Nyhed Fælles-nordisk indlæg

Hvad gør vi, når et EU-ansøgerland mistænkes for at bruge kemiske våben?

Enhedslistens Nikolaj Villumsen og Malin Björk fra det svenske Vänsterpartiet, der begge er medlemmer af EU-Parlamentet, skriver i et indlæg på Altinget, at EU må undersøge Tyrkiets brug af kemiske våben.

(Foto: The Left Group)
Nikolaj Villumsen (MEP)

I forbindelse med de forskellige lande der har ansøgerstatus til EU, bliver mangt og meget debatteret. Fra hvor meget deres lovgivning afviger fra EU-retten, til korruption og retsstatstilstanden.

Ét af de emner man normalt ikke forbinder med disse diskussioner, er nu på dagsordenen, og det afkræver klare svar fra hele EU-systemet, herunder også regeringerne i medlemslandene.

Spørgsmålet der nu stilles i Bruxelles er: Hvad gør vi, når et land der står på EU’s liste over ansøgerlande, er under seriøs mistanke for at have brugt kemiske våben – stik imod international lov og ret?

Hvad gør vi, når et land der står på EU’s liste over ansøgerlande, er under seriøs mistanke for at have brugt kemiske våben – stik imod international lov og ret?

På sin vis er det ikke helt nyt, for der har længe været rygter og beskyldninger om, at tyrkiske styrker gentagne gange har brugt kemiske våben mod kurderne. Den slags alvorlige beskyldninger har Tyrkiet og dets venner dog hidtil haft held til mest at slå hen.

En ny international rapport, kan dog ændre ved det. Rapporten er fra den Nobelpris-vindende organisation International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW), og den rejser ganske alvorlige spørgsmål om, i hvilket omfang Tyrkiet er skyldig i ulovlig brug af forskellige kemiske midler i kampsituationer.

Udarbejdet af to af organisationens eksperter, fra henholdsvis Tyskland og Schweiz, baserer rapporten sig på en efterforskningsmission til det nordlige Irak, der blev foretaget i september 2022.

Rapporten fra IPPNWs har den lange titel: “Krænker Tyrkiet konventionen om kemiske våben? En uafhængig undersøgelse af mulige krænkelser af konventionen om kemiske våben i Nordirak er et presserende behov.” Ganske som titlen antyder, er den foruroligende læsning på en række punkter:

Først og fremmest er der det, at kurdiske krigere længe har sagt, at de har mistanke om, hvad der nok bedst kan beskrives som tyrkiske styrkers systematiske brug af kemiske våben i det nordlige Irak. Det præcise omfang er, som IPPNW rapporten også pointerer det, svært at fastslå, hvorfor yderligere undersøgelser er nødvendige.

For et andet, beskriver rapporten hvordan det også er muligt, at tyrkiske soldater bevidst har forberedt klorgas og derefter pumpet den ind i huler, hvor kurdiske krigere gemte sig. Dette vil, hvis det er rigtigt, være en klokkeklar krigsforbrydelse. Derfor bør de naturligvis enten be- eller afkræftes, hurtigst muligt.

hvordan det også er muligt, at tyrkiske soldater bevidst har forberedt klorgas og derefter pumpet den ind i huler, hvor kurdiske krigere gemte sig

For det tredje, dokumenterer rapporten  hvordan den tyrkiske forsvarsminister allerede i 2021 offentligt indrømmede, at Tyrkiet har brugt kemiske midler i kampoperationer – hvilket er en klokkeklar overtrædelser af international lov og af Tyrkiets forpligtigelser.

Det siger sig selv, at hvert enkelt af disse punkter bør undersøges hurtigt og troværdigt af det internationale samfund. Det bør EU spille en aktiv rolle i.

 

Europa kan ikke forblive tavs

Det er værd at huske på, at normalt er alene mistanken om mulig brug af kemiske våben noget der fører til strenge advarselsord om alvorlige konsekvenser. Bland andet af den årsag, vil det være et underligt signal at sende til resten af verden, hvis man vælger at ignorere det.

Derfor bør EU-institutionerne og EU-landene også med det samme tage initiativ til enten selv at undersøge påstandene, eller til at få det internationale samfund til at gøre det. Det kunne ske ved at anmode Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) om at udsende en efterforskningsmission. Med fordel kunne dette kombineres med at få FN involveret.

Samtidigt bør EU-landende allerede tage hul på en alvorlige diskussion: Hvad stiller vi op, hvis et EU-ansøgerland rent faktisk har brugt – og måske fortsætter med at bruge – kemiske våben? Og hvis svaret her er ”ingenting”, så er en af konsekvenserne, at resten af verden kan grine af EU, næste gang man vil påpege noget. En anden konsekvens er langt mere tragisk – nemlig den, at kurdere risikere at det fortsætte med at blive slået ihjel af kemiske midler.

 

Noget tyder på, at skoen trykker

Der er mere end ”blot” den internationale rapport der tyder på, at den kemiske våbenssko trykker for Tyrkiet. Erdogans regime i Ankara har nemlig arresteret Sebnem Korur Fincanci, der leder den ​​Tyrkiets lægeforening. Hun sigtes nu for at sprede terroristpropaganda. Det gør hun, fordi hun offentligt har opfordret til at undersøge påstandene om, den tyrkiske hær har brugte kemiske våben.

EU har længe stiltiende accepteret at Tyrkiet blev mere og mere autoritært, og i stigende grad har undertrykt sine mindretal, herunder kurderne. Det har været en forkert strategi. Vi håber, at man ikke også vil vælge at lukke øjnene overfor den mulige brug af kemiske våben.

 

Indlægget er bragt på altinget, den 7. november. Det kan findes her.

 

Relaterede artikler

Baseret på disse emner: Kemiske våben | Kurdere | Tyrkiet |

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed