Pressemeddelelser Sanktioner

Skuffende sanktionsnøl overfor Rusland

EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen kritiserer, at 12 dage efter EU-Kommissionen annoncerede nye sanktioner mod Rusland, er intet vedtaget, mens rygterne om udvanding af forslaget florerer.

Pelle Christy Geertsen

Det skortede ikke på de positive overskrifter, da formanden for EU-Kommissionen onsdag den 4 maj annoncerede en ny pakke med sanktioner mod Rusland.

Nu ville EU håndtere nogle af de større spørgsmål i debatten: endeligt skulle Ruslands største bank rammes, og det samme skulle landets olie eksport, lød det. Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, mente dengang det var godt med fremskridt, men også at det var for lidt og for sent.

På trods af de meget offentlige erklæringer, har EU dog stadigt ikke vedtaget ny sanktioner, og landene forhandler stadigt om hvad der eventuelt kan vedtaget. Det er stærkt problematisk, mener Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, der kalder det for en omgang skuffende sanktionsnøl.

”Her næsten to uger efter den store erklæring om nye sanktioner, forhandles der stadigt om at udvande dem, det er simpelthen at gøre EU til grin,” siger Nikolaj Villumsen.

Her næsten to uger efter den store erklæring om nye sanktioner, forhandles der stadigt om at udvande dem, det er simpelthen at gøre EU til grin

Det er muligt at EU-landenes ministre på deres møde i dag og i morgen endeligt får vedtaget nye sanktioner, men det er ikke sikkert. Selv hvis en beslutning endeligt tages, mener Nikolaj Villumsen at nøleriet betyder at EU’s reaktion kan blive set som svag.

”Det man ville – og burde – have gjort, var at sende er klart signal til Putin. I stedet risikerer man at gøre det modsatte. Det er ikke blot en skam, det er skadeligt. Som minimum bør man derfor nu blive enige om de sanktioner von der Leyen foreslog, og helst stramme dem.” udtaler han.

Det man ville – og burde – have gjort, var at sende er klart signal til Putin. I stedet risikerer man at gøre det modsatte. Det er ikke blot en skam, det er skadeligt. Som minimum bør man derfor nu blive enige om de sanktioner von der Leyen foreslog, og helst stramme dem

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed