Nyhed Åbenhed

Åbenhedsforslag er et svigt

Niklaj Villumsen kritiserer at EU-Parlamentets formands udspil til reformer efter QatarGate korruptionsskandalen synes at være skrumpet fra 15 punkter til kun fire. Han kalder det et svigt.

Foto: European Parliament 2023
Pelle Christy Geertsen

Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, kritiserer i skarpe vendinger planerne for øget åbenhed og mere kontrol med lobbyisme i EU-Parlamentet for at være et svigt.

Efter ”QatarGate” skandalen ramte EU-Parlamentet i december, fremlagde den konservative formand i januar en 15-punkts plan for tiltag der kunne lanceres hurtigt og som skulle styrke kontrol og åbenhed. Men da der blev rapporteret om fremskridt i januar var de 15 punkter skrumpet ind til kun fire, hvor der var nogen som helst fremgang.

Både Nikolaj Villumsen og Venstrefløjsgruppen kritiserer de manglende fremskridt og hvor hurtigt ambitionerne er blevet rullet tilbage:

Fra de 15-punkter der i januar blev præsenteret for os som det, der kan lanceres nu og her, er vi nu nede på sølle fire forslag hvor der er en smule fremgang. Hvis det fortsætter med at skrumpe sådan, er der næsten intet tilbage af planen om en måneds tid.

 Nikolaj Villumsen fortsætter:

Endnu mere skørt bliver det, når man tænker på at de 15 forslag allerede var alt for og uambitiøse. Så at udvande en allerede tynd kop te, det er ganske enkelt et svigt af ens ansvar.

at udvande en allerede tynd kop te, det er ganske enkelt et svigt af ens ansvar

 Nikolaj Villumsen påpeger at nogle af de forslag der er udeladt, er nogle af dem der ellers let og hurtigt kunne udføres af EU-Parlamentets bestyrelse.

EU-Parlamentet har 14 næstformænd, og vi havde set frem til at én af dem blev sat i spidsen for kampen mod korruption. Det er desværre ikke sket, og der er intet om hvornår det eventuelt vil ske – eller hvorfor det ikke allerede er effektueret. Det er dybt kritisabelt, især fordi det ville være så let at gøre.

Venstrefløjsgruppen har lavet en oversigt over hvilke af de 15 forslag der er blevet rykket på, og hvor der er stilstand. Den kan findes her.

Nikolaj Villumsen påpeger at udvandingen af handlingsplanen kommer samtidigt med at yderligere to EU-Parlamentarikere er blevet arresteret, og med rygter om, at mindst to andre efterforskes aktivt at politiet.

Det er skandaløst at EU-Parlamentets formand ikke tager det her mere seriøst, afslutter han.

Det er skandaløst at EU-Parlamentets formand ikke tager det her mere seriøst

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed