med social dumping i Danmark og i resten af EU-landene.
Så de forhandlinger glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med efter påske. I denne måned har forhandlingerne især handlet om klima og biodiversitet. De er endnu ikke afsluttede, men jeg glæder mig til forhåbentligt at kunne dele positivt nyt fra dem senere.
Desværre er det svært at få øje på det positive, når jeg kigger mod Polen. Abortforbuddet er en skændsel og på Kvindernes Internationale Kampdag deltog jeg i en demonstration i Bruxelles mod netop det forbud. Kampen mod de højre nationalistiske kræfter mod øst har generelt fyldt meget.
Sammen med resten af EU-Parlamentet stemte jeg for en kraftig opfordring til EU-Kommissionen om at tage retsstatsmekanismen i brug, så vi kan få smækket EU’s pengekasse i overfor Polen og Ungarn. Jeg tror, at det er en den eneste måde, det kan lykkes at stoppe de uhyrlige krænkelser af menneskerettighederne, der sker i de to lande.
Menneskerettighederne bliver også overtrådt i Bahrain, hvor den danske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja lige nu sidder fængslet på tiende år sammen med andre, hvis eneste forbrydelse er, at de har brugt deres ytringsfrihed. Han er blevet tortureret, sultet og mishandlet uden at have adgang til en retfærdig rettergang. Jeg brugte min taletid ved plenarforsamlingen i Bruxelles til at sende ham og de andre fanger en vigtig besked: I er ikke glemt. Vi ser jer, og vi kræver jeres øjeblikkelige løsladelse.
